Det kan godt være, du føler dig lidt flov, når 30.000 af dine landsmænd samles i Parken og hiver i en snor, der får to påsyede hænder til at klappe. Men selv om det helt sikkert er fjollet, så er klaphatten det mest danske, der findes. En håndgribelig Georg Gearløs-version af Aksel Sandemoses jantelov. En opfindelse, der på samme tid er helt ubrugelig og fuldstændig genial.
Jo, vi kan da godt dvæle ved Emil Christian Hansen, der i 1883 lykkedes med at isolere verdens første rene ølgær, så du i dag kan drikke pilsnere, der ikke smager af lort. Eller Peter L. Jensen, der blev kendt som “Den danske Edison”, da han i 1915 opfandt højtaleren. Eller hvad med danskerne der opfandt bombefindende planter, tørbatteriet, stomiposen og insulinen, som du kender den i dag?
Videos by VICE
I 2017 fulgte knap 1.500 håbefulde danskere i disse giganters fodspor og ansøgte om et patent ved Patent- og Varemærkestyrelsen. For at komme i gang med ansøgningsprocessen på et patent, er der tre hovedbetingelser, du skal leve op til. Idéen skal være ny (okay, det giver lidt sig selv.), men ingen må nogensinde have skrevet eller publiceret noget om din idé. Den skal have “opfindelseshøjde,” som er defineret ved, at din idé skal være væsentligt anderledes fra andre opfindelser på området. Og så skal den kunne udnyttes industrielt. Det vil sige, at du skal kunne producere dit patent.
Er du stadig med? Fint. Nu venter der en udførlig ansøgningsproces, hvor du blandt andet skal udforme en beskrivelse af din opfindelsen, som er så tydelig, at man kan lave dit produkt ud fra den. Får du taget dig sammen til at udfylde en konkret patentansøgning, venter der dig tre behandlingsrunder, og her er det med at værne sig med tålmodighed. Der går nemlig op til fire år, før dit patent bliver godkendt, men kommer du så langt, ejer du også ideen i de næste 20 år.
Så det er ikke sådan lige at blive opfinder, men hvem er så de håbefulde genier, der rent faktisk klarer sig gennem processen? Vi fandt frem til tre af de mest opsigtsvækkende tilfælde og ringede dem op for at høre, hvordan det går med deres opfinderdrømme.
Jes Bech Müller, har patent på “apparat til træk i penis”
VICE: Hej Jes. Hvordan fandt du på at lave et apparat til at trække i penisser?
Jes Bech Müller: Idéen kom til mig, efter jeg havde arbejdet med at sælge et lignende produkt i 1995. Det blev dog kopieret til døde, fordi vi ikke havde patent på det. Så udviklede jeg en ny model, som er den, jeg i dag har patent på. Formålet er egentlig at holde en penis udstrakt for at modvirke ardannelse, efter at man er blevet opereret, men vi fandt ud af, at den faktisk kunne virke på andre måder.
Det må du lige uddybe. Hvad kan din maskine?
Da vi undersøgte effekten af produktet, havde vi en kontrolgruppe, som ikke var blevet opereret, men som skulle teste produktet. På placebo-gruppen havde apparatet den effekt, at det fik deres tissemænd til at vokse.
Hold da op. Det må have været sådan et eureka-øjeblik. Hvordan gik det lige til?
Produktet består af to teleskoprør, som er dem, vi har patent på, der trækker i din penis. Ved at trække i penissen undgår man ardannelse efter en operation, men det fik altså også brugerens tissemænd til at vokse.
Vildt. Det kan da kun være blevet en succes så?
Ja, nu bliver det jo produceret som en penis-forstørrer, og det kræver vel ikke meget at regne ud, hvor der er flest kunder. Jeg er måske lidt jysk i det, men jeg kan da godt sige, at der står 25 millioner i selskabet.
Det er dejligt at høre. Jeg bliver nødt til at spørge, om du selv har brugt den?
Haha, det er okay. Nej, jeg har ikke brugt den som led i et forløb, men jeg har haft den på, så jeg kan hjælpe og rådgive vores kunder. Jeg er godt tilfreds med det, vorherre har udrustet mig med.
Tak for det, Jes.
Kim Petersen, har patent på “kunstig vagina”
VICE: Hej Kim, hvordan fandt du på at udvikle en kunstig vagina?
Kim Petersen: Jeg opdagede et produkt, der var en gummi-udgave af en vagina. Den var virkelig dyr og genanvendelig. Jeg tænkte, at den nok ikke var speciel lækker efter noget tid.
Nej, det kunne man forestille sig. Så du ville lave et alternativ?
Netop. På det tidspunkt arbejdede jeg med nogle ret lækre plastfolier. Jeg udviklede en række prototyper med det materiale, som jeg afprøvede, indtil jeg fandt en, der fungerede.
Så du testede dem selv?
Det har jeg været nødt til.
Okay, fortsæt.
Derefter gik jeg sammen med to andre forretningspartnere, og vi samlede et testhold, der hovedsageligt bestod af venner og bekendte. De fik alle prototypen og glidecreme med hjem, hvorefter de fik at vide, at de skulle hygge sig med den.
“Hygge sig med den”?
Ja, de blev simpelthen bedt om at knalde med den. Nåh, men det fungerede, og resposen var positiv, så vi besluttede os hurtigt for at sætte den i produktion. Vi døbte produktet “WaterWoman” og tog til sexmesse i Berlin, hvor vi nærmest blev rockstjerner. Der var en kæmpe kø, og WaterWoman gik som varmt brød. Tilfældigvis ville manden fra vores nabostand gerne købe produktet, og så udgav han det under navnet “Travel Pussy.”
Går det stadigvæk som varmt brød?
Det har været en fin forretning, og vi har siden bygget virksomheden DanaToys op om det. Den bliver stadigvæk solgt, og du kan næsten ikke finde en kondom-automat i Tyskland, hvor der ikke er en “Travel Pussy”. Vi har også sendt den til danske soldater i Irak og Kosovo.
Det er da betænksomt. Hvordan har din omgangskreds reageret på din succes?
Jeg har gået lidt stille med dørene, jeg er jo bare ingeniør. Hvis nogen havde fortalt til mig, at jeg engang skulle drive en hobbyvirksomhed, der kan have en fuldtidsansat på grund af det her patent, så havde jeg sagt, at de var syge. Livet er ret tilfældigt på den måde.
Tak, Kim.
Lene Staunskær Elkjær, har patent på “kombineret bil-, tog- og dukkehus”
VICE: Hej Lene, jeg kan se, at du har et patent på et dukkehus, som også fungerer som togbane, hvis jeg ikke misforstår idéen fuldstændigt?
Lene Staunskær Elkjær: Nej, det er rigtigt nok. Hvor har du set det henne? Jeg har ikke kunne finde mit patent, andet end da jeg fik tilsendt godkendelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Det ligger tilgængeligt på nettet.
Kan du ikke sende mig et link?
Jo, det skal jeg nok. Men kan du fortælle mig, hvordan du kom på idéen?
Idéen kom til mig i en drøm. Jeg drømte, at man kunne sætte en togbane og et dukkehus sammen.
Hvad tænker du, at det skal bruges til?
Jeg tænker, at det er en måde at kombinere drenge- og pigeleg på. Jeg er pædagog, så jeg oplever ofte, at legene er meget kønsopdelte. Jeg håbede på, at jeg ved at sætte en togbane sammen med et dukkehus kunne opfodre til lige leg. Så kan man køre toget ind i dukkehusets køkken eller badeværelse, og så kan man lege sammen derinde.
Hvordan er det så gået indtil videre?
Ja, der er faktisk ikke sket så meget, siden jeg optog patentet. Jeg havde en idé om, at jeg skulle lave en prototype og så få legetøjet i produktion. Jeg fandt så senere ud af, at det kostede en formue at få prototypen lavet hos en snedker, så jeg droppede det. Lige nu undersøger jeg bare markedet for at finde ud af, om der er nogen, der er interesserede i projektet.
Tak for snakken, Lene.
