Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Andre menneskers spyt er som hovedregel ikke lækkert. Det er ikke fedt, når en fyr tager en tår af ens drink og efterlader lidt savl i den, det er heller ikke sexet, når man snakker med en person, der sender en kaskade af mundvand afsted, hver gang han stemmer et s. Og så er det bare objektivt utiltalende, når en mand harker og fyrer en spytklat ud på fortovet. Men tag den samme person, skru ham ned i et par stramme jeans og en lækker skjorte, og så er hans mundvand pludselig ikke et problem længere.
Videos by VICE
At snave er et underligt fænomen. Men er forklaringen bare, at vi alle sammen er lidt perverst skruet sammen, eller findes der en biologisk grund til, at vi sommetider ser på et menneske og tænker: “Lad os dele spyt!”
Desværre er forskerne ikke helt enige i forhold til emnet, hvilket vil sige, at vi ikke kan give et endegyldigt svar. Der er nogle, som mener, at det at kysse med tungen er en naturlig del af den menneskelige evolution, som hjælper os til at finde en mage. Mens andre peger på kulturer, hvor man ikke kysser med tungen og endda ser ned på det. Her opfattes tungekysset som en indlært adfærd, der har opnået popularitet gennem medierne og globaliseringen.
Selvom der er livlig debat om emnet i videnskabens verden, så er det ikke noget, som den gennemsnitlige person (i hvert fald den gennemsnitlige VICE-medarbejder) har tænkt så frygteligt meget over.
Taji, der er producer på VICE, siger, at han i første omgang begyndte at snave med piger, fordi “der var et konkurrenceelement i forhold til de andre drenge. Man ville gerne være sej, og andre gjorde det jo.” Da jeg spørger Cheryl, der er freelanceskribent, hvorfor hun begyndte at snave med mænd, svarer hun: “Fordi det har TV fortalt mig, er det rigtige at gøre. Og det ultimative mål er jo at bevise, at man ikke er for grim til at blive snavet.” Dan, der er skribent på VICE, har en lidt mere nuanceret opfattelse: “At klaske sin tunge sammen med et andet menneskes tunge, er den hurtigst vej til intimitet mellem to mennesker.”
For at komme nærmere en forståelse af det sælsomme fænomen, besluttede jeg at opsøge to forskere, der har hver deres opfattelse af, hvorfor vi godt kan lide at snave.
“Jeg tror, det er en helt grundlæggende komponent i vores natur,” siger biologisk antropolog Helen Fisher. “Vi er heller ikke det eneste væsen på kloden, der kysser med åben mund. Chimpanser kysser sådan. Elefanter stikker snablen ind i munden på deres udkårne. Fugle støder næbene mod hinanden. Andre dyr slikker hinandens ansigter, bare se på hunde. Det gør vi også.” Fisher peger også på mund til mund-fodring blandt dyr, som et bevis på, at det er instinktiv adfærd blandt pattedyr.
Shelly Volsche, som er professor i kulturel antropologi ved University of Nevada, Las Vegas, mener dog ikke, at det er så enkelt endda. I forhold til mund til mund-fodring siger hun: “Der er noget instinktivt i det, som peger på, det er naturlig adfærd, men når man overfører det til en romantisk eller seksuel kontekst, så er det lidt som om, vi tager en type adfærd, som er udviklet til et specifikt formål, og overfører den til et andet område.”
En undersøgelse fra 2015, som Volsche er medforfatter på, viser, at tungekys kun praktiseres blandt 46 procent af alle kulturer. Før undersøgelsen blev lavet, antog man, at det var omkring 90 procent af alle kulturer. Da jeg nævner det for Fisher, forklarer hun: “De folk, som ikke kysser med tungen, kysser omkring munden og i resten af ansigtet. Man nusser hinanden med ansigtet. Det er en variation over almindelige kys.”
I kulturer, hvor man ikke snaver, anser folk det som en frastødende adfærd, forklarer Volsche. Og selvom jeg er opvokset og socialiseret i Vesten, hvor man dagligt bombarderes med billeder af smukke mennesker, der snaver på livet løs, så forstår jeg det faktisk godt. Det at snave går i mod samtlige biologiske impulser, vi har, der beskytter os mod sygdomme. Det er nok også derfor, det er svært at forstå, hvorfor vi overhovedet gør det.
“Når man ser på, hvem der tungekysser, og hvem der ikke gør, synes jeg, det er tydeligt, at det i sidste ende handler om adgang til hygiejne og sundhedspleje,” siger Volsche. Det er med andre ord lettere at få sig selv til at snave med en halvklam fyr, hvis man ved, at der står en flaske mundskyld hjemme på badeværelset.
Volsche påpeger også, at forspil i det hele taget ikke har været udbredt gennem historien, og heller ikke er det blandt stammesamfund i dag. “Aka-pygmæerne (en etnisk gruppe, der ikke praktiserer kys med tungen, red.) omtaler sex som natarbejde, og selvom de selvfølgelig nyder det, så handler det mere om kvantitet end kvalitet.”
Andre forskere mener, at vores trang til at snave kan have noget med vores hormonniveauer at gøre og især, hvordan de påvirker andre. “Hypotesen går på, at der er testosteron i spyt, og at manden forsøger at sprøjte testosteron ind i kvinden for at forøge hendes trang til sex,” siger Fisher. Det er selvfølgelig en teori, der falder lidt til jorden, når det handler om kvinder, der snaver med hinanden.
Men selv når vi ser bort fra hormoner, mener Fisher, at det at snave har afgørende betydning, når vi udvælger en partner. “Jeg tror, det spiller en enorm rolle, når vi finder en mage,” forklarer hun. “Det første kys kan afgøre det hele.”
Selvom Fisher abonnerer på naturargumentet, når det kommer til at snave, mener hun også, at kultur spiller en rolle. “Menneskets hjerne er en fleksibel størrelse, og vi kan sagtens have nogle grundlæggende adfærdsmønstre med fra biologien, som samfundet omkring os så kan forme,” siger hun. “Jeg mener selv, at det er helt naturligt at snave, men det er helt sikkert også kulturelt betinget.”
