“Harry Prutter” – Illustration af Lia Kantrowitz
Denne artikel er oprindelig udgivet af VICE US
Kender du dit eget øgenavn? Ikke det falske navn, du giver til fyre i byen, eller det alter ego, du skabte den uge, hvor du besluttede dig for at være DJ. Jeg taler om dét, dine gamle klassekammerater kaldte dig bag din ryg. Det navn, du fik, dengang du kom til at slå en våd prut i en matematiktime, og uden held forsøgte at udbedre skaden med udrevne sider fra grundbogen. Det navn, der minder os alle om, at lige meget hvor voksen og succesfuld, man er blevet, har man engang været en fucking taber, der fortjente at blive pint og hånet.
Videos by VICE
Hvis du er et menneske, som har tilbragt den mindste tid tæt sammen med jævnaldrende, har du gjort mindst én ting, der var så utrolig pinlig, at folk stadig taler om det. Den akavede kombination af pubertet, knusende usikkerhed og overfyldte klasseværelser betyder for de fleste, at skolen ikke er andet end en petriskål af ydmygelse og skam – hver ny pinlighed bygger oven på den forrige, indtil den vidunderlige forløsning kommer i form af den afsluttende eksamen.
Her kommer syv historier fra folk, som har gennemlevet virkelig, virkelig pinlige oplevelser i løbet af deres skoletid.
BLOD
Min mor forsøgte at opdrage mig til at være meget åben omkring sex og mærkelige kropsfunktioner. Det gav tit bagslag, fordi hun altid fortalte mig om tingene, lang tid før jeg var gammel nok til at forstå dem.
For eksempel kunne hun ikke vente, til jeg faktisk var kommet i puberteten med at tage snakken om menstruation. Hun udpenslede i mange detaljer, hvad jeg havde i vente, og gav mig en hurtig gennemgang af, hvordan man bruger en tampon. Jeg fik ikke min første menstruation, før jeg var 13, så på det tidspunkt var samtalen lidt sløret. Jeg fik min menstruation en morgen, inden jeg skulle i skole, og fordi jeg ikke helt kunne huske mine mors råd, der var et par år gamle, snuppede jeg en tampon og stak den op – med indføringshylster og det hele – og tog afsted.
Selvfølgelig var det ubehageligt af helvede til, men jeg tænkte, at nu var jeg en kvinde, og det var noget, kvinder måtte leve med. For at være ærlig var jeg lidt stolt over, hvor afslappet jeg havde klaret overgangen til voksenlivet.
Min stolthed holdt ikke længe. Plastikhylsteret absorberede ikke rigtigt, og jeg havde en plet på min røv efter den første time. En af mine venner pointerede det forsigtigt, da vi kom ud på gangen, og eftersom jeg både var en hysterisk 13-årig, som lige havde fået sin første menstruation, og den slags person, der foretager de mest utrolige krumspring for at undgå at komme i pinlige situationer, fandt jeg på en historie, der kunne forklare det hele.
Jeg knævrede løs med min åndssvage historie om lånte bukser og en hel masse indviklede detaljer, der tydeligvis var falske, da jeg kunne mærke plastikhylsteret falde ud og begynde at glide ned af mit ben. Mine bukser var ret store, så da jeg vendte mig for at snige mig på toilettet, faldt det forbandede tamponhylster ud af buksebenet og landede på gulvet ved siden af min fod. Min ven så på tamponen, så på mig, og listede så skræmt væk. Jeg sparkede den hen til væggen og løb ud på badeværelset, hvor jeg græd og græd, indtil nogen hørte mig og hentede en lærer, der tog mig med til skolesygeplejersken, som sendte mig hjem. Jeg aner ikke, hvad der skete med tamponen på gangen. Min ven har aldrig nævnt episoden igen.
PRUT
Jeg var en lille tyk dreng. Jeg vejede 130 kg, da jeg startede i gymnasiet. Det år skulle vi alle sammen gennem en fysisk test i idræt. Altså armbøjninger, mavebøjninger, løb og alt det der. Under mavebøjninger var der en anden, der skulle sidde på mine fødder og tælle, når albuerne rørte knæene. Jeg var nervøs. Når jeg bliver nervøs, får jeg luft i maven. Jeg vidste, jeg ville eksplodere, men drengen sad allerede på mine fødder.
Fløjten lød, og vi gik i gang! Jeg holdt det inde med alt, hvad jeg havde, mens jeg bevægede mig op og ned. En …. to …. tre …. og så begyndte det. For hver mavebøjning kom der lidt mere prut ud. Fire …. prrt. Fem …. prrt. Seks …. prrt. Syv …. PRRT. Hver prut var lidt højere end den forrige. Jeg blev mere og mere flov, og det stod klart, at alle kunne høre det. Det værste var, at hver prut fik mig til at miste kontrollen mere. De blev højere og længere. Den stakkels dreng på mine ben var ved at dø. Uden at skjule hvor klamt han synes det var, lod han mig nå til ti, før han sprang af med et skrig. Alle grinede. Skræmt fra vid og sans løb jeg ud af gymnastiksalen og gemte mig resten af dagen.
TILLYKKE
Det var dimission i gymnasiet, hvor vi havde prisuddeling. Jeg glædede mig til at få mit eksamensbevis, men frygtede priserne. Der var rygter om, at der var en ny pris i år til den “mest godtroende.”
Jeg vidste bare, at jeg ville vinde den, og det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg var nået halvvejs til scenen, da de pludselig sagde “ej, det er bare for sjov! Sæt dig bare ned igen.” Så jeg vendte mig om og gik tilbage til min plads.
Alle var helt færdige af grin. Det var en rigtig pris, og jeg havde vundet den. Jeg begravede ansigtet i hænderne i nogle sekunder, så rejste jeg mig igen, gik op foran, tog imod prisen og satte mig. Mit ansigt var rødere end en tomat. Det er elleve år siden og mine venner minder mig stadig om det.
JAMES DEEN
Jeg var lidt et sort får på uni. Jeg var lidt reserveret og gik på en meget konservativ katolsk institution, selvom jeg ikke er særlig religiøs. Det vidste alle mine klassekammerater, og de så ned på mig på grund af det. På sidste semester meldte jeg mig frivilligt til at have alle min gruppes dokumenter på min computer. En eftermiddag var hele gruppen samlet omkring computeren og resten af klassen arbejdede i stilhed, da jeg åbnede skærmen. En MEGET høj og MEGET intens James Deen (NFSW link) sexscene fortsatte med at spille i fuld skærm.
Det var hardcore analsex. Min gruppe var forfærdede. De var meget religiøse mennesker, og jeg stammede for at forsøge at komme med en forklaring. Næste gang jeg var til undervisning blev jeg “peened” foran en klassekammerat. Til de uindviede: “Peening” var et spil, nogle af mine venner og jeg plejede at spille. Vi fandt billeder på nettet af klamme pikke og sendte dem til hinanden, jo klammere pik, jo bedre. Målet med peening var at sende billedet af pikken på et tidspunkt, hvor det var sandsynligt, at nogen modtageren var sammen med ville se det, så han eller hun ville tænke, at man datede en eller anden klam fyr med herpesramt pik. Super spil. Jeg kan anbefale det.
På det samme hold, hvor de allerede troede, jeg var afhængig af porno, arbejdede jeg stille og roligt, da jeg fik en besked på min telefon, der lå på bordet. På det tidspunkt havde jeg en Blackberry Curve, som viste billedbeskeder direkte på skærmen, selv når den var låst. Den havde fantastisk billedkvalitet, det må man give den. Jeg så ikke på min telefon med det samme, men hørte et tydeligt gisp fra pigen ved siden af mig. Jeg så over på hende, og hun stirrede på min telefon med rædslen malet i ansigtet. For at være helt fair var det også en skræmmende pik.
Jeg undskyldte. Hun flyttede sig øjeblikkeligt væk fra mig og sad aldrig ved siden af mig igen. Faktisk forblev pladsen ved siden af mig ledig resten af semesteret. Alle på det hold brækkede sig over mig.
SYD FOR GRÆNSEN
Hele min tid i skolen var mere eller mindre ét langt pinligt øjeblik, men der er et minde, der skiller sig ud. Det var under en skoletur til Mexico. Jeg var en kæmpe nørd og blev drillet ret meget, så at få lov til at hænge ud med de populære i et fremmed land var en drøm. Naiv som jeg var, tænkte jeg, at vi alle ville komme hjem som nye bedste venner, og mine dage som taber ville være ovre. I Mexico var maden lækker, men det var en katastrofe for min mave. En morgen, da vi alle skulle samles, slog jeg en gigantisk prut. Den kom snigende, og jeg havde ikke en chance for at stoppe det. Jeg mener virkelig den højeste, længste prut i historien. Det eneste, jeg kunne gøre, var at stå der i panik, mens alle stirrede på mig. Resten af turen kaldte de mig Harry Prutter – en reference til Harry Potter, som jeg var stor fan af. Det er klart, at da vi kom tilbage til skolen, var navnet allerede blevet kendt. Det skulle jeg leve med i meget, meget lang tid.
FØRSTEHÅNDSINDTRYK
Jeg har altid været nervøs anlagt, og jeg har tendens til at brække mig, når jeg kommer op at køre. I syvende klasse klippede jeg det meste af mit hår af, dagen før skolen startede, og farvede det med lyserøde og lilla striber. Jeg kom en halv time for sent til første time, og var så stresset, at jeg rejste mig op, løb ned bag i klassen og knækkede mig ud over det hele.
Jeg vendte mig om og sagde, “jeg kastede op.”
Alle kiggede på mig og min lærer sagde bare, “Ja. Det kan jeg godt se.”
PIS
Min ven John og jeg var de underlige fyre i fjerde klasse, klassens klovne, som aldrig blev flove over noget. Der var en anden dreng i idræt, som altid fulgte med os rundt og blev en del af vores to-mands crew, og en dag besluttede vi os for at involvere ham i vores tossestreger.
Vi gik alle tre på toilettet og begyndte at tisse på række, hvilket naturligvis udviklede sig til en pissekonkurrence. Vi var kun os, så hele rummet talte med. Jeg fik lidt tis op på spejlet over vasken, og John begyndt at tisse på selve vasken. Jeg ramte toiletbåsen med alt, hvad jeg havde. De siger selv, at det stak helt af, og på ganske kort tid var der ikke en millimeter af det toilet, der ikke var dækket af vores tis.
Den anden dreng var ikke sej nok, og stod bare der, og så på os pisse ud over det hele. Senere sladrede han selvfølgelig. Så John og jeg skulle gå ned til pedellen og hjælpe ham med at rengøre toilettet, hvilket egentlig var okay, for pedellen var ret sej. Han viste os sit fede undergrundskontor, og vi fik lov til at slippe for undervisning i en hel time for at gøre rent, så vi troede, at alt var godt.
Da vi kom tilbage til klassen, gik det op for os, at alt ikke var godt. Vores lærer tvang os til at stå foran klassen og fortælle alle, hvad vi havde gjort. Vi stirrede ned i gulvet og sagde næsten i kor, “vi tissede på væggene.” Alle grinede. Selv de lækre piger. Jeg har aldrig været så flov.
Læs mere på VICE:
