Denne artikel er oprindeligt udgivet i VICE Magazine – The Munchies Issue
Navn: Kathrine Elmer
Profession: Langdistancepilot hos Norwegian
Alder: 40
Det sidste, hun har spist: Rugbrødsmad med hønsesalat
Livret: Dansk mad, alt, frikadeller, flæskesteg…
Jeg flyver til Norwegians langdistance-destinationer: Los Angeles, Orlando, Oakland, Fort Lauderdale, Caribien, New York, Boston, Bangkok, Las Vegas. Når man er langrutepilot, så flyver man, ja, langt – hele jorden rundt – og det betyder, at jeg flyver meget om natten og konstant vender rundt på min døgnrytme. Så at være vågen fra otte om morgenen til ti om aftenen, sådan ser mit liv bare ikke ud, og derfor bliver det her med kost en større udfordring. Fordi jeg er vågen på alle mulige tidspunkter og sidder ned i mange timer, så er min forbrænding lav, både nat og dag, og derfor er det vigtigt, at jeg er opmærksom på, hvad jeg spiser.
Der sker jo ikke synderligt meget ud over Atlanten, så det er let at sidde og snacke den lidt. Vores cabin crew er nemlig utroligt søde – de kommer med chokolade og kage og kaffe hele tiden. Og jeg har prøvet, at det ene bare tager det andet, og så tager man på.
Jeg sørger for at spise en lille smule hele tiden, men det kan hurtigt blive til rigtig mange kalorier i løbet af 24 timer – og på grund af mine arbejdstider er jeg nødt til at inddrage alle døgnets 24 timer i min dagligdag. For at holde styr på, hvor mange kalorier jeg indtager, bruger jeg en app, der hedder Lifesum. Den taler sammen med mit Apple-watch, der både holder styr på, hvor mange kalorier jeg indtager på et døgn, og hvor mange kalorier jeg forbrænder ved træning.
Videos by VICE
LÆS MERE: Sådan laver man flymad
Jeg taster alt, hvad jeg spiser og drikker, ind i appen, og det er blevet en vane nu. Jeg har gjort det i tre måneder, og jeg begyndte på det, fordi jeg tog på og slet ikke havde styr på, hvad jeg indtog. Timerne tog bare hinanden.
Jeg drikker næsten altid en kaffe to-go, inden jeg skal flyve. Jeg er rigtig glad for dyr designerkaffe. Hos Starbucks bestiller jeg altid en grande skinny latte med et ekstra shot. Når jeg kommer ind i cockpittet, kommer kabinepersonalet med en sandwich, og den spiser jeg. Det passer nogenlunde med, at når jeg har spist den sandwich, så er der en time til, at vi er i luften, og det giver en god energi til take-off, hvor vi har en længere arbejdsperiode, og der er en masse ting, vi skal gøre, inden vi kan komme i luften.
Når man bliver træt, får man lyst til at spise. Det tror jeg, at alle kender. Man skal jo have noget energi, tænker man, men muligvis er man dehydreret, så når jeg bliver træt ud på natten, forsøger jeg altid først med at drikke vand. Det er ret ofte det, der er problemet, og appen hjælper også med det. Den minder mig om, at jeg skal drikke mere vand, hvis jeg mangler i forhold til, hvor mange timer jeg har været vågen, eller hvor meget jeg har trænet.
Mens jeg flyver, spiser jeg en lille smule ad gangen – frugt og grøntsager mest – og så spiser jeg da også lidt chokolade. At spise på den måde fungerer godt i forhold til at mindske jetlag og ophobning af væske i kroppen. Det er vigtigt, at man hele tiden holder blodcirkulationen i gang, og i kraft af at man sidder så meget, som man gør, så er man nødt til at holde forbrændingen i gang på en alternativ måde. Det kan man også gøre som passager. De fleste kender nok til, at når man spiser de større måltider om bord, så får man sådan en klump i maven, og også ofte både ondt i maven og luft i maven. Det kan man undgå. Og så skal man drikke masser af vand!
En time før vi skal til at lande, spiser jeg gerne igen noget, der giver lang energi, fordi jeg ved, at jeg skal til at performe.
Som besætning går man ofte ud sammen. Vi spiser og hygger os, og vi går meget op i mad. I Bangkok får vi altid gode tip fra vores lokale kabinepersonale. At nyde tropenætterne i Bangkok og få rigtig thaimad, det er fedt!
LÆS MERE: Steward påstår, at vegetarer ikke bliver opgraderet på flyveturen
Jeg elsker at besøge en bestemt café i New York. Det er den newyorker-franske A.O.C. L’aile ou la Cuisse på Bleecker Street, som serverer deres café latte i en stor skål, og så laver de nogle vildt gode croissanter. Jeg er kommet der siden 2007, og jeg nyder at sidde i deres lille gårdhave – der føler jeg mig hjemme. Med tiden får man sine små lokalsamfund i de byer, man kommer til ofte, og det er ret fedt. Det er vigtigt, når man har sådan et liv – et lidt flyvsk liv – at man hele tiden sørger for at have sig selv med og skabe nogle rum, hvor man kan lide at være. Så man ikke føler, at man hele tiden er på besøg, men at man på en eller anden måde gør hele verden til sin base. Det kan man kan gøre ved at finde sine spisesteder, hvor man godt kan lide at komme.
Man har jo bare fordelt dem på et lidt større areal, end hvis man har sine ti yndlingssteder i København.
