VICE-interviewet: Jan Elhøj

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi kendte personer en række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem de egentlig er.

“Vi har steppet vores game up i den nye bog. Vi har prøvet at overgå os selv ved at sige: ‘Hvor vilde steder kan vi finde?’ ‘Hvor uberørt og intakt kan det blive’”?

Begejstringen lyser ud af Jan Elhøj, da jeg spørger ind til Abandoned Vol. 4, som udkom før jul. Kronen på værket i fotobogen om forladte steder er den russiske Buran-rumfærge, som er parkeret i en gigantisk 10-etagers hangar i Kasakhstan.

“Det er den mest vanskelige mission, vi har været på. Bygningen ligger ude i en ørken midt i et aktivt raketopsendelses-område, som er strengt patruljeret af russisk militærpoliti. Det var noget med at køre derud i dagtimerne, parkere bilen på lang afstand og så gå 20 kilometer i mørket for at komme ind til rumfærgen.”

“Det gik fint, men det var ret intenst. Vi rendte rundt på trapper og brugte alt for meget vand, fordi det var så fysisk hårdt. Vi skulle konstant holde øje med vagterne. Det var egentlig meningen, at vi skulle have været der i to døgn for at tage billeder, men da vi løb tør for vand og begyndte at dehydrere, besluttede vi os for at smutte den anden vej efter 24 timer.”

Jan Elhøj har mange jern i ilden, og det har han altid haft. Han har lavet Zulu Bingo, han har lavet elektronisk musik (det er der ikke så mange, der ved), han laver radio, han er hjernen bag et utal af satireprogrammer og kult-figurer som scooterbøllen Kenned og bonghovedet Ilmer, der var med til at gøre Banjos Likørstue til et af tidens mest populære ungdomsprogrammer.

På en iskold vinterdag, inden Jan Elhøj skal lave radio med sin gamle makker Simon Jul, mødes jeg med ham til en snak om, hvem der gemmer sig bag de kendte karakterer.

VICE: På hvilket tidspunkt i dit liv har du været virkelig bange?
Jan Elhøj: Jeg ved ikke, om bange er det rigtige ord, men at blive forælder er den mest frygtindgydende oplevelse i mit liv. Jeg var 32 første gang, og alt ændrede sig. Pludselig skulle jeg være rollemodel for et lille menneske, som jeg havde ansvaret for at gøre til en person, som folk godt gider at være sammen med. Jo, jeg var sgu bange.

Apropos opdragelse, så færdiggør den her sætning: Problemet med unge i dag er…
At de har alt for mange muligheder. Det er ikke selvforskyldt, men de unge kan jo ikke koncentrere sig med alle de flimrende skærme, streaming, YouTube, Facebook, Instagram, jamen, hold kæft, hvor lyder jeg gammel, men det er jo rigtigt…
Da jeg var teenager, samlede jeg på vinylplader, som jeg brugte, når jeg lavede musik. Jeg cyklede byen tynd for at lede efter pladerne i antikforretninger og på loppemarkeder. Skulle man have fat laces til sine Adidas-sko, måtte man finde ud af, om man havde ven eller bekendt, som tilfældigvis skulle til USA eller England, eller også lavede man en postbestilling gennem et magasin.
I dag har de unge alt inden for rækkevide og har også langt flere penge. Jeg er selvfølgelig splittet omkring det, for de nye medier rummer fantastiske muligheder – men det går ud over evnen til at fordybe sig. Dét og så frygten for at gå glip af noget, hvis man ikke er online alle døgnets timer, er for mig helt klart bagsiden af den elektroniske virkelighed.

Hvilket barndomsminde husker du tydeligst?
Jeg har altid været betaget af forladte steder. Som lille husker jeg meget klart øjeblikket, hvor jeg bevægede mig ind på en nedlagt plastikfabrik, som lå ved Lyngby Sø. Det var en perfekt sommerdag, hvor jeg cyklede derned fra Sorgenfri sammen med en ven, vi fandt et åbent vindue, kravlede ind og mærkede varmen fra solstrålerne, der stod ind fra ovenlysvinduerne, og de her kemikaliedufte hang stadig tykt i luften… Det viste sig, at fabrikken blandt andet havde produceret de små plastik-havfruer, som sælges i souvenirbutikker på Strøget, og alle de her små havfruer hang til tørre på en pind, fordi de var blevet sprøjtelakeret med bronzemaling. Der var måske 500 af dem, og vi fandt også kasser med sparebøsser i plastik. Det var fandeme en god dag.

Hvad fortryder du mest i dit liv?
Hvis jeg havde været mere bevidst om, hvem jeg er, og hvad jeg kan og ikke kan, kunne jeg måske være nået til, hvor jeg er i mit liv i dag, på et tidligere tidspunkt.

Føler du, at du har spildt din tid?
‘Spildt’ er måske så meget sagt, men det måtte godt have gået lidt stærkere med at få fokus på det vigtige. Jeg ved godt, at det her er super old-school at sige, men når man er 20 eller 30, så virker livet stadig uendeligt, og så prioriterer man ikke sin tid. Jeg tror ikke, der er så mange 20-årige, der står til en halvsløj fest og tænker: ‘Det her er sgu en lortefest. Jeg er ude.’ Jeg gjorde i hvert fald ikke, og det ærgrer mig, for i dag føler jeg ikke, at der er noget tid. Nu ved jeg, hvorfor der er så mange ting, ældre mennesker ikke gider længere. Det er fordi, de blevet bevidste om, hvor værdifuld deres tid er.

Tror du på nogen konspirationsteorier?
Jeg er ret overbevist om, at 9/11 er fingeret af den amerikanske stat. Alle andre terrorangreb er temmelig amatøragtige i forhold til det her, og der findes en del film om det på Youtube, som jeg har set, og det har sat nogle tanker i gang. Det er ikke noget, jeg bruger meget tid eller tankekraft på, men der er så mange ubesvarede spørgsmål, der peger i samme retning. Det var simpelthen for ‘perfekt’.

Hvilken beklædningsgenstand fortryder du mest, at du har gået i?
Uha, vi skal tilbage til 92, tror jeg, hvor jeg købte den her læderjakke med noget indianermønster i stof. Den var ret dyr, og jeg var bevidst om, at det var et sats, men da jeg havde haft den på i noget tid, kunne jeg godt se, at det ikke var den vej, jeg skulle. Det, jeg prøver at sige, er: Det var sgu ikke lige mig.

Afslut sætningen: Jeg kan blive rigtig hidsig, når…
Almindelige menneskers skattekroner bliver ødslet bort af uansvarlige politikere. Vi lever i et land, hvor vi betror halvdelen af vores indtægt til staten, og når det så kommer frem, at SKAT har tabt milliarder af kroner på grund af inkompetence og elendige IT-systemer, så begynder det at blive meningsløst. Eller når man læser, at Forsvaret har brugt 436 millioner kroner på et fly, der aldrig kom på vingerne. Nogle gange tænker jeg, at hvis staten var en privat virksomhed, var den gået konkurs for 20 år siden.

Hvad er din største bekymring for fremtiden?
Klimaet. Men det er jo for sent allerede, udviklingen kan ikke vendes. Det er et fælles projekt at passe på planeten, men vi kan ikke rigtig forholde os til det, før byerne bliver oversvømmet. Trump, derimod, han skal nok drive over. Det er sgu et meget sjovt og skræmmende cirkus.

Hvornår sagde du sidst nej til noget i din karriere?
Det gjorde jeg i sidste uge, da en større dansk virksomhed spurgte, om jeg ville komme til deres firmafest og være ‘motivator’. Det vil sige stå på scenen og opfordre folk til at læsse noget alkohol i kæften, mens musikken bliver højere og højere. Det er ikke interessant længere, synes jeg.

Jeg har bevidst valgt at have et liv uden for mange udgifter, og det er noget, jeg har gjort for at få lidt mere frihed. Jeg har haft stort hus og dyre biler, men det kræver, at man bliver nødt til at sige ja til nogle ting, hvor man står i momentet og tænker: “Hvad fanden har jeg gang i?”

For et stykke tid siden så jeg, at du lagde et billede på Instagram med teksten “Jeg har lavet meget lort gennem årene”. Men hvad er du mest stolt af professionelt?
Det er nok de fotobøger, jeg har lavet sammen med Morten Kirckhoff. Da jeg kun lavede satire, blev jeg lidt fastlåst i den rolle og blev set på som en one-trick pony. Jeg har jo også produceret musik siden 1989. Da jeg i 2006 udgav et album med elektronisk musik, troede folk, at jeg var hoppet med på en eller anden bølge, og hvad var nu det for noget? – jeg var jo bare Kenned fra Glostrup. Det irriterede mig lidt.

Lige til sidst. Kommer vi til at se mere til Banjos Likørstue?
Det er jeg ikke sikker på. Man kunne måske godt lave ét jubilæumsafsnit, som var et slags gensyn med de gamle karakterer. Måske er Kenned blevet fed og fraskilt i de år, der er gået, men han har det lige så vildt… Jeg vil ikke udelukke det.
Til gengæld kan jeg godt fortælle, at jeg har lejet Bremen Teater to dage i år, hvor jeg laver bingo. Der kommer til at være en masse gak og gøgl og folk, der laver mærkelige ting – så helt færdig med fortiden er jeg ikke.

Læs interviewet med Jan Elhøjs partner in crime, Simon Jul: