Maria Kabar drømmer om en modigere dansk musikbranche

Denne artikel er også udgivet i VICE Magazine – The Please Sit Down Issue

Hun mener, at den danske musikscene er kedelig. Hun så hellere, at nogen turde satse, at der blot en gang imellem blev lavet eksperimenter. At pladeselskaberne var musikkuratorer i stedet for smagsdommere. Og hun spørger ham blankt: 'Hvor er den danske Banks? Hvor er den danske FKA twigs? Hvor er den danske M.I.A.? Den danske Kanye?' Næste morgen vågner hun med lidt ekstra tømmermænd, hun tænker, at hun har ødelagt det for sig selv. Hvorfor blev jeg ved med at gå ham på klingen? tænker hun. Men så galt skulle det ikke gå. Få uger senere henvender han sig til hende: Han er på jagt efter nye scouts…

Det er to år siden, at Maria Kabar stod og diskuterede den danske musikbranche på Sunday. Og når hun i dag genfortæller historien, er det med latter i stemmen. "Jeg tror, min naivitet fik sandhederne på bordet, men det var den sandhed, der drev mig," fortæller hun. I dag kæmper hun ikke med, hvordan man træder ind i en branche, der bliver anset for værende lukket, hvor man ikke bare sender en ansøgning. Hun stalker ikke på LinkedIn længere eller flakker rundt i sin egen musikboble. Den første juni fik hun nemlig i en alder af 26 år titlen som Artist and Repertoire Manager (A&R) hos Universal Music Danmark, den første kvindelige af slagsen, og hun er dermed blevet en del af den danske musikbranches kerne. Vi sidder i et mødelokale, der mest af alt minder om et mandet drengeværelse; en mørk sofa fylder størstedelen af rummet, i loftet hænger en voldsom, futuristisk lysekrone og på væggen troner en sort fladskærm. Det eneste, der mangler for at fuldende looket, er en PlayStation. "Den kommer," fortæller Maria Kabar, der gerne selv spiller. Hun er klædt i sort, hun har næsepiercing, og hendes smykker er både i guld og sølv. Hendes stemme er rå og tør, og det giver mening, at hun tidligere har været konkurrencedanser i hiphop: Dansen har sat sig i hendes attitude. Hun begyndte at danse som femårig i Roskilde, hvor hun vokset op, men før dansen var der musikken. Og det var egentlig den, der fik hende til at danse.

"Musik har altid fyldt meget i mit hjem, den har været der som en baggrund. Nu kan jeg ikke danse mere, men jeg har heldigvis musikken," forklarer hun og fortæller, at som baby plejede hendes mor at svøbe hende i et lammeskind og vugge hende til ro med VH1 i baggrunden. "Det blev jeg altid helt rolig af," siger hun og nævner, at der også blevet spillet meget marokkansk musik i hjemmet. Som teenager brugte hun sin fritid på at downlade musik på Kazaa og Limewire. Hun lavede playlister og elskede at spille dem for sine venner eller at tage et nyt hit med til sin danselærer.

Maria Kabar bruger musikken til alt. Hun dagdrømmer til den, hun græder til den, hun bliver stærkere til den. Det er de virtuelle universer, som musikken kan skabe, der har fået hende til at bruge oceaner af timer på at gennemtravle Youtube og Soundcloud. De universer, hun bedst kan lide at være i, beskriver hun som wavy og melankolske, progressive, trappy og abstrakte. "Jeg har aldrig delt musik op i, hvilken genre, type eller lyd det er. For mig handler det om en vibe," forklarer hun. En vibe man også kan få at høre, når hun dj'er som DJ Atalaa.

"Som dj kan jeg være 100 procent subjektiv og mere kreativ. Der er det fuldstændig lystbetonet musik, jeg spiller," siger hun og forklarer, at som A&R tager man flere parametre i betragtning og forholder sig mere objektivt og strategisk i forhold til musikken og artistens karriere. "Derfor dj-ing et enormt frirum for mig," lyder det.

Vejen til den mørke sofa i Universals lokaler på Christianshavn har ikke været så nem, som den umiddelbart lyder. De seneste to år har båret præg af hjertebanken, usikkerhed og en ustabil økonomi. Som scout er man typisk ulønnet, og selvom man går til mange møder, lytter til mange artister og ser mange muligheder, er der sjældent reelt pay-off.

"Det første år, jeg var scout, havde jeg netop afsluttet min uddannelse, og det var oplagt, at jeg smækkede en fed stilling af og startede en stabil karriere. Men jeg blev nødt til at teste musikken af," fortæller hun. "Den blev ved med at rive i mig. Samtidigt var det usikkert at droppe den traditionelle vej. Så jeg havde enorme diskussioner med mig selv og satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt jeg traf de rigtige eller forkerte beslutninger. Det var nervepirrende. Flere gange satte jeg deadlines for, at nu skulle der ske noget, ellers sprang jeg over på den sikre vej, men hver gang kom der en ny åbning, som gjorde, at jeg fortsatte," fortæller hun.

I 2012 anede Maria Kabar ikke, at det, hun ville, gik under forkortelsen A&R. Hun startede på uddannelsen Medieproduktion og Ledelse på Mediehøjskolen. Hun troede, hun skulle arbejde med strategi og kreativ ledelse på et reklamebureau. Det var først, da hun tog beslutningen om at tage på udveksling til London, at hun gav sig selv lov til at afprøve, om der var andre muligheder end at ende hos et reklamebureau. Hun begyndte at bruge mere og mere tid på at undersøge og nørde den engelske musikscene uden at vide, hvad formålet med de mange playlister var. Hun begyndte at opsøge musikbranchen, at gennemgå LinkedIn-profiler og netværke med A&Rs, hun kunne pitche musik til. "I dag giver det hele mening, men undervejs har det været frustrerende," fortæller hun. "Jeg vidste jo ikke, hvad jeg lavede. Men jeg kan godt se nu, at jeg lavede research til mit kommende job."

Maria Kabars forfremmelse fra junior A&R-konsulent til A&R Manager er en indikator på, at Universal Danmark vil fokusere mere på urban-musik i fremtiden. Udover at forfremme Kabar har Universal udvalgt et team, der skal arbejde sammen om det formål.

"Jeg tror, at musiklyttere er blevet undervurderet i lang tid. Det, jeg oplever ude på den anden side, ude hos folk, er, at de går helt vildt op i musik, uden at de ellers har noget med musik at gøre. Folk sidder og finder tekster på Rap Genius og analyserer dem til bunds," siger hun og henviser til en hjemmeside, hvor fans fortolker linje efter linjer af diverse rap-tekster. "Spørgsmålet er, om man tør satse på, at denne dyrkelse kommer til at ske i Danmark. Men jeg synes, der har været mange eksempler, der viser interesse i den retning. Og så må man jo bare vise mod," siger hun.

Hun spår også, at vi kommer til at se flere artister, der er "360 degree-artister", som blander sig mere i deres artist-karakter, om det så gælder performance, visuals, storytelling, beats eller sangskrivning. "Jeg synes, at der har været en tendens til neutrale eller fabrikerede artister herhjemme. Men jeg elsker, når man kan se, at en karakter er inkarneret i artisten. At det er en livsstil, noget de dyrker og oprigtigt føler. At de udtrykker sig kreativt via mode, lyd, artwork, visuals og sociale medier," siger hun.

Derfor tror hun også, at vi kommer til at se flere kvinder, der gør som for eksempel FKA twigs og Princess Nokia: Kvinder, der producerer selv og skaber deres helt egne universer. "Dem kommer vi 100 procent til at se herhjemme, men det er nogle upcoming artister, som vi ikke kender endnu," siger hun og påpeger, at kvindelige artister skal være bedre til at skabe grupper og miljøer, der dyrker hinanden.

"Det, fyrene er gode til, er, at de hjælper og deler med hinanden. Hvis man ser på de grupper, der rykker herhjemme, så er de både skuespillere, instruktører, rappere og sangere. Og så er der en producer, en designer og en, der kan lave mad. Et sqaud, der udnytter hinandens ressourcer. Hvor de siger: 'Hey bro, jeg vil gerne lave en ny video eller et nyt track.' De skaber et miljø, hvor de ikke er usikre på hinanden. De bliver en lille familie," forklarer hun og tilføjer: "Pigerne skal huske på, at du shiner selv mere, når dit squad shiner."