Technobajere, randerschampagne og alkopops. Kært barn har mange navne, når det gælder akoholsodavand, og de findes også i mange varianter. Der er Breezer, Ice, Shaker og alle de andre, du har knappet op i et svagt øjeblik. Ofte på grund af fuldskab eller fordi du simpelthen ikke vidste bedre.
Men hvor det er let at afskrive den slags alkoholsodavand som spiritusproducenternes åbenlyse forsøg på at groome Danmarks ungdom, må de jo kunne noget. For folk – gamle som unge – bliver ved med at købe dem.
Videos by VICE
For at blive klogere på technobajere besøgte vi den københavnske cocktailbar Blume, der er ejet af bartender Hardeep Rehal, som har 14 års erfaring i faget. Hardeep er en af Danmarks bedste bartendere, og på Blume har han skabt et sted, hvor man både kan sippe prisbelønnede signaturcocktails og brage igennem på vodka og energidrik til klokken fem om morgenen.
Selvom han har arbejdet med alkohol i så godt som halvdelen af sit liv, er Hardeeps erfaringer med RTD’er (Ready To Drink), som han kalder dem, begrænset. “Det er nok 10-12 år siden, jeg sidst har drukket sådan en. Jeg husker Ice og Breezer, men der er jo kommet utroligt mange til siden da,” fortæller Hardeep.
Vi har taget en plastikpose med. Den er fyldt med et udvalg af farvestrålende alkoholblandinger med brus. Der er Smirnoff Ice, fire slags Bacardi Breezer og en Tempt. Der er Cult Shaker, tre forskellige Mokai og flere slags Somersby. Hardeep kigger nøje udvalget igennem, vælger én fra hver producent og inddeler dem derefter i tre kategorier. Klassikerne: Smirnoff Ice og Bacardi Breezer Pineapple. Ciderne: Somersby og Mokai. Og energidrikkene: Cult Shaker og Tempt Dirty Passion.
Hvilke tanker løber igennem hovedet på en bartender af Hardeeps kaliber ved mødet med den her brogede flok?
LÆS MERE: En dansk bartender fortæller hvilke drinks, du aldrig må bestille
“De her produkter symboliserer en revolution,” fortæller Hardeep. “Barbranchen har brugt utroligt meget energi på at tage afstand fra dem og forklare folk, at bartenderfaget er et håndværk. At vi står for kvalitet. Det er efterhånden lykkedes, og det har givet noget ro.”
Han forstår dog godt deres appel og mener, at technobajerne kan bidrage med noget til barfaget. “Folk vil gerne i byen, og de vil drikke, men det skal også gå hurtigt og være effektivt,” siger han. “Det kan man sagtens lade sig inspirere af. Der er flere i branchen, der eksperimenterer med cocktails på flaske og på fad. Men fordi det hedder cocktails og ikke technobajere, så synes folk ikke, at det er er lige så prollet, selvom det er i fuldstændig samme boldgade. Branchen bevæger sig altså langsomt tættere på de her produkter.”
Vi starter med en technoklassiker. Hardeep griber fat i en Smirnoff Ice, åbner den og hælder den op i et vinglas. “Der er nok ikke så mange, der ved, at det i princippet er en letøl og altså ikke bare vodka med smag,” fortæller han. “Den er baseret på malt, men er så letgæret som overhovedet muligt. Derefter er den så blevet tilføjet noget smagssirup for at fjerne den gærede ølsmag.”
Chokerende, men hvordan dufter den?
LÆS MERE: Den her bartender betjente Hemingway og hjalp modstandsbevægelsen mod nazisterne
“Den dufter egentlig ret fint,” siger han. “Det her er jo ren lemonade. Den dufter af noget, man umiddelbart gerne vil drikke.”
Hardeep fører glasset med lemonadevæske op til munden, slubrer blidt og lader eftertænksomt de hurtige dråber glide rundt i mundhulen. “Den er faktisk ikke så syntetisk, som jeg husker,” siger han. “Man kan næsten ikke smage alkoholen. Den er lidt bitter men fint balanceret. Det er en tørstslukker, som man sagtens kan køre ned, som var det en sodavand.”
Umiddelbart er bedømmelsen ikke så hård som forventet. Men hvis man sværger til Smirnoff Ice, men ikke har lyst til at bede bartenderen om at lave noget, der minder om den, hvad skal man så bede om i stedet? “Alt hvad der hedder noget med collins eller sour,” lyder svaret. ”Selvom der ikke er gin i, har Smirnoff Ice lemonadesmag som i en collins. Men den læner sig også op af en vodka sour. Det, tror jeg helt sikkert, er den stil, de er gået efter.”
Vi bevæger os lynhurtigt videre til andet indslag i den klassiske kategori: En Bacardi Breezer med ananassmag. “Rom og ananas er jo en verdensklasse kombination,” lyder det fra Hardeep. “Det er to tredjedele af en piña colada. Ananas signalerer noget tropisk og kan både være sød, hvis den er moden, og syrlig, hvis den er helt ung.”
Han stikker næsen i glasset og dufter forventningsfuldt til dråberne.
“Den dufter af sød ananassirup. Man kan ikke fornemme noget syrligt. Igen ikke lige så syntetisk som jeg havde forventet. Minder en smule om duften af ananas på dåse.”
Og smagen?
“Frisk men med en eftersmag af sur- og sødhedsregulerende midler, der sender tankerne hen på hovedpinepiller. Det er ikke til at smage rommen, men etiketten påstår, at der er rom i, så den må være destilleret så meget, at den er helt neutral.”
LÆS MERE: På den her bar i København bliver vaniljeis og absint til en grøn milkshake
Den lever altså ikke helt op til de umiddelbare forventninger. Er der overhovedet noget positivt ved den?
“Ja, den gør, hvad den skal. Den slukker tørst og er let og frisk.”
Det lyder jo lækkert nok. Hvad skal man spørge efter i baren, hvis ananas Breezeren er ens favorit? Hardeep har svaret: “Tiki-drinks. Polynesisk inspirerede drinks med masser af rom i, masser af farve og masser af smag.”
Vi forlader de gamle klassiker for at bevæge os videre til en anden kategori. Cider. Nu kan det være, du tænker, at cider ikke har noget at gøre med sprutsodavand, men det er vi ligeglade med, da de to cider-drikke i kategorien ikke har noget at gøre med cider.
“Her har man fundet et smuthul,” fortæller Hardeep. “Så længe der ikke er tilføjet noget i gæringsprocessen, må man gerne kalde det for cider. Her har man så bare tilføjet en masse efterfølgende.”
Han hælder en Somersby op i et glas, og det ligner i en mistænkelig grad mousserende hvidvin. “Det eneste, jeg dufter, er æblekoncentrat,” lyder det fra Hardeep, inden han tager en tår. “Jeg kan næsten ikke fornemme nogen gæring. Det smager som noget, der har været bobler i, men som er blevet fladt. Selv syren mangler.”
LÆS MERE: Derfor har en af verdens førende bartendere delt sine hemmeligheder
Hardeep forlader baren uden et ord. Han forsvinder om i et baglokale og begynder at rumstere. Han vender tilbage med en gammel isbøtte i plastik, som er fyldt med hvidt pulver. Var det så sansebedøvende en oplevelse, at han har brug for en hurtigt opkvikker?
“Det her er askorbinsyre,” fortæller Hardeep. “Det er ren c-vitamin, som allerede er i nogle af de her produkter, da det er med til at forlænge holdbarheden, lidt som hvis man hælder citronsaft over et æble, så det ikke oxiderer.”
Hardeep finder en stor lang cocktailske frem, putter en smule pulver i Somersbyen og smager på den igen. “Det gør den mere tilgængelig. Den bliver mere balanceret. Det her produkt – og de andre for den sags skyld – er designet til en generation, der er vokset op på sødemiddel og koncentrat.”
Tiden er inde til Mokai. Alle realitydeltageres hofdrik.
“Wow!” Hardeep trækker næsen til sig. “Det er som om, vi bevæger os længere og længere ud i det syntetiske. Den dufter af skubop-is. Af den grønne slags. Den der sportsvandsduft. Den dufter af Sprite, 7 Up og Urge. Det er en intens og unaturlig sødme, der er sådan lidt laboratorie-agtig.”
På etiketten står der dog ‘hyldeblomst’. “Det fanger jeg ikke noget af,” siger Hardeep. Han tager en tår. “Den smager imponerende nok heller ikke af hyldeblomst. Den er så sød, at den dræber smagsløgene. Normalt er jeg god til at identificere smagsnuancer, men her er jeg på fuldstændig bar bund.”
Vi bevæger os videre til sidste kategori. De opkvikkende technobajere. Energidrik blandet med spiritus er jo en moderne nattelivsklassiker, men hvad med Cult Shaker? Hardeep kigger nøje på flasken: “Hvorfor hedder det en shaker?” Han ryster den, inden han åbner den og finder hurtigt ud af, at det ikke er derfor.
“Her er vi igen i det søde hjørne. Men den her skal ikke smage af noget naturligt. Den skal smage af energidrik,” fortæller Hardeep. “Det er jo en masse kemi, der skal udskyde din søvn lidt. Det er taurin, koffein og sukker. Den smager sødt men også syrligt. Det er dog ikke en naturlig syre, men syren fra de surhedsregulerende midler. I virkeligheden er smagen fuldstændig lige meget, da den her har et formål, der er vigtigere end, at den skal drikke dig fuld.”
Det kan manden jo have ret i. Der er sgu nok heller aldrig nogen, der har bestilt en vodka Red Bull på KB18 klokken otte om morgenen på grund af smagen. Det er tid til, at vi åbner dagens sidste flaske.
Tempt Dirty Passion er vodka med smag af passionsfrugt og citrus, krydret med koffein. Farven er en smule fluorescerende, men Hardeep lader sig ikke afskrække. “Den dufter af appelsinkoncentrat. Den er ikke lige så sød som de andre, når den rammer næsen. Den er en smule sprittet i modsætning til de fleste af de andre.”
“Wow, puha.” Hardeep har taget en tår og træder tre skridt baglæns. Han ser næsten forskrækket ud. “Den er bitter, uden at der er brugt bitre ingredienser. Det er som om, den er bitter, uden at det er med vilje. Som te der har trukket for længe. Med sukker i. Den er blottet for syre.”
Han finder igen askorbinsyren frem. “Vi prøver med et halvt gram cirka. Det gør en kæmpe forskel. Skulle jeg tvinges til at drikke det, ville jeg putte det her pulver i. Jeg prøver at forholde mig objektiv og positiv, men her har jeg ikke meget godt at sige. Passion er fra naturens side rigtig syrligt, men det er der bare ikke noget af.”
Hardeep kigger forundret på den ravfarvede vodkadrik. “Jeg er overrasket over, at den er på markedet.”
Da Hardeep har sundet sig lidt, er det tid til at finde en vinder. Nej, måske ikke ligefrem en vinder, men en, der er bedre end de andre.
LÆS MERE: Forskere har bevist at vi bliver gladere af at drikke os stive
“Jeg tror faktisk, vi har drukket dem i rækkefølgen fra bedst til værst,” siger Hardeep, da han har tænkt sig grundigt om. “Smirnoff Ice skulle revolutionere et marked. Tanken bag det var, at det skulle være noget, ingen andre havde gjort før. Ergo er der nok lagt flere tanker i de første, end i dem der er kommet til meget senere.”
Det viser sig altså, at det er med technobajere, som det kan være med vin. Jo ældre, jo bedre.
