FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Sådan har dit kæledyr det med din menstruation

Vi anbefaler, at du holder dig fra din han-leguan, når du har menstruation.
Foto: Mosuno via Stocksy.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Det er den tid på måneden igen. Du har ondt i ryggen, dine brystvorter er hævede, og selvom du er lykkelig over, at du ikke er gravid, forbander du Moder Natur for din menstruation. Men mens du ligger på sofaen og forsøger at frembringe en chokoladekiks ved tankes kraft, kommer din orange kat, der ellers foretrækker at gemme sig under sofaen, luskende over til dig. Hvorfor?

Advertisement

Broadly har sat sig for at finde ud af, hvor intuitive kæledyr er, når det handler om menstruation. Vi har fundet ud af, hvilke kæledyr der ved, hvornår du har menstruation, men er ligeglade, og hvilke, der vil bruge deres viden til at forsøge at parre sig med dig.

Katte
Mikel Delgado er certificeret katteadfærdskonsulent og ph.d.-kandidat ved UC Berkeley. Hun forklarer Broadly, at selvom der ikke forelægger videnskabelig dokumentation for påstanden, så mener hun, at katte kan fornemme menstruation på grund af deres veludviklede lugtesans. "De kan opfange menstruationen på grund af hormonforandringerne, og fordi menstruationsblodet har en lugt," siger hun.

"Er den forandring og lugten så noget særligt for dem? Sandsynligvis ikke," siger Delgado. "De kan genkende os på andre måder som vores stemme eller ved at se os. Og i overvejende grad lugter vi stadig som den samme person, så katten tænker ikke, 'hov, hvem er det der?'"

Delgado uddyber: "Jeg tror ikke, de tænker: 'Mor har menstruation, og det er derfor, hun er i dårligt humør.' De ved jo ikke, hvad menstruation er, og hvad det betyder. Men hvis man har kramper og ligger på sofaen, vil de sikkert gerne komme og nusse." Konklusionen er, at kattene sikkert godt ved, du har menstruation, men de ved naturligvis ikke, hvad det betyder, og på rigtig kattemaner er de fløjtende ligeglade.

Hunde
Det er et veletableret faktum, at hunde har en hel exceptionel lugtesans. En hundesnude har ca. 220 millioner sensorer, hvor et almindeligt menneskes næse kun har ca. 5 millioner. Lugtesansen er så veludviklet, at man har brugt hunde til at opsnuse kræft i de tidlige stadier. Så det giver god mening at gå ud fra, de også ved, når vi har menstruation.

Advertisement

Julie Hecht, som er ph.d.-studerende i dyreadfærd ved CUNY og forfatter til klummen "Dog Spies" i Scientific American, fortalte dyresitet Cuteness, at "hunde ved godt, at der foregår noget dernede." Men ligesom med katte, så kan hunde heller ikke konstatere, at det handler om menstruation. "Det betyder ikke noget særligt for dem, men de lægger helt afgjort mærke til, at vi lugter anderledes," siger Hecht. De ved altså ikke, hvorfor du lugter anderledes, men lægger alligevel mærke til det, og det fører til øget skridtsnifferi og jagt på brugte tamponer og bind.

Gnavere
Ligesom hunde har gnavere også bedre lugtesans end syn. Beth Breitweiser, som er dyrlæge ved All Wild Things Exotic Hospital, fortæller Broadly, at gnavere sandsynligvis registrere ejerens menstruation, men ligesom kattene er de ligeglade. "Det er muligt, at det får dem til at ændre adfærd, men det er ikke et felt, der er forsket i," siger Breitweiser. "Nu er gnavere heller ikke de mest engagerede kæledyr, man kan have, så det virker usandsynligt, at de ville ændre deres adfærd markant."

Fugle
Det lader til, at kæledyrs forhold til menstruerende ejere er lidt af et nichefelt. Lorelei Tibbetts, der er klinik- og kontorassistent ved Center for Avian and Exotic Medicine i New York, forklarer Broadly, at der ikke er lavet meget forskning i emnet fugle og menstruation. Manglen på research afholder dog ikke Tibbetts fra at fastslå, at fugle overhovedet ikke bemærker det. Meget enkelt formuleret, så "har fugle ikke en højtudviklet lugtesans, som for eksempel hunde har," siger Tibbetts. "Hunde er jagtdyr med skarpe næser, men fugle ville slet ikke lægge mærke til det."

Advertisement

Foto: Anya Brewley Schultheiss via Stocksy.

Reptiler
"Vi anbefaler, at du holder dig fra han-leguaner, når du har menstruation," advarer dyrlæge Beth Breitweiser. Selvom leguaner normalt er fredelige dyr, så er der set eksempler på, at de angriber deres menstruerende ejere. Breitweiser forklarer angrebene ved ændringen af feromonlugten, og reptilernes stoiske natur, der gør, at de kan være svære at aflæse. "Fordi de er så stoisk anlagte, er det svært at vurdere, om en leguan holder af sin ejer. Jeg har hørt om leguaner, der holder af deres ejere og viser det ved at skifte farve, når de genkender dem," siger Breitweiser. "Men af en eller anden grund bliver visse hanner aggressive, når der sker ændringer på feromonniveauet. Især hvis man er i øjenhøjde."

I "Male Iguanas in Breeding Season and Human Females" af Melissa Kaplan, der er forfatter til Iguanas for Dummies, lærer vi, at leguaner ikke bare angriber menstruerende kvinder, men også prøver at parre sig med dem. Kaplan forklarer, at nogle leguaner har særlige organer, der opsnapper hormoner fra menstruerende kvinders kroppe, og det får dem sommetider til at tro, at de har fundet en mage, nemlig den intetanende ejer.

Kaplan beskriver også sine egne erfaringer med leguanerne Elvys og Freddy. "Elvys forsøgte aldrig at parre sig med Kaplan under menstruationen, men han var mere nærgående, end han plejede at være," mens "Freddy helt aktivt forsøgte at parre sig med Kaplan." Freddy sprang blandt andet ud efter Kaplans hals og hænder, og hun pådrog sig en del skrammer på sidstnævnte, der fik "rifter og var betændte i et par måneder."

Ikke alle reptiler er til fare, når man har menstruation. Og selvom det er blevet bevist, at slanger kan opfange menstruation, forklarer Breitweiser, at reptilers evne, til at opfatte om deres ejere har menstruation, afhænger af den individuelle arts lugtesans. Men nu er du advaret. Hold dig væk fra leguaner, når du har menstruation.

LÆS MERE FRA BROADLY