Lattergas er en potent og lettilgængelig måde at blive høj på. Og så er lattergas vanvittigt billigt – en ballon kan fås for småpenge, hvis du altså får patronerne leveret direkte til døren. Derfor kommer det ikke som nogen stor overraskelse, at lattergas kun bliver mere og mere populært, som man blandt andet kan læse i Drug Trends Report fra 2015. I et notat offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i 2015 konstateres det, at giftlinjen siden 2008 “har modtaget omkring 10 henvendelser fra privatpersoner vedrørende forgiftninger med lattergas taget i misbrugsøjemed fx fra patroner/ampuller.”
Selvom de fleste af os nok ville betegne gassen som en harmløs midnats-opkvikker, er de fleste medier overbevist om, at man kan dø af det – uden egentlig at have så meget videnskabeligt belæg for det. Derfor besluttede vi os for at finde frem til sandheden og tog kontakt til en ekspert.
Videos by VICE
Hvad er lattergas?
Lattergas – eller ‘hippie crack‘, som Daily Mail betegner lattergaspatronerne – indeholder nitrogenoxid: en farveløs, lugtfri gasart, der har en berusende effekt på menneskehjernen. Som du måske ved, føles det at inhalere nitrogenoxid en smule som at få grineflip i det ydre rum. Selve gassen blev opdaget af den britiske kemiker Joseph Priestlys i 1772, men det var først i 1799, at Humphry Davy, en anden britisk kemiker, gjorde gassen populær som rekreativt rusmiddel. Humphry blev glad for de rundtossede hallucinationer, som gassen fremprovokerede i hans hjerne, og holdt det, der senere ville blive kendt som “lattergasfester.” Lattergas blev hurtigt populært som rusmiddel blandt den engelske overklasse, hvorefter læger begyndte at bruge gassen som bedøvelsesmiddel. Den første dokumenterede operation, der blev udført med lattergasnarkose, fandt sted i 1844.
Fotos af Ashley Goodall
Kan du dø af lattergas?
Gordian Fulde er overlæge på St. Vincent’s Hospital i Sydney. Ifølge ham er gassen ikke decideret livstruende.
“Den eneste måde, man i virkeligheden kan dø af lattergas, er, hvis det berøver kroppen ilt,” forklarer Gordian. “Der er nogle, der under påvirkning af gassen finder på ting som at dække deres hoveder til med plastikposer, hvilket lukker af for ilttilførslen til hjernen. Og det er der, det bliver farligt.” Men i løbet af sine 34 år på St. Vincent’s skadestue har Gordian aldrig set en patient med skader, der udelukkende var forårsaget af lattergas. for slet ikke at tale om et lattergasrelateret dødsfald.
Hvad er så de langsigtede konsekvenser af at bruge lattergas?
Ifølge australske The Alcohol and Drug Foundation kan længerevarende brug af gassen føre til hukommelsestab, ringen eller summen for ørerne, ufrivillig vandladning, følelsesløshed, spasmer, psykoser, depression, potentielle fødselsskader og forstyrrelser af forplantningsevnen. Foreningen bemærker også, at man har risiko for at fryse sin næse, læber og hals, når man inhalerer den kolde gas. Det er simpelthen, fordi nitrogenoxid opbevares som væske under tryk, hvilket betyder, at det er langt under frysepunktet.
Der findes en sidste risiko med lattergas. “En meget, meget sjælden vanskelighed, der kan opstå, er nedbrydningen af din rygsøjle,” forklarer Gordian. “Det har med den manglende evne til at optage B-12 vitaminer at gøre. Hvis man tager ekstreme mængder af gassen, kan det få alvorlige følger for din rygrad og dine motoriske evner, og så vil du kunne få noget, der minder om multipel sklerose.”
“Men det har jeg aldrig nogensinde set et eksempel på, der udelukkende skyldes lattergas. Det er altid kombineret med andre ting.” Hvis man skal ende på skadestuen udelukkende ved at inhalere, “skal man virkelig fyre nogle patroner af,” som Gordian siger.
Men…er lattergas så farligt, eller hvad? Det store problem er, at man næsten altid tager lattergas i sammenhæng med et andet rusmiddel, hvilket gør det svært at sige præcist, hvor (u)farligt det er. Men faktum er, at patronerne er på fremmarch. Som Gordian bemærker, er inhalerbare stoffer billige, lettilgængelige og tilmed lovlige, men som med alle andre rusmidler er viden og mådehold nøglen til sikker brug.
