Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland
Det lyder lidt som Eat, Pray, Love: Yvonne Eisenring sagde sit job op, flyttede ud af sin lejlighed og rejste rundt i et år for at finde kærligheden. Tel Aviv, Havana, New York, Hamborg – hun har været på over 50 dates i 12 lande. Siden skrev hun en bog om det. Men er det nemmere at blive forelsket, når det er et fuldtidsjob?
Videos by VICE
Vi tog en snak med Yvonne for at høre mere om hendes kærlighedsprojekt.
VICE: Var dit job virkelig så stressende, at du var nødt til at tage fri for at blive forelsket?
Yvonne: Jeg begyndte at arbejde, da jeg var 20. Jeg var en af de yngste TV-journalister i Schweiz. Da jeg var 27, gik det op for mig, at jeg ikke havde været forelsket i et stykke tid, og spurgte mig selv hvorfor. Jeg ville se, om det er nemmere at blive forelsket, når man har tiden og ingen forpligtelser. Nogle af mine venner syntes, det var modigt, mens andre syntes, det var at sætte min karriere over styr. Hvis jeg havde taget et år fri til noget efteruddannelse, er der ingen, der ville have tænkt, at det var mærkeligt. Det er noget, der giver succes, og som ser flot ud på CV’et bagefter. Med kærlighed kan man jo ikke vide, om det er det værd.
Yvonne i Tel Aviv (Privatfoto)
Så vi er kapitalister, når det gælder kærlighed?
Vi er i hvert fald meget præstationsorienterede for at sige det mildt. Alt, hvad vi gør, skal blive til noget. Og at være forelsket giver ikke som sådan “resultater”. I stedet bruger vi tid på vores kroppe, vores karrierer og vores profiler på sociale medier. Man har kun lige tid til at mødes med nogen, fra man forlader kontoret på vej til fitnesscentret.
Er det ikke også ret præstationsorienteret at behandle kærligheden som et projekt?
Det gjorde jeg heller ikke. Jeg brugte ikke bare datingsider som Parship, OkCupid og begyndte at lede efter den ægte kærlighed. Jeg tog bare ud at rejse for at se, hvad der sker, når man har mere tid og mere frirum. Som regel blev jeg sat op af nogle af mine venner – eller også henvendte fyrene sig på gaden, hvilket var stilen i New York og Havana. Jeg brugte kun Tinder i New York og Hamborg. Jeg ville aldrig have mødt nogen i Hamborg, hvis jeg ikke havde brugt det.
Er mænd fra forskellige lande virkelig så forskellige, eller er det bare stereotyper?
For at sige “cubanere er sådan og sådan,” eller “tyskere er sådan her,” skulle jeg have datet 5000 mænd og ikke bare 50. Men jeg fik da bekræftet nogle fordomme. I Cuba var jeg selvfølgelig ude at danse salsa, og min date fortalte mig efter fem minutter, at jeg var den smukkeste kvinde, han nogensinde havde mødt. Og New Yorkere ville aldrig binde sig, de ville altid se, om der var noget bedre rundt om hjørnet. Dating er en hobby for dem. Det er ikke så vigtigt, hvad daten fører til.
Og tyskere?
Fordommene passede ikke på dem. Mange af mine tyske dates var sjove og ironiske. De kunne sagtens grine af sig selv, og de så godt ud. Jeg synes, rygtet om tyskere og schweizere er lidt urimeligt.
Hvad var din værste date?
Jeg talte med en date om, at vi begge to godt kunne lide at synge. Pludselig begyndte han at skråle en italiensk arie midt på caféen. Han havde en god stemme, men klokken var 16, og vi havde ikke fået noget at drikke.
Yvonne i London (Privatfoto)
Hvad lærte du af din kærlighedsorlov?
Det vigtigste er, at det betaler sig at tage en risiko og fokusere på sit privatliv. Også selvom man ikke kan planlægge det. Nogle mennesker er bange for at miste kontrollen eller at blive sårede. Det kræver også noget at blive forelsket. Det er underligt, at folk investerer så meget i deres karrierer men ikke vil investere noget i kærligheden.
Virkede det for dig?
Det vil jeg ikke sige, for det ville være at afsløre slutningen af min bog. Jeg kan bare sige, at jeg er meget lykkelig for tiden.
Halvdelen af alle romantiske film er baseret på tanken om, at man kun bliver forelsket, når man mindst venter det. Er det en illusion at tro, at man kan blive forelsket ved at støde ind i nogen i supermarkedet?
Man kan ikke lede efter kærligheden på en systematisk måde, men det hjælper at komme ud og holde øjnene åbne. Selvfølgelig kan man støde ind i sit livs kærlighed. Men hvis du har hovedet fyldt med andre ting, så vender du dig om og går videre. Man er nødt til at have tid til, at der kan ske noget uventet. Man er nødt til at gøre plads til, at kærligheden kan komme ind.
Mere fra VICE:
Mød manden der har været på ferie på statens regning i 20 år
