Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Brasilien
Dragqueenen Mackaylla og vores fotograf Larissa Zaidan mødtes ved et tilfælde på en bar en aften. Og hvor klicheagtigt det end lyder, så var det kærlighed ved første blik. Mackayllas hår var et stort rod, og hun så vidunderlig ud. Larissa Zaidan har taget billeder af hende de seneste to år og fanget ånden i den karakter, som Vinicius Santana har skabt med et evigt arsenal af parykker, sminke, sko og særligt designede kostumer til rådighed i hjemmet i São Paulo, Brasilien.
Videos by VICE
Larissa Zaidan har påtaget sig en stor opgave. Hun tilbragte 12 timer sammen med sin muse før, under og efter byens store LGBTQ-pride-parade, som løb af stablen søndag den 3. juni. Det smukke ved deres forhold skinner tydeligt igennem på Larissa Zaidans billeder og hendes korte beskrivelser af de små øjeblikke.
Klokken 7
Det regnede voldsomt udenfor, da jeg kom hjem til Santana. Han tilbød mig en kop kaffe og kanelkage. Det var et stykke tid siden, vi sidst havde set hinanden, så vi brugte en times tid på at sludre. Så sagde han, at jeg ikke ville tro mine egne øjne, når jeg så hans kostume til paraden.
Klokken 8
Vi var allerede sent på den, da jeg fandt ud af, at han havde tænkt sig at klæde sig ud i efeu. Hans kæreste, Cezar Renzi, som er scenograf, havde arbejdet på en produktion, hvor man skulle bruge en masse falske efeu. ”Han fortalte mig, at han havde tænkt sig at smide planterne ud efter forestillingen, og jeg var helt målløs,” siger Vinicius Santana. ”Er du klar over, hvor meget de koster? Bare en enkelt pose er sikkert over 800 kroner værd.” Eftersom vi alligevel skulle have det hele ud, besluttede han sig for at bruge en limpistol til at lave de sidste finjusteringer på kostumet.
KLokken 8:45
Jeg fulgte Vinicius Santana ud på badeværelset på anden sal i hans hus, hvor han tog et bad, inden det gik løs. Han barberede issen og skægget, mens han stod under bruseren. Jeg spurgte ham, om han barberede håret af på grund af det skuespil, han arbejdede på, men det var ikke derfor. ”Mit hår er blevet for tyndt,” forklarede han. ”Så jeg besluttede mig for at barbere det hele. Det er også lettere at få makeup på nu.”
Klokken 9
Backstage – hvilket vil sige badeværelset, som han har lavet om til omklædningsrum – begyndte Vinicius Santana at lægge makeup. Først ordnede han sin hud. Så farvede han sine øjenbryn, hvilket giver hans ansigt en helt anden form. Og så besluttede han sig for at sætte musik på og spillede det seneste album fra Elza Soares, som jeg et par dage forinden havde æren af at tage billeder af for VICE. Hendes plade hedder “Deus é Mulher” (Gud er en kvinde, red.).
Klokken 10
Det tog lang tid at sætte kostumet sammen. Makeup, øjenvipper, glimmer, paryk og kjole. Santana var ved at være ret spændt på at skulle klæde sig ud som en plante, og han fortalte mig, at han havde tænkte sig at bruge meget tid på makeuppen. Alt var grønt – fra læbestift til blush.
Klokken 11
Mackaylla Maria, som er Santanas dragidentitet, var begyndt at komme til live. ”Det er slet ikke til at tro, at jeg aldrig har haft en lace-paryk. Det er bare ikke rigtig min stil,” sagde hun. Lace-parykker er typisk lavet af naturligt hår og er ganske dyre. Mackayllas stil er rimelig rodet – hun er en vild dragqueen på den måde. Det er også en af de ting, der er så charmerende ved hende.
Klokken 11:30
Renzi, hendes kæreste, vågnede og bryggede mere kaffe til os. Det var snart tid til paraden, men først røg vi en cigaret og spiste endnu et stykke kage.
Klokken 12
De sidste detaljer blev bragt i orden. Mackaylla gav Renzi et stort kram. Renzi havde ikke mulighed for at tage med til paraden på grund af sit arbejde. Men han hjalp ikke desto mindre til med kostumet og sørgede for, at parykken sad ordentligt.
Klokken 12:10
Mackaylla var klar. Jeg foreslog, at vi gik op på taget for at udnytte dagslyset og tage et billede af hende i kostumet.
Klokken 12:30
Vi var knap nok ankommet til paraden, før folk nærmest stillede sig i kø for at få et billede med Mackaylla. På et tidspunkt kom en fyr over og hviskede noget i hendes øre, inden han trak bukserne ned og viste hende sin tatovering.
Klokken 14
Vi var endelig nået frem til paradevognen, som tilhørte Mackayllas gruppe, som hedder Minhoqueens. Jeg har tidligere været til andre Pride-parader med hende, men jeg har aldrig været med oppe på vognen. Der var så utroligt mange mennesker, at det var helt surrealistisk.
Klokken 15
Vi bevægede os ned af Consolação Street i centrum af byen, da vi besluttede at forlade vognen og nyde paraden som tilskuere. Hun dansede, poserede for kameraer og photobombede tilfældige tilskuere. Vi besluttede os for at køre vores eget løb og begyndte at lede efter hendes venner.
Klokken 16
Vi fandt Kael Studart, som er en af Mackayllas gamle venner. De mødtes i Brasilia, mens de begge boede i byen, og sammen tiltrækker de sig en del opmærksomhed. Jeg har faktisk tidligere mødt Studart under karneval og taget billeder af hende. Men til paraden faldt jeg virkelig pladask for begge karakterer.
Klokken 17
Mackaylla fortalte mig, at hun tit føler sig usikker, når hun optræder i drag og drikker alkohol. ”Der er som regel der, hvor jeg bevæger mig hjemad,” sagde hun. Vi nappede en øl på Franklin Roosevelt-torvet og hoppede i en taxa.
Klokken 18
Mackaylla sludrede med chaufføren. Han talte om paraden og om at sælge øl. Til sidst bad han forsigtigt om at få et billede med hende. ”Det er ikke hver dag, jeg får lov til at køre med berømte personer som jer – en fotograf og en dragqueen.”
Klokken 19
Sidst på aftenen var vi helt udmattede. Mackaylla tog sit kostume og sin paryk af og gjorde klar til at tage et bad. Hun er ordensmenneske og lagde alt tilbage på plads – lige fra plantedelene til parykken. Inden vi sagde godnat, takkede jeg hende. Efter at have tilbragt tid sammen var jeg sikker på, at verden er et bedre sted, fordi der er folk som hende i den.
