Denne billedserie blev oprindeligt udgivet af i-D
Kunstnerne Deanna og Ed Templeton ejer et hus i Huntington Beach i Californien. Den tidligere ejer var en gammel dame, og derfor er husets swimming pool lige den rette størrelse til, at en person, som er lige over 150 centimeter, kan svømme baner i den. “Den er ikke så dyb, den ikke så lang, og så er den formet ligesom en peanut,” fortæller Deanna.
Videos by VICE
Deanna Templetons nye fotobog The Swimming Pool skildrer parrets venner og venners venner, mens de nøgenbader i poolens turkise vand over otte forskellige somre. Og kun om sommeren, for Deanna har stadig ikke fundet ud af, hvordan man tænder for poolens varmesystem. Ligesom insekter i rav bliver svømmernes kroppe fanget i sløve bevægelser – men i stedet for at virke statiske, glider de igennem poolens sommerrige lethed.
Fotoserien begyndte for otte år siden, da Ed besluttede at bade nøgen en dag (“Han foretrækker bare at svømme nøgen”), og Deanna løb ind og greb sit kamera. “Et af billederne lignede en blyantstegning. Det så slet ikke ægte ud. Nogle af de andre billeder havde nogle virkelig interessante forvrængninger. Senere begyndte jeg at invitere venner over til en lille dukkert, og jeg vidste, at jeg ikke ville have badetøj på billederne.”
Udover Ed havde Deanna aldrig fotograferet nogen nøgen før. Hun var nervøs og var også bekymret for, at motiverne ville være det. “Jeg forsøgte at skabe et trygt miljø, og alle fik mulighed for at svømme, som de ville,” fortæller hun. “Hvis de kun ville vise balderne, så fint nok – men det øjeblik, folk kom ned i vandet, følte de sig frie. Jeg skød dem oppefra, og når man er under vand, føles det bare, som om man er i sin egen verden.”
Deanna har længe fotograferet mennesker på Californiens strandpromenader – alle lige fra tatoverede teenagere til punkfans. “Selvom interaktionen er virkelig kort, når man skyder på den måde, så prøver jeg at skabe en form for forbindelse til dem,” fortæller hun. Denne oplevelse var dog noget særligt. “Jeg har virkelig fået mange nye venner, og projektet har gjort mig forbundet til dem alle sammen. De her mennesker stolede på mig og brugte deres tid på projektet. Det var et samarbejde, og jeg ville gerne, at de skulle udtrykke sig frit.”
