Saudi-Arabiens kunstverden er rystet over digteren Ashraf Fayadhs dødsdom

Digteren Ashraf Fayadh, som for nyligt blev dømt til døden ved halshugning i Saudi-Arabien, har sendt en simpel og tankevækkende besked til omverdenen fra sin fængselscelle.

"Jeg er kunstner, og jeg ønsker at være fri," sagde 35-årige Ashraf Fayadh over telefonen i sidste uge, da han talte med sine kolleger fra kunstnerkollektivet Edge of Arabia, som har kæmpet for hans løsladelse i fælleskab med en række andre kunstner- og menneskerettighedsgrupper.

Ashraf Fayadh er anklaget for blasfemi, for at have skrevet en bog, som angiveligt indeholder ateistiske tekster og for at have ytret blasfemiske kommentarer på en café i 2013.

Den avantgardistiske maler og kurator kommer fra en familie med palæstinensiske rødder og er ikke statsborger i noget land. Han er desuden anklaget for at have forhold til kvinder uden for ægteskab. I 2014 blev han idømt fire års fængsel og 800 piskeslag, men hans appel blev omstødt, og han kom for retten igen. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

"Det er en meget chokerende sag," siger Adam Coogle, som er forsker ved Human Rights Watch i Jordan, og som har set og verificeret rettens journaler vedrørende Fayadhs sag. Han vurderer, at Fayadh kan appellere anklagerne.

"Han blev dybest set dømt til døden på grund af en analyse af hans kærlighedsdigte, som han skrev mange år tidligere, som de religiøse myndigheder vurderede indeholdt ateisme og alle mulige andre ting," fortæller Adam Coogle. "At så tynde beviser kan ende med en dom, og endda dødsstraf, siger noget om, hvor problematisk visse dele af det saudiarabiske retssystem er."

Dommerens afgørelse var så voldsom, at Fayadhs far fik et slagtilfælde ved nyheden om sin søns straf. Venner af Ashraf Fayadh bekræftede over for VICE, at Fayadhs far døde i sidste uge.

"Jeg blev meget chokeret over [Fayadhs] dødsdom," fortæller Christopher Stone, som er ekspert i Arabisk litteratur, og som leder afdelingen for Arabisk på Hunter College i New York. "Det er absurd, at det, han er anklaget for, overhovedet er kriminelt i Saudi-Arabien. Dødsstraf er en brutal reaktion på kriminalitet."

Saudi-Arabien er et dybt puritansk land, hvor den religiøse sharia lov influerer det meste af samfundet. Censur af kunstnere er meget almindeligt, og man skal være påpasselig med ikke at være for grænseoverskridende, da myndighederne slår hårdt ned på overtrædelser. Selvom Fayadhs sag er et ekstremt tilfælde, så er den et eksempel på den risiko, som er forbundet med at udfordre konventionerne. I januar blev en liberal blogger offentligt straffet med stokkeslag for negative udtalelser om magthaverne, og meget få tør overhovedet vise nogen form for film i offentligheden.

Dødsstraf er chokerende almindeligt i Saudi-Arabien. Alene i 2015 har 151 henrettelser fundet sted pr. primo november, og det er ifølge Amnesty International er det højeste antal siden 1995. Folk kan dømmes til døden for alt lige fra blasfemi til at handle med stoffer.

"De religiøse myndigheder [i Saudi-Arabien] har et jerngreb om alle frie tanker i samfundet," forklarer Adam Coogle. "De har indført en meget topstyret, meget ensrettet version af, hvad samfundet er, og hvordan det bør være. De tolererer ikke andre holdninger. Det gør det meget svært for kunstnere at sætte sig op imod den slags magt. Kunstnerne er blevet holdt nede i mange, mange år."

Den 23-årige feministiske konceptfotograf Nouf Alhimiary fra Saudi-Arabien, som bor i havnebyen Jeddah, har følt sig begrænset af det religiøse styre i alle aspekter af sit arbejde. "Det er meget mere end censur," fortæller hun. "Der er en 'ingen fotografier' politik over alt," tilføjer hun. "Folk er bange for at blive fotograferet selv i deres niqab. Her kan et billede blive brugt imod en."

Nouf Alhimiary, hvis billeder blev fremvist på en udstilling, som Ashraf Fayadh kuraterede i 2013, hørte nyheden om hans dom i sidste uge via Tumblr, fordi de saudiarabiske nyheder ikke har bragt det. Set i lyset af de snævre rammer, som kunstnere i Saudi-Arabien opererer inden for, var hun ikke særligt chokeret over dommen.

Selvom kvinder i Saudi-Arabien havde stemmeret ved de kommunale valg for første gang nogensinde tidligere i år, så må de stadig ikke færdes offentligt uden en mandlig ledsager, og de skal tildække størstedelen af deres kroppe. Den slags ideologi kommer også til udtryk i kunstens verden.

Nouf Alhimiary ansøgte en gang et galleri om at få udstillet en billedserie, som viste kvinder i offentligheden i det tøj, de normalt havde på inden under deres abaya eller niqab. For at undgå regeringens indblanding i sit arbejde, udstiller Nouf Alhimiary for det meste uden for sit hjemland, som for eksempel ved British Museum i London eller i Venedig.

"Det gør mig virkelig ked af det, at jeg ikke kan dele [mine værker] her, og at jeg ikke kan tale frit om det, jeg ønsker at adressere," fortæller hun. "Selv hvis jeg vil poste min mening [på sociale medier], så er jeg nødt til at overveje igen og igen, om det ville kunne læses af alle, mens jeg opholder mig i Saudi-Arabien."

Ministeriet for Kultur og Information, som er institutionen, der regulerer alt offentligt udstillet kunst i landet, styrer kunstverdenen med en jernnæve. Ministeriet inspicerer endda udstillinger før, de åbner. Det er fuldstændig uacceptabelt at kritisere religion eller kongefamilien, og det kan straffes med fængsling, piskeslag eller endda døden.

Tidligere i år blev den saudiarabiske multimediekunstner Basmah Felemban censureret før sin udstilling, fordi hun refererede til et vers fra Koranen i en kunstinstallation.

"[Jeg fik at vide], at Koranen ikke hører hjemme i et kunstværk," forklarede den 22-årige Basmah Felemban, som nu har base i London, hvor hun sammen med britiske arkitekter arbejder med på at udsmykke den offentlige transport i Jeddah med saudiarabisk kunst.

"Når man er født dernede, så får man en naturlig evne til at filtrere sine tanker på en måde, så man kan sige dem til folk på en bestemt måde, der ikke fornærmer nogen eller bringer dig selv i fare," fortæller hun.