Din nat på Roskilde består sandsynligvis mest af kaskader af sprit og mærkelige substanser i små poser, skarpt efterfulgt af en manglende evne til at gå i en lige linje og en desperat jagt på den kærlighed, du har glemt navnet på i morgen.
Men for 23-årige Malte Ravn forløber nætterne på Roskilde Festival sig temmelig anderledes. Malte er førstehjælpsassistent og arbejder som samarit i teltet ved siden af Orange Scene gennem organisationen Event Safety, der også forsyner andre danske festivaler med varme hænder.
Videos by VICE
Her fortæller Malte, hvordan en vagt forløber:
07:00 Jeg står op, selvom det er lidt for tidligt. Der skal ske meget i dag.
10:00 Hele holdet sætter sig sammen ved siden af Orange Scene. Teltet står, og Roskilde Festival har sørget for rindende vand og strøm, men vi skal have indrettet stationen, som vi foretrækker den.
10:15 Efter morgenmaden er vi omkring femten mennesker, der er gået i gang med at bygge inventaret, klargøre udrykkertasker, fikse grej og så videre.
14:00 Vi er færdige og kan spise frokost sammen. Jeg kan få mig et bad, og nogle af de andre tager en kort lur.
16:00 Jeg tager min uniform på og møder op til briefing. Vi deler stationen med læger og sygeplejersker, så det er godt lige at mødes og kigge hinanden i øjnene. Jeg stiller mig under en parasol, for solen er skarp i år.
17:02 Vi er knap færdige med briefing, før vi bliver kaldt ud til de første gæster. Den første “patient” er ovre ved Arena. Vi skynder os derhen, men uden at løbe – vi går altid. Det kan være en udfordring at komme gennem de mange mennesker, og nogle gange er den korteste vej ikke den hurtigste. Personen har slået sin ankel. Det er en helt banal Roskilde-skade, som vi ser mange af. Især når folk skal løbe om kap, når festivalpladsen åbner. Det kan let gå galt, hvis folk har drukket 20 fadøl og skal ud og spurte.
18:00 Jeg har udrykning flere gange, og ofte bliver jeg kaldt videre til andre gæster, når jeg er ude, så turene flyder sammen. Meget kan også ske, inden vi når frem. Tit skal vi ud og hente en ”bevidstløs” gæst, og så er personen slet ikke bevidstløs længere, når vi kommer frem. Eller også er de simpelthen gået deres vej. Der er mange kommunikationsled, og meget kan ske, inden vi når frem.
20:00 Aftensmad! Man skal virkelig huske at spise, når man er på festival. Det gælder også os – lige meget hvor travlt vi har.
20:40 Jeg er mest på udrykning i dag og tager mig ikke så meget af de mange småskader. Men jeg kan se, at der generelt ikke er lige så mange vabler, som der nogle gange er. Det skyldes nok, at det ikke regner, så folk ikke går i gummistøvler. Når folk kommer ind med store og små ting, vurderer visitatoren på stationen, om den pågældende skade kommer bagerst i køen, for det er ikke unormalt, at vi har 15-20 mennesker, der sidder og venter. Der er en ankelskade altså ikke det vigtigste, hvis vi også har en gæst, der har svært ved at trække vejret.
23:50 Der er tryk på. Jeg har ikke kigget på mit ur i tre timer, for der har konstant været noget at lave. Men i virkeligheden er det en meget almindelig dag som samarit på Roskilde Festival. Roskilde er det største arrangement, vi laver i Event Safety, og det kan slet ikke sammenlignes med andre ting. Det er et andet niveau.
00:40 En enkelt udrykning kan blive til mange. Jeg tror, jeg har været ude 8-10 gange i dag, men på en enkelt tur har jeg tilset fire eller fem gæster og haft yderligere tre med tilbage til stationen.
01:05 Jeg sidder ned! Det er dagens første pause. Jeg bunder tre glas saftevand, spiser nogle rugsnacks, og får min puls ned under 100. Man får varmen, når man laver det her arbejde.
01:50 Der er velfortjent natmad. Jeg får en frikadelle og en kop kaffe og får lov til at sidde ned i et helt kvarter. Det føles som en evighed. Man kan godt mærke, at Eminem er slut, og antallet af mennesker på pladsen er på vej ned. Det giver mindre arbejde til os.
02:45 Der er ikke musik ved Orange længere, så der kommer ro på. De rydder pladsen, og man finder personer, der ligger og sover. I de tidlige morgentimer vil vi helst løse det med det samme, så vi vækker dem og får dem til at gå ned i deres telt. Det vil vi hellere end at have dem på en båre og tage dem med. Man kan hurtigt vurdere, om det er en person, der selv kan gå ned til sin lejr og sove, uden det er farligt. Men man kan ikke bare stole på, at folk er fulde. Nogle gange ligger der andre ting bagved, og så skal vi være opmærksomme. Hvis folk er svære at vække, kan man klemme dem et bestemt sted i nakken – det får dem generelt til at slå øjnene op. Vi kan ikke tvinge nogen til at få hjælp, men hvis de virkelig ser skidt ud, kan vi være insisterende.
03:00 Vi er her for at yde en service. Det kan være alvorlige tilfælde, eller det kan være små ting som en øreprop, der sidder fast eller en splint i fingeren. Nogle gange skal folk bare have en brækkapsel, og så kører det – jeg har altid brækkapsler og plastikhandsker i lommerne for en sikkerheds skyld. Vi er her i princippet for at hjælpe med alting, så hvis der er en person, der bare har brug for at snakke om sine problemer eller få fikset en vabel, så kan vi også klare det. Hvis altså vi har tid.
03:10 Overtrætheden rammer. Vi har næsten ingen gæster at se til længere, kun nogle få, der sover den ud. Vi øver salsatrin og hygger på trappen. Der er højt humør, for vi er super trætte, men vi har også en masse adrenalin i kroppen. Der er et skønt sammenhold med læger og sygeplejersker fra festivalens eget medicinske beredskab. Frem for alt er det skide sjovt at være samarit på Roskilde.
04:15 Nogle gange sker der ingenting de sidste tre timer, men i dag havde vi en enkelt gæst lige til sidst. Vi har ikke haft de helt alvorlige sager i dag, og i den forstand har det været en ret almindelig dag. Folk falder og slår deres ankler, drikker sig for fulde og går kolde eller har taget for mange stoffer. Vi oplever også folk, der har problemer med deres astma eller har fået et angstanfald. I virkeligheden ser vi meget af det samme som på en almindelig skadestue, for som man plejer at sige, er Roskilde ligesom en rigtig by – faktisk den fjerdestørste i Danmark målt i indbyggertal.
04:30 Min skridttæller siger, at jeg siden midnat har gået 9920 skridt. I går blev det til 28884 skridt. Jeg har nok serviceret omkring 35 gæster, men det er umuligt at have overblik. Selvom det har været en lang vagt, er det gået hurtigt. Man vænner sig til, at tiden bare flyver, fordi vi har så travlt.
04:54 Endelig tid til at sove. Jeg siger farvel til det hold, der skal være på vagt resten af natten, og som sover i lastbilen ved siden af teltet. Jeg har været vågen i 22 timer. Det har været hårdt, men også pissefedt. Vi nyder det, vi laver, så i morgen gør vi det hele igen.
