FYI.

This story is over 5 years old.

Tech

Indsatte fortæller om gør det selv-kropsudsmykning bag tremmerne

Marmorkugler under huden på pikken, en tunge flået op med tandtråd og kanyler lige ind i øjet: Indsatte i amerikanske fængsler kaster sig ud i ekstrem og ulovlig kropsudsmykning
Ikke i fængslet. Foto via Flickr-bruger Beatrice Murch

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE US.

Tatoveringer er standard i fængslet. Hvis du bliver sat bag tremmer med bar hud, er du helt sikker på ikke at forlade stedet uden et par stykker hist og her. Men i fængslet er tatoveringer ikke den eneste form for kropsudsmykning. Nogle fyre får piercinger, horn eller "pearls", hvor små objekter som f.eks. dominobrikker bliver implanteret under huden på pikken. Teknisk set er kropsudsmykning – herunder tatoveringer, piercinger og dikkenoter inde i pikken – mod fængselsreglerne i USA. Det betragtes som selv-lemlæstelse af Bureau of Prisons, og kan koste en indsat op til 60 dage med god opførsel eller op til seks måneders isolationsfængsling. I Danmark er det også ulovligt at få lavet tatoveringer i fængslet, hovedsageligt grundet faren for smitte ved brug af de samme nåle.

Advertisement

Emnet er lige nu centralt i en retssag, der involverer Adrian F. King Jr., en indsat fra Huttonsville Correctional Center i West Virginia i USA, som blev tvunget til at fjerne de små marmorkugler, der blev implanteret i hans penis tilbage i 2013. King påstår, at han havde perlerne, før han blev smidt i spjældet, men en anden indsat påstår at have set King få det gjort i fængslet. Lige meget hvad truede fængselsinspektøren efter sigende King med udsigten til at tilbringe resten af sin afsoning i isolation, hvis ikke han fik det fjernet. Det gjorde han, og nu sagsøger han fængslet for krænkelse af sin kropslige integritet.

Hvor King fik udført udsmykningen af sine kønsorganer er til diskussion, men der er masser af mænd, der får indsat ting på deres pik i fængslet. Vi talte med flere forskellige indsatte om kropsudsmykning bag tremmerne – hvordan det fungerer, hvem der får det lavet, og hvordan det føles at have en dominobrik. På pikken.

Indsat nummer 1, 31 år
Afsoner ti år på FCI Beckley i West Virginia

Det er på vej frem og er moderne i fængslet. Det sker også her. Næsten hver eneste person, jeg kender, der har fået det lavet, har fortrudt det. Det starter som regel på grund af kedsomhed. De keder sig i fængslet, alt for meget fritid. En sej ven får indsat en i sin pik, og så snakker folk. Før man har set sig om, er der flere, der har gjort det. Så fortsætter det, spreder til sig til flere indsatte, der keder sig. Man lader en anden mand holde sin pik i hånden, binde et snørebånd rundt om den og stikke hul i forhuden med en spids plastikske. De sliber en dominobrik ned til den form, de ønsker – normalt et hjerte, et lyn eller en lille bule – og de indsætter den ind i det lille hul, der er blevet prikket. Jeg kender en fyr, der besvimede, da han så alt det blod. Han havde snoren bundet fast omkring sin pik i næsten en uge, fordi det ikke ville holde op med at bløde.

Jeg talte med en fyr i dag. Han sagde, at han havde fået indsat et hjerte i sin pik, da han var på FCI Memphis. Der gik betændelse i den, og det gjorde så ondt, at han knap kunne røre ved den. Den begyndte at fucking lække. Han blev nødt til selv at skære den ud. Det tog to uger, før det helede. Men da han kom hertil, fik han en spansk fyr i sin afdeling til at gøre det hele igen. Denne gang fik han en figur formet som en vægtstang. Åbenbart vidste den spanske fyr, hvad han lavede, så det blødte kun en lille smule.

Advertisement

Indsat nummer 2, 32 år
Afsoner ti år på FCI Memphis

Jeg har selv gjort det. Jeg så på, mens en fyr holdt min penis i hånden, og så brugte et barberblad til at lave et snit i huden. Han placerede en poleret dominobrik under huden. Min krop udstødte den polerede brik, omkring seks måneder efter jeg fik det gjort. Den var hævet og irriteret. Jeg blev nødt til selv at skære den ud. Jeg har det fint nu, men det skræmte mig fra vid og sans dengang.

Vi gjorde hele proceduren i min celle. Vi ventede til, der var en vagt, som ikke gik så meget rundt på afdelingen. Fyren havde plastikhandsker og alkohol. Det var alt sammen meget klinisk. Jeg tror ikke, panserne går op i det, men det ville være pinligt at blive taget med din pik i en anden mands hånd. Tatoveringer er ulovlige, men mange betjente vender det blinde øje til, så længe folk bare hygger sig.

Hvis man får en ny tatovering, og den skaller og er helt rød, sørger gutterne bare for at gå med lange ærmer og holde det skjult, så de ikke kan se, at det er en frisk tatovering. Når først den er helet, er alt godt. Næste gang de tager billeder af dine tatoveringer, kan det være, de lægger mærke til et par ekstra, men de gør sjældent et stort nummer ud af det.

Indsat nummer tre, 42 år
Afsoner fem år på USP Big Sandy i Kentucky

Jeg vil komme ud af fængslet som et fucking monster. Jeg fik alle de obligatoriske bandetatoveringer over det hele, og djævlehorn smækket på hovedet, så det passer til mit navn, Diablo. Jeg kan godt lide at gøre ting, der får mig til at skille mig ud – ligesom min reptiltunge, der deler sig i to. Delingen starter ved spidsen af tungen og går et par centimeter ind. Jeg havde allerede en piercing i tungen, men jeg kunne ikke beholde staven, så jeg tænkte bare 'fuck det' og splittede den. Jeg brugte et stykke tandtråd og stak det ind i hullet, og savede mig vej ud. Det gjorde ikke så ondt, som man skulle tro.
Jeg vil ikke lyve. Jeg var ret rystet, da jeg første gang fik gjort noget ved min pik. Jeg fik en lille hjerteformet sten, lige under hovedet. Det var mærkeligt at have en fyr til at sidde der med min pik i hånden, og skære i mig med et barberblad, men sådan er det. Damerne kommer til at elske det. Jeg fik to sten mere indsat på skaftet, efter den første havde helet. Det er kun et lille snit, og så skubber de den bare ind. Det værste var, at jeg ikke kunne onanere i to uger.

Mine øjne er også røde. Jeg fik en af mine homies til at bruge en hjemmelavet kanyle og sprøjte blæk ind i mine øjenæbler. Han skulle ramme hvert øje otte gange, og skød det ind omkring mine pupiller. Den kanyle, han brugte, er den samme slags alle hans venner bruger til at fixe med. Den består af en nål, der er smeltet sammen med en kuglepen, og den indre blære fra mælkekartonerne i køkkenet. Vi spidsede den, inden vi gjorde det, så den ikke var så sløv, og den gled rimelig let ind.

Advertisement

Indsat nummer fire, 45 år
Afsoner livstid på FCI Terre Haute i Indiana

Jeg havde en cellekammerat, der gjorde det, og han fortalte, at da han kom ud, var der en pige, der ikke ville give ham et blowjob, fordi hun troede, at det var en vorte eller sådan noget. Jeg havde en ven i Australien, som var tidligere prostitueret, og hun sagde, at mange af pigerne, hun arbejdede sammen med på bordellet, hadede dem. Kuglerne gjorde ondt på pigerne. Mange puertoricanere og dominicanere gør det: Det er ikke unormalt, at de har op til fem af dem. Jeg har set, hvad der sker senere. Det ligner, at en bi har stukket deres pik. De synes, at det er vildt sejt.

Der er en fyr herinde, der tager 300 kroner for en piercing, og det kan godt koste mere, afhængigt af hvad folk vil have. En tandbørste spidses, efter at den er blevet smeltet ned, og dominobrikken er forsigtigt slebet, til den er et hjerte eller en diamant. Det nyeste er at få en vægtstang eller en orm – de koster 50 dollars, fordi det tager længere tid at lave. Før piercingen laves, renser han fyrens pik med sprit, de skaffer fra sygeafdelingen. De fleste får det lavet på undersiden, fordi de siger, at de elsker at tage piger bagfra, og er overbevist om, at de små kugler vil give pigen størst mulig nydelse på den måde.

Læs mere på VICE:

Ting, du bør vide, hvis du skal i fængsel i Danmark

Jeg trippede på LSD i et topsikret fængsel

Indsatte: Derfor er folk i fængslet så fulde af lort