En sexolog forklarer, hvornår det er farligt at være for glad for sex

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE USA.

Tim Lee's klinik for sexafhængighed ligger i en tilforladelig, beige bygning i New York. Man kan gå lige forbi den uden at ane, at folk sidder et par etager over dig og hælder ud af deres dybeste og mørkeste hemmeligheder. Lee's klinik hedder New York Pathways. Det er en intensiv ambulant behandlingsinstitution, hvor folk bliver behandlet for tvangsonani, sexafhængighed, serie-monogami, uhæmmet escortbrug og mange andre lidelser.

Selvom det i nyere tid er blevet mere acceptabelt at være afhængig, bliver sexafhængige stadig stigmatiseret og hånet. Folk æder serier som Californication og Shame råt, selvom de begge har sexafhængige hovedpersoner. Alligevel er der stadig mange der mener, at ideen om at være afhængig af sex er latterlig. Mange menneskers reaktion på sexgale kendisser som Tiger Woods kan opsummeres med skeptiske overskrifter som den her fra et australsk nyhedssite: "Undskylder sexafhængighed virkelig utroskab?"

Marty Klein, der er sexolog, skribent og begrebets nok største modstander, skrev i 2012 at det, vi betegner som sexafhængighed, i virkeligheden er et "våben, der nu bruges af den religiøse højrefløj til at bekæmpe, hvad de opfatter som liberalisme, ved at ignorere forskning og sprede frygt."

Jeg vidste ikke så meget om såkaldt sexafhængighed, eller hvordan man behandler den slags tvangstanker, så jeg tog et smut forbi klimikken for at tale med Lee, der har en mastergrad i socialrådgivning og en ret god humoristisk sans omkring sit arbejde. Udover at dele historien om sine egne afvigelser med mig insisterer han også på, at sexafhængighed ikke bare kan ødelægge dit liv, men at det bliver mere og mere udbredt.

"Jeg har været sexolog i ti år," fortæller han mig. "Og lad mig fortælle dig noget – med apps og internettet går folk meget længere, end de nogensinde troede de ville."

VICE: Vi er her for at snakke om sexafhængighed, men jeg er ikke engang sikker på, at det er en rigtig ting. Kan du opklare det for os, før vi begynder?
Tim Lee: For det første er begrebet lidt noget lort. Jeg kan godt lide det, fordi det er godt for min forretning. Jeg kan skrive "sexafhængighed" på min hjemmeside, og så kan folk lettere finde os på Google. Men fra et lægeligt synspunkt så nej, det er ikke en ting. Sexafhængighed er en term, der bruges i en specifik behandlingssammenhæng. Begrebet "afhængig" er også en stereotyp. Det kan du helt ærligt gøre bedre. Alle stiller det spørgsmål, og jeg synes det er virkelig kikset.

Okay, men hvis det teknisk set ikke er afhængige, der kommer herind, hvem er det så?
Vi behandler omkring 100 mennesker om ugen. Der er måske to eller tre gutter her, der er blevet anholdt for at sætte spejle fast på deres sko for at kigge op under kvinders nederdele og anklaget for ulovlig overvågning – en forbrydelse, som man bliver registreret i sexforbryderdatabasen for.

Der er også seksuelt traumatiserede folk, der genskaber deres oplevelser. For eksempel er der en fyr, jeg har arbejdet med, der godt kunne lide at tage billeder af folk, der gav ham et blowjob, og poste dem på internettet. Jeg spurgte ham, om han tidligere havde været udsat for misbrug. Han svarede nej. Jeg spurgte ind til den første gang han onanerede. Han tænkte lidt over det og sagde, "Nu kan jeg huske det. Min far gav mig et billede af mor, der gav ham blowjob, og sagde jeg skulle gå ind og onanere." Og han kunne for alt i verden ikke se sammenhængen det og hans fetich.

Hvis man har sex med fem forskellige folk om ugen, uden det gør dig forstyrret eller volder skade på andre, er det så nødvendigvis problematisk opførsel, som kalder på terapi?
Ikke nødvendigvis. Men hvad hvis samme person siger, "Jeg havde fået lidt at drikke og jeg brugte ikke kondom. Det gør jeg ikke igen." Men så tager de ud igen, får lidt at drikke, har ingen kondomer og tænker, "fuck det." Så får de en kønssygdom. Så føler de skam, som følelsesmæssig konsekvens. Det gælder jo ikke for personen, der swipe'r, har one-night-stands og har det fint med det.

Så det er helt fint, indtil man får en kønssygdom?
Eller til man vil slå sig ned og tænker, "jeg kan ikke slå mig ned, mens jeg lever sådan her." Der er altid typen, der møder et dejligt menneske, men så gerne vil møde endnu et dejligt menneske. De tror, de har to elskede, men de har i virkeligheden ingen. Det er klassikeren. Konsekvensen er, at de aldrig vil kunne have et forhold, og derfor ikke vil kunne bearbejde deres problemer med angst og intimitet. De vil ikke blive sammen med en person, fordi det vækker for mange sorger om deres forælder, der døde under deres opvækst. Og det er der, det bliver vanskeligt.

Kan du give et eksempel på nogen, der er unge og ugifte, som har brug for behandling på en institution som din?
Jamen jeg kan fortælle dig om en patient, der var herinde i går. Vi gennemgik hans seksuelle baggrund, og det går ret godt for ham. Han er endeligt i et seriøst forhold, og det gør ham skide nervøs. Han er i sine 20'ere, og da vi sidder og går det hele igennem kommer det frem, at der var en kvinde, som han var sammen med på studiet. De havde den her ordning, hvor hun kom på besøg, de lavede noget lækkert mad, knaldede, og så smuttede hun igen. Og de lavede en regel om, at det var forbi, så snart en af dem sagde, "jeg elsker dig." Det fortsatte i et års tid, hvor de havde sex to-tre gange om dagen. Og så ringede hun og sagde, "jeg elsker dig." Så slog de op, og han begyndte at få panikanfald. Så de fandt sammen igen, og han havde sandsynligvis abstinenser fra den manglende dopamin, fordi var deprimeret, angst og havde selvmordstanker. Det var et ustabilt, lorteforhold, de havde sammen. Men det hele byggede på sex.

Men hvad var konsekvensen af det?
Den angst og depression, han oplevede, efter de gjorde det forbi.

Men man vil vel altid føle angst og depression, når et forhold går i opløsning.
For ham var det hele forholdets vanedannende karakter. Han respekterede hende ikke rigtig og elskede hende ikke. Han havde heller ikke sex med sin tidligere kæreste, så der røg han bare pot og onanerede til porno. Og så gik hun i seng, og hun ville kun have sex i én stilling, fordi hun havde været igennem noget seksuelt misbrug. De havde intet sexliv, og når de havde, kunne det aldrig være spontant. Forholdet sluttede, og han røg videre ind i den her anden ting, som var meget skadelig for ham.

Når nogen kommer ind og søger behandling for seksuelle tvangshandlinger, hvad er målsætningen så? Aldrig at onanere? Er det ligesom AA-møder, hvor man slet ikke må gøre det, man er afhængig af?
Med Anonyme Alkoholikere er afholdenheden en nem størrelse at præcisere – man stopper med at drikke. Inden for sexterapi er der fem forskellige programmer, alt efter hvordan du definerer ædruelighed. Inden for SA, som er det strengeste program, betyder ædruelighed ingen onani og ingen sex uden for ægteskabet, og et ægteskab anses kun for at være legitimt, når det er mellem en mand og en kvinde. Det er ret intenst. Det giver mening for ortodokse jøder. Eller troende katolikker.

SRA er affødt af SA. Det der tæller er nul onani og nul sex uden for seriøse forhold. Går man videre ned af rækken, støder man på programmer som SAA og SLAA, hvor man præciserer hvilke handlingsmønstre, man vil afholde sig fra med hjælp fra en sponsor. Men for at svare på dit spørgsmål har mange af dem at gøre med, hvad vi betegner som kernemønstre. Det kan være onani, pornografi, one-night-stands, sex for penge, massageklinikker og at bruge apps.

Jeg forestiller mig ellers, at man ville opfordre til onani, hvis folk ønsker at stoppe med at dyrke ubeskyttet sex hele tiden.
Der findes også to typer mænd – dem, der er i parforhold og ikke kan stoppe med at være utro, og typen, der er afhængig af internettet og onani og aldrig har været i et forhold. Det mål, de sætter sig for at nå, er at være i et stabilt parforhold. Der er meget få af dem, der faktisk foretrækker at onanere til porno. De vil gerne binde sig, men er hooked på den her ting, man kalder 'internettet'.

Se på de forskellige programmer som politiske partier. For eksempel er SCA primært for homoseksuelle mænd, og i det program har de retningslinjer for sex. Selvom det kan være at tage på badehuse og dyrke sex, så skal det være med beskyttelse og kun en gang om ugen. Det er en skadesreducerende behandlingsmodel.

Er det muligt at have for meget sex? Eksempelvis ville alle mene, at man havde et alvorligt problem, hvis man bundede en flaske vodka om dagen. Men hvis man havde sex hver dag, er der vel ikke nogen, der ville mene, at man havde et problem?
Hvis jeg dyrkede sex hver dag, ville jeg føle mig lidt omtåget og rundt på gulvet. Men Måske en eller to gange om ugen? Man skal finde en balance. Hvis jeg er stresset og bare vil have sex med min kone for at stresse af, så får jeg det lidt skidt bagefter. Jeg føler mig selvisk. Folk er forskellige, og langt hen ad vejen er det noget den enkelte person selv definerer. Jeg er selv i bedring og gik før i tiden til SLAA, hvor man definerer, hvad ens kernemønstre er sammen med en sponsor.

Kan du sige noget om din personlige erfaringer med afhængighed?
Jeg havde sex med folk, men havde ikke rigtig lyst til at være i et seriøst forhold med dem, fordi de enten var gift eller bare var folk, jeg ikke havde lyst til at vise frem for mine venner. Så jeg kunne godt lide SRA, fordi mantraet om ingen sex uden for et seriøst forhold var en løsning på mange af mine afvigelser. Og de pressede virkelig på med hele cølibatperioden på 90 dage uden sex og onani. Jeg var i programmet i et år. Den klarhed, det gav mig, hjalp mig med at bearbejde en masse problemer, jeg havde med mine forældre - traumer, sorg og tab. Det her er min tredje karriere. Jeg har smadret to andre med mine udskejelser.

Hvordan kan sexafhængighed ødelægge en karriere?
Jeg arbejdede benhårdt i teaterafdelingen på mit universitet. Jeg klarede det ret godt og blev lysdesigner. Men jo mere succesfuld jeg var, jo mere angst havde jeg. Det nåede til et punkt, hvor jeg ikke en gang kunne møde op. Samtidig var jeg sammen med en, der var lige så sindssyg, som jeg selv var. Vi havde sex to eller tre gange om dagen. Jeg havde one-night-stands. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg stoppede med at møde op. Der var ét bestemt tidspunkt, hvor det afholdt mig fra en virkelig god mulighed. Hun mente, at jeg burde være blevet advokat, og som 22-årig fik jeg muligheden for at arbejde med en Tony Award-vindende designer. Det er en ret fucking stor mulighed. Jeg kom ikke.

Fordi du havde for travlt med at have sex? Jeg forstår det stadig ikke.
Jeg lod mig påvirke af hende, når hun sagde "Nej teater er ikke godt for dig. Jeg vil rigtig gerne være sammen med en advokat." Sådan noget lort lukkede hun ud hele tiden, men i min sexafhængige hjerne var sex bedre end at stå på mål for mig selv og sige, "Du er syg i hovedet." Hvis jeg kunne gøre det hele om, havde jeg måske haft sex med hende et par gange og indset, hvor giftigt det forhold var. Men jeg prioriterede mit parforhold, og det faldt fra hinanden. Så blev jeg grafisk kunstner, og det samme skete en gang til bare med en anden person.

Hvad er så den endelige målsætning for folk, der kommer herind? Er det at få dem i et stabilt parforhold? Eller er det allerede for sent for nogen af dem?
Jeg arbejder med mange, der er virkeligt stressede over at leve dobbeltliv. De spilder en masse penge og tid. Det har mange følelsesmæssige konsekvenser, som for eksempel at de går glip af tid med deres børn. Det givder dem mange samvittighedskvaler. De får et helt nyt liv. Ikke alle, men nogen patienter er virkeligt fortvivlede over det, de har gang i. Jeg havde en den anden dag, der fortalte mig, at det var to-års jubilæet for den dag han indså, at han var afhængig. Han fortalte, at ham og hans kone ikke havde lyst til at fejre det, men at de var glade for, hvor meget bedre deres liv var blevet sammen siden. Før havde de ikke sex, og nu er de intime sammen. I dag har de et barn sammen. Han har også fået et bedre arbejde.

Der er mange, der lever middelmådige liv, fordi de sidder fast i deres afhængighed. Det varierer bare fra person til person. Mere end noget andet ville jeg nok sige, at det handler om at redde et andet menneskes forstand.

Mere fra VICE:

Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

Dokumentar: Her er Londons hedonistiske enhjørningekult

De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere