Der var engang, hvor ordet ‘feminisme’ mest blev forbundet med Femø, behårede armhuler og bh’er med ild. Men i de senere år er begrebet blevet fashion – og kendisser som Beyoncé og Emma Watson har kastet deres mainstream-stjernestøv ind i kvindekampen. Også Taylor Swift – der i første omgang ikke ville kaldes feminist, men skyndte sig at ændre mening – dyrker i medierne og på Instagram sin egen kridhvide form for katteemoji og cafe latte-feminisme.
Hvorom alting er, så sker der noget i verden. I Danmark har vi prøvet at have en kvinde som statsleder, og Storbritannien fik for nyligt sin anden kvindelige premierminister, som skal lede landets befolkning ud af EU. Hillary Clinton er i USA blevet udnævnt til Demokraternes præsidentkandidat, som den første nogensinde – hvilket kan ende med at give Bill titlen som “First Gentleman”. Jep.
Videos by VICE
Men selvom uligheden blandt mænd og kvinder ikke er så stor, som den var for 50 år siden, er vi stadig ikke i mål, når det gælder den daglige ligestilling for alle os andre dødelige. Statistikker viser stadig forskelle mellem kønnene, når der er tale om karriere, uddannelse og løn.
På uddannelserne er særligt de tekniske videnskaber domineret af mænd, modsat de sundhedsvidenskabelige og humanistiske fag, hvor kvinderne er flest. Der er stadig en ligestilling at arbejde for.
Men er feminisme og ligestilling det samme? Og hvor går grænsen mellem at være feminist og mandefjendsk? Vi gik på gaden for at finde ud af, hvad unge danskere egentlig forstår ved begrebet.
MAJA ILLUM, 23, STUDERENDE
VICE: Ser du feminisme og ligestilling som det samme?
Maja: Nej. For mig handler ligestilling også om, at mænd fraskriver sig nogle af deres roller. Det handler om, at mænd ikke skal være så maskuline, og at manderollen egentlig er mere fastlåst end kvindens. Der har ikke været en mandekamp, og kvinder ville nok heller ikke være så undertrykte, hvis vi ikke stadig så manden, som ham der skal styre og lede.
Er det stadig nødvendigt at sige, at der er brug for ligestilling?
Ja, det synes jeg. Om ikke andet synes jeg, der er nogle andre vigtige kvindekampe, end dem der er på den politiske dagsorden. Ikke sådan noget ‘salonfeminisme’ som for eksempel øremærket barsel. Der er kampe, vi overser. Blandt andet det, som man er blevet kaldt for den brune kvindekamp. Den kvindekamp, der handler om indvandrerkvinder i Danmark, hvoraf mange af dem slet ikke er ligestillede. Sådan noget som retten til sin egen krop og udseende. Det er kvinder, der burde have de samme rettigheder, som jeg har, men ikke har dem på grund af de kulturelle forskelle.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Jeg synes egentlig, det burde komme af sig selv. Det tror jeg også, det kommer til at gøre, da der nu er så mange kvinder med høje uddannelser. Men på en måde skal man jo også starte et sted – ligesom at beskatte rygning for at få folk til at stoppe med det.
Tror du sproget har en betydning for, hvordan vi opfatter ligestilling?
Ja, den måde vi taler om ting på, har en bestemt virkning på, hvordan vi opfatter dem. Der er en meget større andel kvinder på sygeplejerskestudiet, end der er mænd, fordi mange mænd har svært ved at identificere sig med ordet. Det handler om diskursen i samfundet, tror jeg.
DANIEL RØNDE, 28, BARTENDER OG LÆRERSTUDERENDE
VICE: Hvad forstår du ved begrebet feminisme?
Daniel: Det handler om kvindefrihed. At have det på samme måde, som mænd har haft det i generationer. Det er selvfølgelig ikke fair, at det ikke allerede er sådan. Der er stadig brug for en kamp. Det er sådan, jeg grundlæggende forstår det.
Opfatter du feminisme og ligestilling som det samme?
Ja, det gør jeg. Feminisme er ikke mennesker, der stiller sig op på stolper og råber højt. Det er det usagte, der bør gøres, men som er svært at ændre. Lige løn og lige vilkår er feminisme for mig. Det er ikke at male fanden på væggen, synes jeg.
Er det stadig nødvendigt at sige, at der er brug for ligestilling?
Jeg synes, det er nødvendigt at sige, så længe der ikke er ligestilling.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Jeg synes, det er en skidt tendens. Det er forkert at diktere, hvor mange af hvert køn, der skal være på en arbejdsplads.
Tror du, at feminismen i virkeligheden bare er en forbigående trend?
Det kan godt virke som en trend en gang imellem, men det er altid en debat, der ligger og ulmer. Debatten om uretfærdighed vil altid blusse op i ny og næ. Men det kan godt opfattes som en trend, og der er nok også nogle, der ser det som en bølge, de er nødt til at ride med på.
Hvornår bliver feminismen for ekstrem?
I det øjeblik hvor mænd per definition bliver gjort til nogle svin. Der går det hen og bliver et princip, jeg ikke kan forstå.
Hvor er feminismen på vej hen, tror du?
Jeg ser den på vej derhen, hvor vi kan have en saglig debat om den. Den mere ekstreme del af den feministiske debat er blevet lidt træg, og det er der jo både mænd og kvinder, der mener.
THERESA ROUCHDI, 36, BIODYNAMIKSTUDERENDE
VICE: Hvad forstår du ved begrebet feminisme?
Theresa: For mig handler det om at være kvinde og om at have en vished om sit eget værd. For mig handler det også om at skelne imellem det og mandehad.
Ser du feminisme og ligestilling som synonymer?
Det kommer an på, hvordan man opfatter feminismen. Det kan undre mig, at mænd stadig skal tildeles nogle stillinger og have højere løn for samme arbejde. Men der er også stillinger, som mænd ikke kan få på grund af deres køn. I Kvindehuset (brugerstyret feministisk og socialistisk rum for politisk og kulturel aktivisme, der ligger i Gothersgade i København, red.) har mænd ikke adgang, og det er jo også en form for diskrimination. Så det går egentlig begge veje.
Er det stadig nødvendigt at sige, at der er brug for ligestilling?
Ja, det synes jeg. Når man udfører det samme arbejde, bør man få den samme løn.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Det giver et andet arbejdsmiljø, hvis man blander kønnene. I mit arbejde som bioanalytiker, er der rigtig mange kvinder. Når man samler rigtig mange kvinder, er der også en tendens til, at der bliver en lidt fnidret stemning. Kvinder er bedre til at tale om noget, hvor mænd er bedre til at gå direkte til handling. Kvinder kan noget, som mænd ikke kan og omvendt.
Hvornår bliver feminismen for ekstrem?
Det bliver den, når man hele tiden skal hævde sig selv som kvinde. Når man går ud og siger, at vi kan klare os uden mænd. Det kan vi sgu godt, men det er ikke realistisk. Vi har brug for mænd og det fællesskab, vi kan have sammen. Vi er pisseforskellige, men vi skal lære at leve sammen og ikke hver for sig. Nu kan man som kvinde bare få børn alene, men det er ikke det bedste for de små mennesker, der skal vokse op i den her verden, tror jeg. De har brug for begge dele. Jeg synes, vi skal passe på vores mænd.
JAMIE CLARK, 33, SELVSTÆNDIG
VICE: Hvad forstår du ved begrebet feminisme?
Jamie: Det handler om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Mænd kan også være feminister ved at respektere ligestilling og kvinders rettigheder. Jeg ser mig selv som feminist.
Er det stadig nødvendigt at sige, at der er brug for ligestilling?
Det er det, helt klart. Måske ikke så meget i den vestlige verden, men i resten af verden er der stadig meget at gøre. Jeg er homoseksuel, og der er også stadig meget at gøre på det punkt.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Kvalifikationer er det vigtigste, så hvis kvinden er den mest kvalificerede, skal hun have jobbet. Men det gælder omvendt også, hvis manden er den mest kvalificerede, synes jeg.
Tror du, at feminismen i virkeligheden bare er en forbigående trend?
Det er helt sikkert en trend. Der er meget snak om det i radioen, og nu er jeg fra England, hvor vi lige har fået vores anden kvindelige premierminister nogensinde. Så der er helt klart en tendens.
ANITA OHM, 24, TANDLÆGESTUDERENDE
VICE: Hvad forstår du ved begrebet feminisme?
Anita: Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på folk, der kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det startede lidt som en bevægelse, der ville ændre normerne i samfundet. Men i dag er begrebet måske lidt misforstået, og det er ofte lidt negativt ladet. Jeg kan tit selv sukke lidt over det.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Det kan give det indtryk, at kvinden har fået jobbet på grund af sit køn og ikke på grund af sine kvalifikationer. Man kan ikke forcere den slags, men derimod er det noget, man skal lære helt tilbage i starten af folkeskolen, tror jeg. Kvinder skal have at vide, at de har samme muligheder som mænd, og så kan de vælge at benytte sig af dem eller ej.
Er feminismen i virkeligheden bare en forbigående trend, tror du?
Nej, det er ikke min opfattelse. Det er blevet meget nemt at få et budskab ud gennem sociale medier, og det gør feminismen mere tydelig. Det er ikke længere kun aviserne, der dikterer hvordan debatten skal lyde, men i lige så høj grad den enkelte, der gerne vil dele et budskab. Jeg tror ikke, det peaker eller stopper på noget tidspunkt. Der vil altid være feminister, så længe der er kvinder i samfundet. Der er jo også mænd, der taler om deres barselsrettigheder, så det er en helt naturlig diskussion, fordi der er forskel på os.
THOMAS RASMUSSEN, 29, PÆDAGOG (intet foto)
VICE: Hvad forstår du ved begrebet feminisme?
Thomas: Det kategoriserer en væremåde blandt kvinder. Det lader til, at det hurtigt kan blive meget ideologisk med et opsat regelset. Det er meget kønsbestemt, og både blandt mænd og kvinder er der en kamp om, hvordan man skal se sig selv.
Ser du feminisme og ligestilling som synonymer?
Overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg ser det faktisk som modsætninger.
Er det stadig nødvendigt at sige, at der er brug for ligestilling?
Nej, det synes jeg ikke. Kvinderne gør det rigtig godt specielt i politik. Vi har Angela Merkel som forbundskansler i Tyskland og Hillary Clinton som præsidentkandidat i USA. Der er slet ikke behov for at italesætte feminismen, synes jeg. Men der er mennesker, der har brug for at realisere sig selv i debatten, så det bliver italesat på en forkert måde. Det burde i virkeligheden bare komme af sig selv.
Hvad er din holdning til kønskvoter?
Når man ser historisk på det, har kønnet jo en symbolsk betydning. En mand udtrykker fysisk en større autoritet, men det er der mange, der kan blive provokeret af, at man siger. På den anden side er der nogle sammenhænge, hvor man vil føle sig mere tryg ved en kvinde. Nu er jeg selv pædagog, og der oplever jeg en forskel.
Er feminismen i virkeligheden bare en forbigående trend, tror du?
På mange mennesker lyder det som en trend, der dyrkes – eller som en subkultur, man gerne vil være en del af. Der går det hen og bliver plat, og meningen med det forsvinder.
Hvor tror du, at feminismen er på vej hen?
Den er på vej til at blive lidt irriterende.
Læs mere om feminisme og kvinders rettigheder fra VICE:
Fisse er porno, kusse er provo
Jeg talte med min bedstemor om hendes 12 aborter
I en vanvittig kamp om ‘brexit’ har briterne glemt kvinderne
