Gretchens familie skal blandt andet holde sig fra skoler. (Billede via Kelly Hunter)
Denne artikel er oprindeligt udgivet som en del af serien ‘Life Inside‘, et igangværende samarbejde mellem The Marshall Project og VICE US, der bringer førstehåndsberetninger fra dem, der lever og arbejder i fængselsvæsnet. Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US.
6 måneder før de to mødtes, i 2001, blev Gretchens mand David anklaget for at have begået seksuelle overgreb. Efter en druktur blev han fundet beruset og halv-nøgen i vejsiden med en veninde af politiet. Hun var bevidstløs, og han flygtede, da politiet ankom til stedet. Gretchen* siger, at David i første omgang troede, at han ville få en dom for spritkørsel. Men i sidste ende blev han anklaget for “seksuel penetration med et fremmedlegeme/bevidstløst offer”. “Fremmedlegemet” var hans hånd*.
Videos by VICE
David sad inde i et californisk fængsel i tre år, blev prøveløsladt i yderligere tre år og vil være registreret som sexforbryder til sine dages ende. Fjorten år efter episoden fandt sted påvirker den stadig samtlige aspekter af parrets liv – fra hvor de kan bo til beslutningen om, hvorvidt de bør stifte familie.
Gretchen er især bekymret for vedtagelsen af en ny amerikansk lov, der vil gøre det sværere for registrerede sexforbrydere at rejse ind og ud af landet. Loven har til hensigt at gøre livet sværere for de forbrydere, der har forgrebet sig på mindreårige. Det er David ikke straffet for, men alligevel er der mange på registeret, der tugtes af lufthavnspersonalet, når de skal ud og rejse, uanset deres offers alder.
Følgende er Gretchens tanker og overvejelser om sit ægteskab, sine naboer, og fremtiden.
Et par måneder inde i vores forhold fortalte han mig, hvad der var sket. På det tidspunkt var jeg 18. Han var 22. Jeg var meget ung og fik naturligvis lidt af et chok. Jeg tænkte, det her bliver man da aldrig smidt i fængsel for. I var begge to dumme, små børn. Du er ikke et uhyre. Du er ikke ham galningen i parken, der lusker rundt og stalker folk. Og jeg troede bare problemet ville forsvinde.
Det gjorde det aldrig.
Han røg først i fængsel godt halvandet år efter, vi havde mødt hinanden. Han gav op og erkendte sig skyldig, fordi han sagde, at han ikke ville blive ved med at udsætte alle for den pinsel og ydmygelse, som retssagen førte med sig – mest mig og hans mor. Mens han var væk gjorde jeg min universitetsuddannelse færdig. Jeg tog indimellem ind og besøgte ham i weekenderne, men han ville have, at jeg skulle fokusere på skolen, og sagde, at det hele nok skulle gå.
I dag holder han stadig fast i, at fængselstiden var det nemmeste af det hele. Han siger, at livet er endnu sværere nu, fordi han ikke ved, hvad han skal forvente. Det er en konstant bekymring. Vi er så bange, hver gang vi kommer kørende hjem til vores hus: står naboerne nu udenfor og demonstrerer? Jeg får en kæmpe klump i maven hver gang, det ringer på døren. Man lever i konstant frygt.
Vi er aldrig blevet venner men nogen af vores naboer. Vi prøver i virkeligheden bare på at holde os for os selv. Men politiet kommer stadig hjem til os og banker på en gang i mellem for at tjekke op på ham og sikre sig, at han stadig bor på samme adresse. Det har vi helt klart noget angst omkring – at der er nogen, der ser politiet banke på vores dør hvert år, og begynder at undre sig over, hvad der foregår i vores hus.
Det er ikke det mest beroligende i verden at blive chikaneret sådan, hver gang man kommer hjem.
De første tre år efter han kom hjem, var hans billede ikke engang på [sexforbryder registerets] hjemmeside. Man skulle altså ind på selve politistationen for at få noget information om ham. Og så sagde de, at de havde begået en fejl. Og så pludselig var hans navn og billede der bare. Så sagde de, at han ikke måtte bo inden for 600 meter af en skole. Vi havde lige købt et hus og boede omkring 615 meter væk fra en skole. Gudskelov var vi ikke tvunget til at flytte.
Hver gang vi så os omkring, var der et nyt problem.
Vi ville virkelig gerne være forældre. Men alle lovene blev hele tiden ændret, og jo mere vi så, hvordan folk i registeret blev behandlet, jo mere blev vi enige om, at det ikke ville være ansvarligt at få børn under disse omstændigheder. At skulle forklare barnet, “Din far må ikke hente dig fra skole, og du må ikke have venner på besøg.”
Vi gik ud og købte et stort verdenskort, satte det op på mit kontor og sagde, “Ved du hvad? Vi har fire unge niecer, der alle sammen bor inden for 16 km af os. Vores gode venner, der har børn, er altid på besøg hos os. Vi har sat os for at være den bedst mulige tante og onkel i verden og desuden rejse verden rundt.” Vi begyndte at rejse alle de steder hen, vi kunne. Vi har været i Caribien, vi har været i Europa. Lige nu har vi planlagt at tage til Grækenland til august.
Den nye lov var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Da vi først fandt ud af, at de videresendte notifikationer til andre lande, fandt vi en vej udenom det. Vi bor tæt på grænsen til Tijuana, og jeg sagde, “Lad os prøve at flyve derfra i stedet og se, hvad der sker.” Men når vi så flyver tilbage til USA, bliver han selvfølgelig chikaneret i tolden. De kan ikke gøre noget, fordi han ikke overtræder loven, men de vil vide, hvordan han er kommet dertil, og hvordan han har været alle de her steder. Der har været flere episoder, hvor de har gennemrodet alle hans ting, splittet det hele ad, spurgt om han har computere, hvor han har været, spurgt ind til hvem han har været sammen med. Det er ikke det mest beroligende i verden at blive chikaneret sådan, hver gang man kommer hjem.
Med det, der ligger lige om hjørnet, føler vi bare, at vi står med ryggen mod muren. Skal vi pakke det hele sammen og flytte? Vi ved bare ikke, om det er det rigtige. Vi har et meget tæt netværk med vores familie her. Jeg ejer et firma. Økonomisk trives vi ret godt her. Vi tænkte bare: Enten bliver vi bare i Californien og holder skansen i håb om, at lovene en dag vil blive ændret. Ellers skrider vi bare helt fra landet, en gang for alle. Det er skruen uden ende.
*Gretchen siger, at David fik den unge kvindes samtykke, og at politiet fejlvurderede situationen, da kvinden åbnede bildøren for at brække sig, og derefter faldt ud og besvimede. Ifølge anklagerne var den unge kvinde bevidstløs hele tiden, og David begik derfor et overlagt “seksuelt overgreb på en helt forsvarsløs person.”
Navne er blevet ændret.
Læs mere fra VICE her:
Sådan dater du et voldtægtsoffer
Håndværkeren der jagter pædofile i sin fritid
En kort historisk gennemgang af opfindelser, der forhindrer voldtægt
