VICE-interviewet: Damir Hadzovic

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi aktuelle, kendte personer en fast række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem de egentlig er.

Damir Hadzovic kommer rullende fra træning i sin nyindkøbte Ford Fiesta Sport. Bilen har han betalt med de bonuspenge, han fik, da han i slutningen af maj knockoutede polakken Marcin Held i verdens største MMA-turnering, UFC.

The Bosnian Bomber blev også tilbudt at kæmpe i september, men han skal snart giftes, og “jeg gider ikke brække næsen og ligne en idiot til mit eget bryllup”, som han siger. Derfor går dagene nu med at træne op til de kommende kampe i oktober.

Damir er vokset op i både Bosnien, Nordjylland og Esbjerg. I dag bor han i Hvidovre, men jeg møder ham på en af årets sidste sommerdage i Botanisk Have i København. Vi sætter os på trappen blandt nystartede skolebørn, bananpalmer og ældre ægtepar. Jeg har fået lov at stille Damir en masse forskellige spørgsmål for at finde ud af, hvad der gemmer sig bag det barske ydre og de vestjyske vokaler.

VICE: Tror du, at dine forældre havde foretrukket, at du havde valgt en anden karriere?
Damir Hadzovic: Selvfølgelig havde de det. I Bosnien, hvor jeg kommer fra, er det vigtigt, hvad naboen siger. Mine forældre er vant til, at man skal have en uddannelse. Så snakker folk og siger, “åh, se han er dimitteret,” eller “hun er blevet cand. et eller andet.” Før i tiden var min mor nervøs for, at jeg endte som en bums. Min far kom hertil i 1996, og kort tid efter begyndte han at arbejde. Han spurgte mig, hvad jeg var for en type, der ikke udnyttede de muligheder, jeg havde fået. Sådan noget var der meget af. Nu hvor jeg er blevet til noget og har opnået store ting, er mine forældre stolte af mig. Nu fortæller min mor folk, at hendes søn er UFC fighter. Mine forældre har accepteret det, og i dag er de megastolte. Men de ser stadig ikke mine kampe. De vil bare kende resultatet, når det er overstået.

Jeg græder metaforisk, når der er en, der bliver testet positiv på steroider. Den bums, mand!

Har de virkelig aldrig set dig kæmpe?
Min far har set mig bokse én gang, men han kan ikke. Han siger, at han er ved at gå ud af sit gode skind. Min far har PTSD, fordi han var med i krigen på Balkan fra 92 til 95, så han har ikke nerver til at se mig kæmpe. Han siger, “jeg kan ikke se dig slås, fordi hvis jeg ser dig, og du er i problemer, så hopper jeg over hegnet.” Jeg forstår det godt, og jeg har aldrig følt, at jeg har haft brug for, at nogen kiggede på mig for at kunne præstere.

Hvilket minde står stærkest fra din skoletid?
Jeg kan huske, da vi flyttede fra Nordjylland til Esbjerg, og jeg skulle jeg starte i 3.A. De tog rigtig godt imod mig, og de var bare så søde og flinke alle sammen. jeg har haft en god barndom, selvom jeg flygtede fra krigen. Jeg kan huske huse i brand, at de smed med lig, at vi var tæt på at dø og blive slagtet, men jeg har ikke nogen dårlige minder. Jeg ved ikke hvorfor. Nok fordi min mor sørgede for at skærme mig for det.

Hvordan gjorde din mor det?
Min mor handlede klogt. En dag skulle vi rejse fra den by, vi boede i i Bosnien. Der var en konvoj med 14 store busser, som folk stod i kø til. Mine bedsteforældre havde en restaurant i byen, så de kendte mange mennesker. Min morfar blev advaret om, at de separerede kvinder og børn på busserne. Så tog min mor taskerne og gik tilbage. Dagen efter hørte vi, at alle var blevet separeret, og mændene var blevet skudt, slagtet og begravet. Vi endte med at tage den sidste bus ud af byen, inden alle blev slagtet og smidt i floden. Først til Makedonien, hvor vi boede i et år, men vi vidste godt, at vi ville til Danmark. Før krigen havde min far læst om Danmark – verdens bedste og mest demokratiske land. Sådan stod der i de jugoslaviske bøger i 80’erne.

Er der et TV program eller en film, der kan få dig til at græde?
Jeg er en følsom person. Den første film, jeg græd til, var Løvernes Konge. Jeg var en lille dreng i Nordjylland, og det var måske første gang, jeg var i biografen. Jeg var seks år gammel, og jeg var så flov over at græde, men jeg kunne ikke lade være, jeg synes, det var så trist. Jeg kan tydelig huske, at jeg sad og gemte mig i biografen, så ingen kunne se, at jeg havde grædt.
I dag græder jeg ikke så meget til film og serier, for jeg ser mest MMA.

Det græder du ikke til?
Jeg græder metaforisk, når der er en, der bliver testet positiv på steroider. Den bums, mand! Han er champion og er blevet testet positiv. Han ødelægger sporten. Jeg troede på ham, så græder jeg indeni.

Hvad er den fineste ting, du ejer?
Min kat. Helt ærligt. Hvis jeg mister min bil, kan jeg købe en ny, men jeg kan ikke erstatte Albert. Han er en sygt jaloux kat, han skal hele tiden have friskt vand og vil have mad og kløes hele tiden. Han er mega forkælet. Han er en brugt kat, det er derfor, han er speciel. Han er ikke ny, men han er den bedste kat. Han har personlighed.

Er der et geografisk sted, du har et specielt forhold til?
Både Danmark og Bosnien. Når jeg kommer til Bosnien, føler jeg, at jeg er blevet savnet, og jeg elsker luften og bjergene. Samtidig savner jeg Danmark. Jeg har mange minder fra både Esbjerg og Bosnien.

Afslut den her sætning: Problemet med unge mennesker i dag er…
At de ikke har nok at give sig til. Alle jagter eventyret, men desværre finder mange det i sprut og i weekenderne. Jeg har fundet mit eventyr i kampsport, og nu kan jeg ikke rigtig lide at gå i byen længere. Men det er det, de fleste unge gør. Det er deres outlet. Ugen går med at komme til sig selv mandag og tirsdag, onsdag går man i nul, så er det lille fredag, og dagen efter går det løs igen. Det er farligt kun at have én ventil. Jeg vil hellere ryge en joint og slappe af.

Apropos – Hvad synes du så om cannabislovgivningen i Danmark?
Den er fucked up. Det handler kun om penge. Smøger er lovlige – det dør folk af. Der er ikke nogen, der dør af weed. Jeg ryger joints og tager CBD-olie, jeg har det godt, jeg er aldrig skadet, jeg er i UFC. Alle andre drikker, men det er mig, der er i UFC.

Hvis du kunne vælge at leve i en anden tidsalder, hvilken ville du så vælge?
Uh, sygt. Jeg skulle måske have levet før i tiden, hvor det var mere acceptabelt at være machomand. Eller måske under Napoleon, hvor vi sejlede rundt. Det gad jeg godt. Eller i romerriget med gladiatorerne. Måske var mine forfædre også fightere. Min bedstefar har fortalt mig, at min tipoldefar var en af de stærkeste mænd i landsbyen. Der var ingen, der turde at fucke med ham. Han har engang knockoutet en tyr, fordi den angreb ham, men han havde også en sten i hånden.

I Danmark omfavner vi ikke maskulinitet, som man gør andre steder i verden. I Bosnien inviterede borgmesteren mig på besøg, han ærede mig og takkede mig for at være en stor fighter. I Danmark ser man mig som en primitiv, uuddannet idiot, der slås. Jeg tror, vi er blevet bange for maskulinitet.

Hvem kalder dig primitiv?
Mest folk på nettet. På grund af mit udseende er der ikke nogen, der spiller smart i virkeligheden. Dem, der skriver på nettet, synes, det er i orden med den danske deltagelse i krigen i Syrien, men det, jeg gør, er primitivt.

Hvad kan gøre dig rigtig hidsig?
Uretfærdighed. Palæstina-konflikten for eksempel. Det gør mig faktisk vred. Eller når jeg oplever korruption. Når jeg ser, hvor dumme folk er, når de bliver ved med at stemme på de samme og brokke sig over det samme. Det er også derfor, jeg ikke stemmer. Jeg stemmer først, når politikerne bærer deres sponsorer på trøjen ligesom racerkørere. Jeg stemmer ikke, før jeg føler, at systemet ikke længere er korrupt. Alle lande er korrupte, nogle steder er politikerne bare bedre til at skjule det.

Nu lyder jeg sur, men du spurgte, og jeg bliver lidt emotionel, når folket bliver snydt.

Hvad kan så gøre dig stolt?
Det kan mine præstationer, og når mit arbejde bliver anderkendt af folk, der ved, hvad de snakker om. Jeg er også stolt over at være kommet så langt, som jeg er. Vi er kun tre UFC -fightere i Danmark, og jeg er den af os, der har slået det største navn i ringen. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast, selv når jeg mistede troen på mig selv. Nogen gange stoppede jeg på halvvejen og tænkte, hvad fanden er det, jeg laver? Jeg er fucking fattig, jeg træner hele dagen, og jeg jagter den her blinde drøm, mens alle mine venner arbejder, har penge og hygger sig. Jeg var flov, men nu er skuden begyndt at vende.

Hvad var du flov over?
Jeg var flov over ikke at tjene nogen penge. Jeg var bange for at fejle og bare være endnu en fighter, der troede, han var noget, men hey – jeg kom til UFC. Det svarer til at spille bold i Champions League.

Vil du helst have uforløste ambitioner eller ikke have ambitioner og være tilfreds?
Jeg ville helst være tilfreds. For i Danmark er vi så utak-fucking-nemlige. Hvert år tager jeg til Bosnien, og jeg kysser Danmark, når jeg kommer tilbage. Danmark er sådan et godt land, men vi er så utilfredse her. Vi har penge i banken, tag over hovedet og mad i køleskabet. Vi er heldige, mand, men vi ser det ikke. Jeg er glad hver dag, og jeg har alt, hvad jeg behøver. Mine briller er fra Rayban, og jeg har en lækker bil, hvad skal jeg være utilfreds med?