Vejen til Fairmount i Indiana er lang, lige og flankeret af kornmarker og elmaster. Byen med sin befolkning på 3000 er stedet, hvor skuespilleren og ikonet James Dean voksede op, og her huskes han stadig, 60 år efter det groteske biluheld, der førte til Deans død som 24-årig.
Fairmount, der også er kendt for at være den dovne tegneseriekat Garfields hjemby, hylder Deans liv og minde hvert år med James Dean festival og bilshow. Det, der lokkede mig tilbage til byen, (jeg har været til festivalen en gang før i 2009) var lookalike-konkurrencen, men hele dagen lykkedes det mig ikke at finde nogen Jimmy-imitatorer. Lige da jeg skulle til at give op og slå mig ned på en af de to lokale bodegaer, der hedder Giant (en reference til den sidste Dean film), spottede jeg hans særkender – den røde jakke og det sirligt velfriserede hår – hvilket kun kunne betyde en ting.
Videos by VICE
Scott Brimigion, der er skuespiller, skribent, bilsælger og professionel James Dean-imitator, var kommet hele vejen fra Californien for at deltage i konkurrencen. Han har gjort det her længe, og har vundet konkurrencen før. Han var også ivrig efter at vise mig et tykt fotoalbum med tusindvis af billeder af ham selv som Dean i New York i regnvejret, i biler, på motorcykler, klædt i læder, på en mark, you name it. En aften for omkring fem år siden vågnede han efter en meget livagtig drøm og skrev det hele ned. Det endte med at blive en roman, der hedder 8 Crosses on 4 Corners og handler om det hjemsøgte vejkryds hvor James Dean døde. I dag holder han stadig fast i, at det var Dean selv, der fremmanede drømmen i hans underbevidsthed.
Han havde hængt ud med Deans fætter hele dagen, og var nu ved at gøre sig klar til konkurrencen, der skulle til at finde sted på byens torv. Da vi ankom, spillede rockbandet James and Dean, der bestod af to fyre ved navn James Elvis og Dean Presley. Hele byen var der; der var nogen, der sagde, at det var byens absolut travleste tidspunkt på året. Konkurrencen havde i alt lokket omkring ti imitatorer til, men der var ingen af dem de andre, der kunne måle sig med Scott.
På et tidspunkt satte han sig i en golfvogn lidt væk fra de andre deltagere, og blev helt stille. Han fortalte mig efterfølgende, at han bad til sin afdøde mor om at hjælpe ham med at få kontakt til Jimmy.
Scott blev i rollen som Jimmy i næsten al den tid jeg tilbragte sammen med ham. Det var, som om brillerne og den røde jakke var magiske genstande, der havde gennemsyret ham med Deans ånd. Vi tog sammen hen til Deans barndomshjem, hvor planen var at spørge, om de ville lukke os ind i den store mands gamle soveværelse. Jeg holdte mig i baggrunden, og lod Scott føre ordet. Han vendte en smule nedslået tilbage og fortalte, at vi lige havde misset husets patriark. Måske en anden gang. Så vi hang ud på gården og tog nogle billeder. Scott var klædt i det samme kluns, som Dean har på i Giant. Et par andre fans mødte op, og Scott poserede med dem på et par billeder. Der kom også et kamerahold – de var ved at lave en dokumentar om Dean og hans fans, kaldet “Deaners.”
Konkurrencen gik ikke som forventet. Der var en eller anden fyr fra Detroit, der vandt. Da Scott indtog scenen, overhørte jeg folk, der brokkede sig over, at han var for “alvorlig”. Byens indbyggere ville underholdes. Der var andre deltagere, der tog deres babyer med op på scenen eller kastede slik ud til publikum. Der var en, der forsøgte sig med at sætte sig på dommernes skød. Andre var bare klædt som drengepiger fra 50’erne. Fyren med babyen vandt, og Scott følte, at det var tid til at tage ud og få nogle øl. Han var skuffet og brokkede sig over, at byen var “for politisk” – en af dommerne var åbenbart en gammel rival, som han havde besejret i konkurrencen for mange år siden. Det hjalp ikke ligefrem.
Hans næste destination var stedet, hvor Dean døde den 30. september 1955 – et vejkryds i Cholame i Californien. Han havde stadig sin røde jakke på, da jeg så ham sjokke hen til sin bil i en sky af cigaretrøg.
Alle billeder er taget af Reto Sterchi. Du kan se mere af hans arbejde her.
