Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA
For to uger siden var min mor så sød at hjælpe med at læsse nogle kasser af i min lejlighed, men jeg havde glemt aftalen, så jeg var ikke hjemme. Hun var så vred og svinede mig så meget til på sms, at jeg endte med at slukke for min telefon. Jeg undskyldte, da hun var faldet til ro igen.
Videos by VICE
Ud over den betingelsesløse kærlighed er det netop den form for grænseløs irritation, kommunikeret via sms’er fyldt med stavefejl, der virkelig gør forholdet til ens mor særligt. Da vi var blevet venner igen, fandt jeg på at spørge min mor, hvad hun egentlig synes, er det værste ved mig. Hun svarede: Du er stædig som en æsel.
Og hun har ret, det er jeg, og det var sært tilfredsstillende at give min mor mulighed for at svine mig til, uden at vi egentlig var uvenner. Så jeg satte mig for at indsamle nogle flere svar. Her har nogle af mine venner og kollegaer fået deres mødre til at fortælle, hvad de hader ved dem, og det hele er gengivet ordret.
Molly, 19 år: “Du kan komme op at skændes i et tomt lokale. Du kan være lige så svag som en våd papkasse.”
Ally, 21 år: “Jeg ville ønske, du åbnede lidt mere op… Men jeg forstår godt, hvorfor du ikke gør.”
Kendra, 21 år: “Du roder ret meget. “Du er ikke så perfekt, som du tror. Det eneste perfekte er Bambi. Jeg elsker den hund. Det, jeg hader mest ved dig, er faktisk, at du ikke er vores hund.”
Haley, 22 år: “Når jeg ringer til dig, og du ikke svarer eller ringer tilbage. Og at du glemmer at trække ud i toilettet.”
Mac, 23 år: “Din evne til at stille mærkelige spørgsmål. Og din evindelige tilbøjelighed til at udsætte alting.”
Mallika, 29 år: “Du tøver med at tage beslutninger.”
Blaire, 22 år: “At du har hår under armene lol.”
Bizzy, 21 år: “Når du bare bliver inde på dit værelse.”
Andrea, 34 år: “Når du plager. Hvis du vil have noget, så plager og plager og plager du, indtil du får det. Hvorfor skal du have alting lige med det samme? Og hvorfor skal du altid forstyrre mig, inden jeg har fået min te?”
Alia, 29 år: “Du siger ikke hej hver dag. Det gør ingen af jer.”
Luca, 20 år: “Du roder, du sviner, du har ikke styr på noget, der er intet system, du er utaknemmelig og sætter ikke pris på, hvad jeg gør. Nåh, ja, og så er du også doven.”
Jackson, 21 år: “Jeg elsker og respekterer dig betingelsesløst. Men jeg ville ønske, du var mere blid.”
Lisa, 20 år: “Jeg elsker alt ved dig – ud over tatoveringerne, selvfølgelig. Især den, der ligner et garnnøgle.”
Amanda, 28 år: “Jeg elsker dig meget højt, det eneste, jeg kan komme i tanker om, er, at du ikke tænker på far og mig, når du lægger planer.”
Billy, 24 år: “Du nægter at falde til ro, du er arbejdsnarkoman, og du har for mange tatoveringer. Jeg finder sikkert på noget mere i løbet af weekenden.”
Victoria, 21 år: “Du roder.”
Shannon, 20 år: “Enten er det, når du ikke tager telefonen og gør os nervøse, for eksempel da du var til det der pole dancing, eller at du altid roder så utrolig meget.”
Robyn, 20 år: “Når du efterlader tomme isterningebakker i fryseren eller tomme æsker i skabene.”
Aba, 21 år: “At du sidder og glor ind i en skærm, mens vi er sammen.”
Andres, 19 år: “At du er utjekket, usoigneret og rodet. Men jeg elsker dig!”
Kinder, 21 år: “Jeg savner dengang, du ikke spiste kød.”
Lauren, 20 år: “Når du slipper en vind.”
Natalie, 30 år: “Jeg hader, at du aldrig ringer tilbage, eller at det er så svært at få fat i dig.”
Isabel, 25 år: “At du er doven. Nærigrøv!”
Vincent, 22 år: “Det er for tidligt på dagen. Lad mig tænke lidt over det.”
5 timer senere: “Du holder aldrig, hvad du lover.”
Saige, 21 år: “Hmm, nok den kvalitet, vi begge besidder med at være meget rationelt tænkende. Du er ikke vild nok.”
Carly, 21 år: “Din mangel på selvtillid er det, jeg kan lide mindst ved dig.”
Jill, 25 år: “At du ikke går op i helt basale ting som at have rene sko på eller sørge for at købe nye sko, når de gamle er slidt op.”
Sarah, 30 år: “Dit stærke behov for ubegrænset spontanitet og din kærlighed til farven grå.”
Manisha, 29 år: “Øh, at du ryger?”
Holly, 22 år: “Du spiser alt for meget kalkun.”