En løvfrø fra Amazonas med benene spredt ud i et ‘X’, mens kambo-brugere udvinder dens gift til brug i en ceremoni.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
I marts i år betalte den 29-årige fotograf fra London, Beth Marsh, omkring 500 kroner for at få runde mærker på sin hud brændt og smurt med kambo, giften fra en løvfrø fra Amazonas, som kort efter fik hende til at brække sig i en spand, til tonerne af shamansk messen. Marsh havde besluttet sig for at tage del i ceremonien – et eksempel på den voksende interesse for “livsforandrende” stoffer fra junglen, såsom den hallucinogene planteinfusion ayahuasca – fordi hun havde hørt, at kambo kunne hjælpe hende med at undgå at drikke sig fuld hele tiden. I løbet af de sidste fem år var en seriøs afhængighed af GBL (eller “hætter”) blevet til et destruktivt forhold til alkohol; lidt for mange gange var hun besvimet på dansegulvet efter ti Jäger-shots.
Videos by VICE
“Ceremonien var ret hyggelig i starten. Vi sad i en eller andens stue. Der var dæmpet lys, og jeg lå på knæ foran et lille alter med en glasfrø ved siden af to unge fyre, jeg ikke havde mødt før,” siger Marsh. “Lederen sang shamanske sange og viftede salvierøgelse rundt omkring vores kroppe. I baggrunden blev der spillet regnskovslyde på anlægget. Lederen lavede tre små runde brændemærker i overfladen af huden på min arm med en brændende pind, og duppede dem med en halvgennemsigtig dråbe frøgift ved hjælp af et stykke bark. Jeg tænkte, hvad fanden skal der nu ske?”
Da giften trænge ind i hendes lymfesystem, mærkede Marsh en bølge skylle over sig, som om hun havde rejst sig for hurtigt. Hun sagde, det føltes som om hun havde taget “rigtig mange poppers.” Efter omkring et minut kom renselsen: Hun begyndte at brække sig voldsomt i en spand. Manden til venstre for hende var blevet overvældet af følelser og sad og græd, og den anden fyr brækkede sig også. Lederen passede på dem og mumlede trøstende ord. Så slappede de af, spiste frugt og talte om, hvad der lige var sket.
Beth Marsh i byen.
Det, der overraskede Marsh, var, at efter ceremonien forblev hun ædru aften efter aften. Efter et par uger begyndte hun dog at “glide tilbage mod lysten til at være fuld,” så hun tog endnu en dosis kambo. Nu, kort før hendes tredje kambo-session, siger hun, at hun har det som en anden person: “Det er en kæmpe forandring. Jeg vil ikke tilbage til fuldskab og tømmermænd.”
Fra sin oprindelse blandt Amazonas stammefolk, som både bruger kambo, når de skal på jagt og til at holde sygdom væk, har frøgiften reddet med på bølgen skabt af den hallucinogene plantedrik ayahuasca og er blevet stadig mere populær som spirituel medicin. På Instagram er der 5600 posts med hashtagget #kambo – mest billeder hvor brændemærker stolt vises frem med ord som “tjek lige mine vilde brændemærker – #krigerkvinde!” eller “på en måde elsker jeg de her små ar.”
I Storbritannien er der et voksende antal mennesker, der udfører kambo-ceremonier, enten trænet i Amazonas eller af International Association of Kambo Practitioners (IAKP), som administrerer, underviser og regulerer brugen af kambo i en del lande rundt omkring i verden. IAKP har allerede 13 registrerede udøvere i Storbritannien og over 50 globalt set, heriblandt Rodrigo Reijers, der bl.a. praktiserer i Danmark. De kurser, hvor man kan lære at blive udøver, er alle sammen fuldt booket.
Laura Horn i Amazonas.
Laura Horn fra Exeter, som også er 29, er udlært kambo-udøver, efter hun deltog i et intensivt to-ugers kursus, der kostede næsten 20.000 kroner, i den nordlige del af den peruvianske regnskov. Her tog hun tretten doser på fjorten dage – det er meget brændt hud og meget bræk.
Under hendes træning gik hun ind i junglen hver nat med stammemedlemmer for at “høste” den lysegrønne frø, som har det latinske navn phyllomedusa bicolor. Tilbage i lejren blev frøen spændt ud i et uværdigt kryds, med lemmerne bundet fast til pinde med snor, hvor den blev prikket på hovedet for at få den til at udlede giften på dens ryg, som så skrabes væk, før frøen slippes fri i junglen igen, helt uskadt. Faktisk er frøens velbefindende essentielt for kambo-miljøet.
Siden hun gennemførte træningen i januar, har Laura afholdt i gennemsnit to ceremonier om ugen, hvilket hun tager 500 kroner for per person. De bliver som oftest afviklet hjemme hos én af deltagerne i grupperne, som er på op til fem personer. Hun siger, hendes klienter “ikke er de forventelige midaldrende hippier, men derimod folk fra det område, jeg er vokset op i.” Hun bruger brændende salvie “til at rense luften for negative energier” og afspiller optagelser af frøerne, som hun har lavet i junglen. Det er en underlig lyd, der minder om en skurk fra en tegnefilm. Horn siger, at de vigtigste grunde folk angiver for at prøve kambo, er “depression, mentalt klarsyn, smertelindring og renselse.”
Emmas brandsår fra kambo-ceremonien.
Emma, en biolog i 30’erne, er endnu en ny kambo-bruger. Hun blev opmuntret til at prøve det, da hun i forbindelse med et slemt brud med sin ekskæreste var på randen af depression. “Jeg havde været diagnosticeret med depression før, så jeg vidste, hvad det handlede om,” siger hun. ” Og jeg ville prøve alt andet end antidepressiver.”
Efter grundige overvejelser besluttede hun sig for, at hun ville deltage i en ceremoni hjemme hos sin ven. “Da udøveren gav mig kambo ved at brænde otte små huller i min ankel, kunne jeg mærke mit ansigt svulme op som en pindsvinefisk – og det forblev sådan i to dage,” sagde hun. “Man skal brække sig, men jeg kunne ikke, så udøveren blæste noget særlig røg op i næsen på mig, og det var frygteligt – som om min hjerne fik tæsk fra indersiden. Jeg lagde mig på gulvet under et tæppe, lukkede øjnene og mærkede en overvældende følelse af komplet fred. Jeg var fuldkommen følelsesløs, på en god måde, som om mit hoved ikke var fyldt med alt det lort. For første gang længe havde jeg det godt – som om at det nok skulle gå alt sammen. Det fik mig til at føle mig stærk.
Emma gentog behandlingen i marts og siger, at hun kun vil benytte kambo igen, hvis hun mærker de begyndende tegn på depression. “Jeg fik det virkelig rart af det – det var som at blive hanket op i,” siger hun. “Men i sidste ende kender vi ikke de langsigtede konsekvenser ved kambo, og det er en bekymring for mig.”
Så hvad er det videnskabelige belæg for kambo? Når nu medicinalindustrien pumper en overflod af medicin ud mod alt fra hæmorider til skizofreni, hvorfor er folk så interesserede bruge slimet gift fra en frø til at kurere deres dårligdomme?
Chris Shaw, professor emeritus ved School of Pharmacy på Queens Universitet i Belfast, er ekspert i udskillelsen af sekret fra frøers rygge. Han forklarer, at gribefrøen bruger kambo til at skabe et “molekylært elektrisk chok” i munden på rovdyret, så den bliver spyttet ud igen. Giften virker ved at overbelaste dyrets indre med kemikalier, så den tvinges til at gylpe, få muskelspasmer, brække sig og have sammentrækninger i tarmene – derfor skal man bruge en brækspand under kambo-ceremonier.
Jeg spørger Professor Shaw, hvor stærke beviserne for, at kambo kan bruges til at behandle fysiske og mentale sygdomme hos mennesker, er på en skala fra 1-10.
“To,” siger han. “Det er ikke videnskabeligt bevist, at kambo virker, men jeg ville overhovedet ikke blive overrasket, hvis kambo fungerede godt mod depression, fordi der er så mange substanser i det, der påvirker hjernen. Kambo forårsager voldsomme omrokeringer og overbelastning af nervesystemet. Det forandrer vores neurokemiske balance.”
Laura Horn i færd med en kambo-ceremoni.
Der er dog muligvis en mindre risiko for at blive afhængig af kambo, siger professor Shaw. Han forklarer, at kroppen stopper med at producere et givent stof, hvis den udsættes for store mængder af det, og dette fører til et stadigt behov for ekstern stimulans. Det øger risikoen for at blive afhængig. Forskningen i de indianske stammer, der bruger kambo, viser ifølge professor Shaw, at de har brug for mere og mere af stoffet over tid, hvilket kunne være symptom på netop den proces. Det stemmer overens med de britiske kambobrugere, der efterfølgende har beskrevet behovet for at bruge det igen. Udøverne gør derfor meget ud af at slå fast, at kambo max skal bruges 12 gange om året.
Sikkert er det, at kambo består af en overdådig cocktail af over 100 kemiske forbindelser. Indtil videre er der udtaget 70 patenter, der gør brug af kemiske forbindelser, som isoleres og syntetiseres fra kambo. IAKP benægter det, men kambo har teknisk set psykoaktive egenskaber, selvom de psykoaktive effekter, der mest består af sanseforstærkning, er minimale sammenlignet med stoffer som ayahuasca. Så ifølge den nyeste britiske lov om rusmidler, der forbyder alle former for psykoaktive substanser udover tobak, alkohol, koffein og autoriseret medicin, vil kambo teknisk set blive ulovligt. Kambo er indtil videre lovligt i Danmark.
Harry Sumnall, professor i rusmidler ved Centre for Public Health på Liverpool John Moores Universitet, forklarer: “Dette sekret indeholder opiatlignende peptider såsom dermorfin, dermenkefalin og de deltorfiner, der injiceres gennem brændemærkerne. Det er potente opioide agonister i det centrale nervesystem, hvilket per definition vil påvirke individets mentale tilstand. Det er derfor ikke korrekt at påstå, at disse stoffer ikke er psykoaktive.”
Der er dog ganske lidt, der tyder på, at kambo skulle være dødeligt eller farligt på nogen måde. Fordi valget står mellem det og en medicinalindustri, der er mere interesseret i at få kunder og profit, vælger folk i stigende grad at afprøve de mere naturlige løsninger. Det er brugen af kambo en klar indikation af, og om det er videnskabeligt bevist eller ej, så kan man ikke ignorere de anekdotiske beviser for, at det har hjulpet nogle mennesker igennem depression og alkoholafhængighed – også selvom det kun var et par måneders tid.
Læs mere om eksperimentelle stoffer på VICE:
Serbiens roma-underklasse hærges af lavkvalitetsheroinen ‘pajdo’
