Vi mødte et af Kinas største punkbands, som har lånt penge af danske Dianas mor til at komme på turné i Europa

Punk. Kina. To ord, som hænger rigtig dårligt sammen. Punkkulturen er en flabet fuckfinger til det etablerede samfund, til systemet, og Kina er på den anden side kendt som et land, der ikke har et specielt afslappet forhold til systemkritikere.

Blandt andet derfor er det Beijing-baserede punkband Demerit værd at kigge nærmere på. Hvor et tilsvarende band med rødder i Silkeborg allerhøjest risikerer misbilligende blikke fra ældre ægtepar, er der noget andet og mere på spil for fire kinesere, der både i tøj, attitude og sangtekster er en torn i øjet på autoriteter. Og nu er det band kommet hele vejen fra Riget i Midten til Europa, hvor de for første gang i bandets historie er på turné. Tre ud af fire af gruppens medlemmer har i øvrigt aldrig været uden for Kina før, og når de nu befinder sig her i Danmark, skyldes det først og fremmest en dansker ved navn Diana, der har overtalt sin mor til at finansiere hendes kinesiske punkvenners udlandseventyr.

Sammen rejser de Europa tyndt i en overfyldt minivan med Diana som tolk (hun deler lejlighed med bandets forsanger i Beijing) og en fotograf, der undervejs skal skyde deres musikvideo, samt en bunke instrumenter, kufferter og masker med spikes og nitter til brug på scenen. Håbet er, at bandet kan betale Dianas mor tilbage for flybilletterne, billejen, benzinen og bajerne med pengene tjent på diverse spillesteder på tværs af hele Europa.

Torsdag var bandet i København for at give koncert i VerdensKulturCentret. Samme dag mødte vi Demerit på en tom grund, der indtil for 9 år siden var en af dansk punkmusiks helt store scener, nemlig Jagtvej 69 på Nørrebro. Vi tog en snak med bandet om ytringsfrihed, kinesisk punkkultur og livet på de europæiske landeveje.

VICE: Hvilke forventninger havde I til Danmark, inden I kom hertil?
Spike Li (forsanger): Jeg har været her før, men det har de andre i bandet ikke.
Han Guang (trommeslager): Det er meget koldt i vejret. Det er sådan lidt et eventyrland med konge, dronning, priser og prinsesser og så videre. Men vi kender ikke så meget til landet udover den lille havfrue og Diana.

Hvad er jeres indtryk af det, I har set af Danmark indtil videre?
Li Zhen (guitarist): Her er meget smukt. Der er ren og klar luft, og himlen er blå, hvilket vi jo slet ikke er vant til.
Spike Li: Jeg var her for at spille på Dronning Louises Bro for nogle år siden som en del af Images Festival i 2013. Vi spillede på gaden med biler og cykler susende forbi. Folk stod og drak på gaden og havde en fed fest. Det var aldrig sket i Kina. Det er noget, som jeg fortæller til alle derhjemme i Kina. Det var ret specielt.

Hør bandets sang 'Fight your apathy' her:

Ja, Danmark er jo på mange måder ret frit. Hvordan er det at være et systemkritisk punkband i et land med så mange restriktioner for ytringsfrihed som Kina?
Spike Li: Det at spille punk giver os muligheden for at komme af med nogle frustrationer og ud med nogle budskaber. Ting som vi normalt ikke kan komme ud med. Det giver vores liv mere indhold at kunne formidle vores budskaber gennem musikken. Det er det, som driver os.

Hvad er den mest slående forskel på livet i Kina og her?
Spike Li: Måden, mennesker møder hinanden på, er meget anderledes her. Folk i Kina har en facade. Det er aldrig til at gennemskue, om folk taler sandt eller falsk. I Europa er det mere ægte. Når folk er glade, så er de glade. Det kommer fra hjertet. I Kina er man altid i tvivl om, hvorvidt folk viser deres ægte følelser. Der er konstant et pres fra familie, arbejde og regeringen for at opføre sig på en bestemt måde. Når du tænder for fjernsynet, ser du en masse ting, som du ikke ved om er sande eller falske. Det får mig nærmest til at koge over. Så det er fedt at møde folk, som virker mere oprigtige.

Har I oplevet at blive censureret i jeres musik?
Spike Li: Der er hele tiden en stemme i mit hoved – en lille politimand – som holder mig lidt tilbage. Vi skriver vores tekster på engelsk, hvilket gør os lidt friere, da mange ikke forstår engelsk. Men der var for eksempel et band, som tog til Taiwan og spillede systemkritisk musik. De er aldrig kommet tilbage til Kina igen. De må simpelthen ikke rejse ind. Så der kan være konsekvenser, hvis man ikke tænker sig om.

Er der noget, som I gerne vil sige, men som I ikke kan sige?
Spike Li: Nu til dags med sociale medier som Weibo (Kinas svar på Facebook, red.) er der masser af kritiske røster. Men det giver ingen virkning. Det gør ikke nogen forskel, hvad vi siger i vores musik. Vi kan ændre vores nærmeste omgangskreds. Venner, familie og fans. Men vi ændrer ikke noget i regeringen for eksempel. De er ikke til at ramme.

Hvorfor endte I med at lave netop punk?
Spike Li: Jeg hørte meget forskelligt musik, men da jeg hørte punk for første gang, valgte punk mig – ikke omvendt. Det, jeg gerne vil ud med, finder jeg i punkmusikken. Så det er et perfekt match.

Hvilke bands bliver I inspireret af?
Spike Li: Det tidligste, der påvirkede mig, var The Ramones. De havde alle de samme jakker på og bar skinny jeans. De så rigtig seje ud. De spillede og sang ret simpelt, og jeg spillede ikke særlig godt i starten. Så der kunne jeg følge med.

Hvad er målet med touren?
Spike Li: Mange tror, der er penge og berømmelse i en turne. For os betyder det, at vi kan spille meget mere, end hvis vi bare blev i Kina. Vi kan spille med musikere, vi ellers ikke ville have spillet med. Møde mennesker, vi aldrig ville møde. Se steder, vi aldrig ville se ellers. Her er ren luft, god øl og gode mennesker. Det er ikke så meget en rejse mod noget, men rejsen i sig selv, der er målet.

Hvordan ser I jeres udvikling de næste år?
Spike Li: Vi vil gerne spille mere, få flere plader ud og fortsætte vores udvikling. Vi har ladet nogle chancer gå vores næse forbi, så det vil vi nok forsøge ikke at gøre igen. Så det er bare at køre derudaf og se, hvad der sker.

Interviewet ender med, at Demerit tager hul på en improviseret live-session, hvor forbipasserende mere eller mindre frivilligt bliver en del af optagelsen af en musikvideo til gruppens nyeste sang Generation Genocide. Efter en veloverstået sidste koncert i Danmark er gruppen nu på vej videre ned i Europa i den tætpakkede van. Gruppen besøger over 38 dage i alt 14 lande. Tyskland, Belgien, Tjekkiet og Slovenien er blandt destinationerne, inden gruppen vender tilbage til Beijing, hvor livet som punkrockere og systemkritikere kører videre – hvis altså de får lov til at komme ind i landet igen.

Mere om musik fra VICE:

Sådan opfandt en olieingeniør Auto-Tune og ændrede musikbranchen for evigt

Jeg lærte Avicii at DJ'e

Det bliver sværere og sværere at være fan af Kanye West