Steen Ingolf bor i en jysk mose. Det har han gjort de sidste 30 år.
Han bor i en gammel patineret bus, der er købt for 700 kroner og fyldt op med gamle VHS-bånd og DVD’er. På væggene i bussen hænger en plakat fra TV1000 og en kalender med Pamela Anderson. Der er kakkelovn, en gammel sofa og en grøn kaffekande.
Videos by VICE
Mange har fra tid til anden drømt om at vende ryggen til civilisationen for at leve et liv langt fra sociale medier, svigerfamilier og fast arbejde. Det er dog de færreste, der rent faktisk udlever den slags drømme. Men 83-årige Steen Ingolf, eller “Guf” som han kaldes, er heller ikke, som danskere er flest.
Guf er en ældre og meget mere levende udgave af Christopher McCandless fra Into the Wild. I Rønnes Mose ved Skive fører han en tilværelse mellem træer og mos uden elektricitet og rindende vand. Mad tilbereder han ved sin kakkelovn inde i bussen eller over et ildsted, han har anlagt udenfor. Vand får han fra en nærliggende bæk, hvor han henter en spandfuld efter behov, når han er tørstig, skal lave mad eller vaske sig.
Gufs liv er netop blevet skildret i en ny bog ‘Verden ifølge Guf’, der er skrevet af de lokale journalister fra Skive Folkeblad: Joan Thora E. Laurberg og Steen Don. Bogen skildrer en hård barndom, et liv til havs, fængselsophold og historien om en mand, der midtvejs i livet vendte ryggen til civilisationen. Men det er også historien om et menneske, der lever et liv i med og af naturen.
Vi ringede derfor til mosen i Jylland for at lære lidt om, hvordan en dansk eneboer spiser og fik en snak om grævlingekød, færdigretter og kedelige mangoer.
MUNCHIES: Hej Guf, hvordan ser en helt gennemsnitlig dag i mosen ud for dig?
Guf: Jeg spiser, når jeg er sulten. Det er ikke ret tit, at jeg spiser noget om morgenen, men sommetider hænder det da, at jeg lige spiser en rugbrødsmad. Snacks og mellemmåltider gør jeg mig dog ikke i. For så kommer jeg jo fra arbejdet og så er der intet, der bliver gjort færdigt.
Men jeg spiser alt muligt. Sommetider slagter jeg en af mine kaniner, andre gange spiser jeg rådyr, hvis der er blevet kørt et ned oppe på landevejen. Hvis jeg tager rutebilen ind til Vinderup, er der som regel nogen, der peger mig i den rigtige retning, hvis ikke jeg selv spotter dem.
Hvad gør du så med sådan et rådyr, der er blevet ramt af en bil?
Jamen først så flår jeg den jo og skærer den ud. Så steger jeg kødet i en gryde, så det bliver godt brunet. Derefter hælder jeg vand på og koger det i to timer.
Kan du så bruge hele dyret?
Nej, det sker jo sommetider, at noget dyret er blevet smadret, når det er blevet ramt af bilen. Så skærer jeg det fra, koger det og serverer det til kattene. Det bliver til god kattemad.
Det var da smart. Er der andre dyr, du kan samle op i vejkanten?
Ja, det sker da også, at jeg finder en grævling. Dem spiser jeg også. Det gjorde jægerne også i gamle dage. Men i dag er de jo fredet.
Hvordan smager grævling?
Noget i retningen af vildsvin.
Det lyder lækkert. Har du spist andre af skovens dyr?
På en cykeltur til Italien spiste jeg engang et egern. Det var godt nok, men jeg spiser ikke egernene her i mosen. Jeg ville ikke slå dem ihjel, hvis så jeg fik muligheden.
Og så har jeg da også prøvet at spise en hugorm engang. Den flåede jeg og stegte. Men der var ikke ret meget kød på den. Konsistensen var lidt som kylling.
Er der andre ting, du kan fouragere ude i mosen?
Jaja, det er der da. Jeg finder hindbær, tyttebær, blåbær og forskellige planter. Jeg kan ikke lige huske præcis, hvad de hedder. Og hen imod efteråret dukker paddehattene op. Jeg plukker også æbler og stikkelsbær, som jeg henkoger, og så kan det jo holde sig i flere uger.
Er du nogensinde kommet til at spise noget, du ikke kan tåle?
Nej, det har jeg ikke. Man er jo nødt til at vide noget om den natur, man omgiver sig med og putter i munden. Ved man ikke det, er det sgu farligt at æde. Nu var det ikke fordi, jeg vidste så meget omkring det, da jeg flyttede herud, men det har jeg så lært hen ad vejen. Man skal jo også have noget at foretage sig.
Dyrker du noget selv?
Ja, jeg plejer at have en lille køkkenhave, hvor jeg dyrker kartofler, gulerødder og porrer. Den er ikke ret stor. Kun en meter lang. Men lige for tiden har jeg ingen.
Hvordan kan det være?
Jamen jeg bor jo i en mose, og vandstanden har været for høj for længe, så kartoflerne rådnede sidste år.
Hvor tilbereder du din mad?
Det gør jeg som regel inde i min bus. Jeg bruger næsten aldrig mit køkken, for det er sgu ikke særligt moderne. I stedet bruger jeg min kakkelovn til at lave mad. Den fyrer jeg med træ for at varme min bus op, og så kan jeg jo ligeså godt bruge den til at lave mad på også.
Om vinteren skal den fyres godt, men her om sommeren laver jeg mad udenfor ved mit ildsted i stedet. Det er simpelthen for varmt at fyre op i kakkelovnen.
Hvad er din livret?
Det må være grævlingesteg med kartofler. Jeg laver ikke sovs til. Jeg bruger i stedet alt det her dyppelse, der bliver tilbage, når jeg har brunet kødet i smør. Det fungerer udmærket som sovs.
Hvor ofte køber du ind i et supermarked?
Det gør jeg nok to gange om ugen. Det ligger 11 kilometer fra min bus.
Er der noget særligt, du altid lægger i kurven?
Ja, kattemad og rugbrød. Hvis jeg ingenting har derhjemme, så kan jeg også godt finde på at købe en færdigret. Det kunne være noget med spaghetti eller med fisk.
Er der noget, du køber, hvis du rigtig skal forkæle dig selv?
Ja, så køber jeg risalamande. Det er jeg helt vild med. Det sker også ret tit, at jeg køber mango og vandmelon. Jeg har jo sejlet jorden rundt som sømand, så de eksotiske frugter er jeg vild med. Men de mangoer, man kan få herhjemme, er meget mindre og meget hårdere end dem, man kan finde i andre lande. Ananas smager jo også ti gange bedre, hvis man spiser dem der, hvor de bliver dyrket.
Hvor i verden har du fået dit allerbedste måltid.
Det ved jeg sørme ikke, det har jeg ikke ført regnskab over. Da jeg var sømand, var det jo også begrænset, hvor meget jeg kunne bevæge mig rundt i de lande, vi lagde til kaj i. Det der med at gå på restauration har jeg ikke gjort mig så meget i. I hvert fald ikke for at få noget at spise. Det er blevet til en øl i stedet.
Der er fyldt med birketræer i mosen, tapper du nogensinde saften?
Ja, det har jeg sommetider gjort. Det kan jeg godt lide. Det smager lidt af træ.
Tak for snakken Guf.
Opdatering: Steen Ingolf ”Guf” Gad Østerby døde d. 19 december 2018 efter kort tids sygdom. Han blev 83 år, skriver TV Midtvest, som har lavet den her mindeside til ham.
