Storbritannien: Bacon Roll
Jeg må lige lægge kortene på bordet, inden vi starter: Jeg er vegetar, og bortset fra når jeg følges med fulde venner, som propper uhyrlige mængder McNuggets i kroppen på uhyrlige tidspunkter af natten, eller den ene gang, hvor min pusher ville mødes på den lokale McDonald’s, har jeg ikke været på besøg på Den Gyldne Måge, siden der fulgte en tamagotchi med et Happy Meal.
Videos by VICE
Så da vores redaktør i USA bad mig finde et “lokalt” islæt på McDonald’s-menuen, var jeg nødt til at lave lidt research. Er britisk McDonald’s ikke mere eller mindre det samme som en amerikansk McDonald’s, bare med lidt mindre portioner og lidt mere sex på handicaptoiletterne?
Fastfood-nørderne på Reddit kan fortælle mig, at der faktisk er forskel. Der er et par regionale variationer på den britiske McDonald’s-menu, og den vigtigste er en Bacon Roll, som bliver solgt som morgenmad indtil 10.30. Det er selvfølgelig ikke lige så spændende som McNoodles, eller lige så sofistikeret og europæisk som muligheden for at bestille vin med sin Bic Mac, men hvem kan ikke lide bacon?
Er britisk McDonald’s ikke mere eller mindre det samme som en amerikansk McDonald’s, bare med lidt mindre portioner og lidt mere sex på handicaptoiletterne?
Da jeg ankommer til McDonald’s, regner jeg med at blive mødt af en bumset teenager, som uden det store engagement spørger, om jeg skal have pomfritter til. I stedet ser jeg en række enorme touchscreens og nogle skilte, der beder mig om at “bestille her”. Det er virkelig lang tid siden, jeg har været her.
Jeg gør, som jeg får besked på, og har det, som om jeg står og trykker på en gigantisk iPhone, da jeg vælger morgenmadsmenuen. Ved siden af wraps med bacon og æg og den klassiske McMuffin finder jeg min Bacon Roll til den nette pris af 40 kroner og 319 kalorier.
Skærmen spørger, om jeg vil have ketchup og engelsk sauce, og når nu jeg er ude for at repræsentere min nation, vælger jeg det sidste, den her lidt eddikesure dressing, som ingen udenfor de britiske øer gider at spise. McDonald’s-robotten gør, hvad den kan for at få mig til at bestille mere mad, og jeg bliver opfordret til at købe noget at drikke og lidt tilbehør. Jeg vælger en kop americano, men bliver helt overvældet over, hvor mange små retter, jeg kan supplere med. Hashbrowns virker som en god idé, og en blåbærmuffin ville egentlig også være fint som morgenmad, men jeg har svært ved at regne ud, hvem der har lyst til en skål melonstykker efter en Bacon Roll. Jeg dropper tilbehøret og betaler.
Jeg venter på min mad bag ved en mor, som lige har kørt sine børn i skole. Hun holder en løbecykel og et kæmpe nøglebundt og tager sin kaffe, mens to teenagere i skoleuniformer får Egg McMuffins med på vejen. En fyr med en tatovering i nakken ser forvirret ud, da han får en Berry Burst Iced Fruit Smoothie sammen med sin pølse-wrap. Kvinden bag disken forklarer, at det er en del af den bestilling, han lavede på skærmen.
LÆS MERE: Chefen for McDonald’s er med til at bestemme hvad danskerne skal spise
“Ja, det ved jeg, men jeg troede, at jeg fik en ekstra burger eller sådan noget,” siger han.
Jeg venter til, jeg er tilbage på kontoret, før jeg pakker min mad ud. Brødet er lidt mast og ikke ristet ordentligt, men indeni ligger to dejligt store stykker bacon og en gang sovs. Intet smør. Kaffen er… faktisk slet ikke så dårlig. Selvom jeg godt ved, at hvis det virkelig skulle være britisk, burde jeg have bestilt te.
Morrisseys lyde af døende dyr summer i mit hoved, og jeg ved, at en Bacon Roll fra McDonald’s aldrig kan få mig til at afbryde mine ti år som vegetar – lige gyldigt, hvor meget den er tilpasset mit lands smagsløg. Jeg giver den til en kollega. Han tager en bid og ser eftertænksom ud, mens han tygger.
“Der er ikke nok engelsk sauce.”
—Phoebe Hurst, MUNCHIES UK
Frankrig: Croque McDo
Hvad er det mest franske, man kan bestille, hvis man befinder sig på en McDonald’s i Frankrig? Hvis man har set Pulp Fiction, ved man, at “Le Big Mac” betyder “Big Mac”, og at når franskmænd bestiller en Quarter Pounder with Cheese, beder de om en “Royal with Cheese” – et efterladenskab fra et monarki, vi huggede hovedet af for over to århundreder siden.
Men der er faktisk en sandwich, som udlændinge måske ikke ville opdage ved første øjekast. Ikke fordi den står på en hemmelig fransk menu og bliver serveret med et glas Bordeaux, en baret og en stribet t-shirt, men fordi den lyder mærkelig for alle, som ikke er vokset op i Frankrig.
LÆS MERE: “McDonald’s gudinden” er et af Taiwans mest kendte fastfood sexsymboler
Jeg taler om den berygtede Croque McDo, den absolut mest franske ting på McDonald’s menu. Croque McDo er en skive skinke og to skiver klistret emmentaler stegt mellem to pandekager. Den kom på menuen tilbage i november 2001, da frygten for kogalskab hærgede over Europa. En af McDonald’s repræsentanter beskrev den som en bøffri sandwich, der skal berolige franske mødre.
Men sagen er den, at sandwichen er en vovet udgave af den elskede Croque Monsieur – og jeg siger vovet, for man skal være skingrende sindssyg for at lave Croque Monsieur uden béchamel. Béchamel har samme betydning for franskmænd, som det amerikanske flag har for amerikanere: Det er noget, vi elsker meget højt, og som vi helst ser overalt. Så hey, McDonald’s Frankrig: Hvor er min béchamel?
—Léo Bourdin, MUNCHIES France
Danmark: Salat med kylling og Humus
Da jeg gik i gymnasiet i provinsen, var der en stensikker metode til at komme ind på det lokale diskotek: Man skulle bare arbejde på McDonald’s. Dørmændene på Hollywood Hard Rock fik rabatkuponer til Big Macs, og alle os, der langede burgere over disken, sprang til gengæld køen over, når vi skulle i byen. Arbejdet på McDonald’s i min hjemby var én lang fest af fyraftensdruk og tilfredsstillende lønninger.
Det er næsten to årtier siden, lang tid før Nordisk blev Nyt, og da topmålet af hip mad var forarbejdet ost og flade bøffer fra en clamshell-grill. Så hvordan ser menuen ud på McDonald’s i dag? Er det hele blevet til fermenterede fuldkornsburgere og kokleare-smoothies? Jeg holder ind på en rasteplads uden for Skanderborg og ignorer det touchscreen-display, som de fleste kunder benytter sig af. Ved disken bliver jeg mødt af Mariams strålende smil. Mariam er 2. assistent og har arbejdet på McDonald’s i 13 år, men hun har en tålmodighed og en professionel fremtoning, som ellers normalt er forbeholdt en maitre’d på en tre-stjernet Michelin-restaurant. Mariam klapper begejstret, da jeg spørger, om der er nogle danske specialiteter på menuen.
Der er ingen havtorn i miles omkreds – det hele er sødt, tropisk og cremet.
“Det er jeg virkelig glad for, du spørger om,” siger hun og peger på to af de burgere, de har på Coinoffer-menuen. De er cirka lige så danske som donuts: Super Cheese, som har to skiver emmentaler i stedet for én, og Tasty Cheese, som er en slags letrøget kombination af en cheeseburger og en McFeast. Salaterne virker til at ramme den lokale tidsånd en del bedre. Selvom der godt nok står, at min skål med kylling, vilde ris, humus og kål er produceret i Sverige, så skulle ingredienserne eftersigende være sammensat specifikt efter det danske marked. Det er råt, sundt og irriterende lækkert (hvem pokker kommer her for kålens skyld?) Jeg skyller det hele ned med en Københavnerstang-shake, som er en hyldest til isen fra vores alle sammens barndom. Der er ingen havtorn i miles omkreds – det hele er sødt, tropisk og cremet. Tilbage på kontoret spæder jeg en Københavnerstang-shake op med et skvæt mørk rom, og det er en udpræget succes. Jeg står nu med en sommerfrisk cocktail, der kunne blive serveret på de bedste natklubber. Sådan en burde McDonald’s åbne.
—Lars Hinnerskov Eriksen, MUNCHIES Danmark
Holland: McKroket
McKroket er en paneret, friturestegt klat kød serveret på en almindelig McDonald’s-bolle og tilsat lidt dijonsennep, hvor der rent faktisk er sennepskorn i (hurra!), men som også er blandet med mayonnaise (buh!).
Retten findes alle steder i Holland (normalt kendt som broodje kroket), og bliver spist med sennep, selvom nogle mennesker uden smagsløg altså foretrækker mayonnaise.
Tilbage i 70’erne var Holland faktisk det første land udenfor det amerikanske kontinent, hvor McDonald’s forsøgte at sælge burgere. Det gik ikke godt i starten, især fordi de byggede restauranterne ude i forstæderne, og det var ikke en særlig succesfuld strategi. Men de serverede dog McKroket og den helllige treenighed af hollandsk børnefødselsdagsmad: Kylling, æblemos og pomfritter. (Man kunne også få ærtesuppe, men det er der altså ikke nogle hollandske børn, der spiser.)
Efter McDonald’s første forsøg på at indtage Holland slog fejl, vendte de tilbage for fulde gardiner, og restauranten fik virkelig fodfæste i 80’erne og 90’erne. Man genindførte McKroket, og den solgte så godt, at den har været på menuen siden.
En god kroket er en klumpet omgang frituresplat.
Hvis du køber en rigtig broodje kroket på en almindelig café er den uden tvivl bedre end en McKroket. McDonald’s kroket er en smagløs, gennemsnitlig kødsovs, som er alt for tam, cremet og slet ikke klumpet nok. En god kroket er en klumpet omgang frituresplat. Hvis du skal prøve McKroket, så gør det én gang, tag det for hvad det er, og køb så en rigtig broodje kroket hos Van Dobben eller et andet sted.
—Jan van Tienen, VICE Holland
Tyskland: Nürnburger
Er det muligt at lave noget mad, som indeholder alle klichéer om Tyskland? Da McDonald’s udsendte “Nürnburger” i 2010, som sådan set bare er tre pølser i en bolle med noget sennep, så det ud til, at svaret var et rungende ja. Tak for lort, McDonald’s.
Men der er ikke blot tale om tre pølser. For at lave Nürnburgeren indledte McDonald’s nemlig et samarbejde med en af Tysklands mest kontroversielle skikkelser: Uli Hoeneß. Uli Hoeneß var en meget succesfuld fodboldspiller, som vandt stort set alt, man kan vinde, med sin klub Bayern München. Da han indstillede karrieren, blev han cheftræner, så præsident, og igen vandt han mere eller mindre alting. I 1985 lancerede han også et pølsefirma i Nürnberg. Det er ikke så mærkeligt, som det lyder: Hoeneß’ far var slagter, og Nürnberg er en by i Bayern, som er meget kendt for sine pølser: Nürnberger Würstchen.
LÆS MERE: Vi talte med kokken der narrede 40 madskribenter til at spise McDonald’s
Det er et stykke tid siden, man kunne få en Nürnburger, så der er ikke rigtig nogen, der kan huske, hvordan den smager. Men Nürnburger er stadig den mest tyske ting, der har været på menuen, og siden Uli Hoeneß er blevet løsladt fra fængslet (han blev buret inde for skattesvindel, men det er en anden historie), er der måske en chance for, at den vender tilbage. Nürnburgeren består af pølser, er opfundet af en bayersk fodboldspiller, og den har en vis forbindelse til kriminalitet, men ikke sex. Det kan vel næsten ikke blive mere tysk?
—Philipp Sommer, MUNCHIES Tyskland
