Der er dage, hvor jeg er glad for, at mine lår rører hinanden – for det gør Rihannas også. Der er endnu flere dage, hvor det er fedtflapperne i armhulerne, der former sig som en tyk tissekone, der fylder i spejlet. Selvom jeg er glad for min krop, så går jeg og venter på, at det hele bliver bare lidt bedre. Måske er dagen kommet.
Jeg er taget forbi plastikkirurg Bonnie Erichsen, som har klinik på Privathospitalet Danmark, for at undersøge, hvordan virkelighedens Photoshop virker – og for at finde ud af, hvor meget der må skæres fra og lægges til, før jeg kan erklære mig tilfreds.
Klinikken ligner ethvert andet venteværelse. Komplet med fem år gamle udgaver af Hjemmet og en frugtskål, der kun er til pynt. Men hvor der hos min egen læge hænger reklamer for næsesprays, hænger der her et tilbud om et skud restylane og et glattere ansigt.
Videos by VICE
Bonnie Erichsen foretager hvert år mellem 100 og 150 kosmetiske operationer, og der er nok at lave for hende. Siden 2005 er antallet af danske kvinder, der får lavet plastikoperationer i det private, mere end ottedoblet, viser en opgørelse fra Sundhedsdata-Styrelsen. De fleste unge kvinder kommer ind for at få lavet større bryster eller en fedtsugning. Herudover er brystløft, maveløft og øjenlågsløft også at finde på listen af muligheder for at bryde tyngdeloven i jagten på en strammere krop.
Jeg bladrer videre i de glittede magasiner, kigger på kvinderne og tænker, at det er okay, jeg ikke ligner dem lige nu, fordi en skønne dag kommer min krop til at se sådan ud. Jeg er overbevist om, at jeg en morgen vågner op med helt flad mave, perfekte bryster og uanede mængder luft mellem lårene.
Et overslag på håndværkertilbuddet lyder på omkring 70.000 kroner, og så bliver der smidt en tube vitamincreme til at reducere akne-arene oveni.
Efter at have opdateret mig på kongefamiliens skiferie i 2013 kalder Bonnie mig ind på sit kontor. Ligesom de mange andre plastikkirurger, jeg har haft kontakt med, stræber Bonnie Erichsen efter at skabe et naturligt look. Aftalen er, at jeg selv nævner de ting, jeg synes, kan forbedres, og så fortæller Bonnie, hvilke kosmetiske indgreb, der kan hjælpe mig på vej, men hun har på forhånd advaret mig om, at hun ikke har tænkt sig at lave mig om til Dolly Parton. En lille smule skuffet tager jeg tøjet af. Jeg står nu kun iført trusser og synes, min mave strutter lidt ekstra, og mine akne-ar lyser lidt rødere i det store spejl på Bonnies kontor.
Jeg kigger på mine tæer og lader blikket glide længere og længere op. Første stop er inderlårene. Hvis de skal tvangsfjernes fra hinanden, kan der teknisk set suges lidt overflødigt fedt ud.
“Hvis man tager for meget fedt ud mellem lårene, så kommer du til at ligne en gammelkone mellem lårene, og det er jo heller ikke fedt,” siger Bonnie Erichsen.
Videre om til den berømte flade mave, som Alt For Damerne lovede mig ude i venteværelset, hvis jeg dyrker hot-yoga og drikker grøn te med honning.
“Der er måske en lille bitte smule overflødigt fedt,” siger hun og niver mig blødt i maven.
“Men i stedet for at bruge 25.000 kroner på en fedtsugning, så hyr en flot personlig træner. Man kan godt suge lidt fedt, og det kan godt blive pænere, men så vil de resterende fedtceller vokse og så vil man blive sådan lidt firkantet.”
Jeg vender mig om, løfter mine balder, som var jeg med i en twerkshop for begyndere, og ser spørgende på Bonnie.
“Man kan godt lave et snit ved ballen, men hvis man tror, man løfter noget, så bliver man skuffet. Man får nogle grimme ar, og de går aldrig væk,” siger hun.
Nu er vi kommet til det helt store trækplaster. Ifølge Sundhedsdata-Styrelsen er det mest populære indgreb hos kvinder brystforstørrelse. Bonnie synes ikke, mine skal være større, men hvis jeg en dag vil løfte dem lillebitte smule, vil jeg få et lodret ar, et ar rundt om brystvorten og et ar nedenunder, “og det ville være synd”, siger Bonnie.
Bare fordi du får en ny næse, betyder det ikke, at du får en ny mand og et bedre liv – Bonnie Erichsen
Næsen, der er en populær operation hos mange unge piger, springer jeg også over, for den har jeg fået af min morfar. Til gengæld er jeg fascineret af muligheden for at få perfekte Rexona-armhuler ved en langsommelig behandling, hvor der gentagne gange stikkes en nål ind i hver enkelt hårsæk for at brænde dem, så hårene aldrig vokser ud igen.
Et overslag på håndværkertilbuddet lyder på omkring 70.000 kroner, og så bliver der smidt en tube vitamincreme til at reducere akne-arene oveni. Men som Bonnie også har gentaget under gennemgangen af min krop, så ville det nok være nemmere at løbe en tur og drikke lidt færre øl.
Det er selvfølgelig en mulighed. Men det er også en mulighed med et snuptag at få modificeret vores krop, som vi ønsker. Og det er en central del af forklaringen på, hvorfor antallet af kvinder, der ændrer deres krop med kirurgi, er steget så markant de sidste ti år. Det er ikke nødvendigvis, fordi vi er mere utilfredse med vores udseende i dag, mener Bonnie Erichsen.
“Det er en sneboldeffekt. Folk har fundet ud af, at det er muligt og ser andre få det lavet. Derfor er det er ikke så pinligt, som det var for en del år siden.”
Psykolog Tanya Naumann, der har skrevet speciale om kropsidealer, mener det er et udtryk for, at vi mennesker har en naturlig tendens til at spejle os i hinanden.
“Standarden for, hvad der er normalt, rykkes gradvist, når flere og flere får foretaget plastikkirurgiske indgreb. Man sammenligner sig med noget, der ganske vist er kunstigt, men som man eksponeres for så ofte, at det næsten synes normalt. Når teknologierne er til rådighed, er det i princippet et spørgsmål om at tage et valg og gøre brug af dem. Der kan opstå en følelse af, at man ellers selv er skyld i sin egen utilfredshed,” siger Tanya Naumann.
Jeg spørger Bonnie Erichsen, hvad hun mener om det udsagn – at hun som plastikkirurg er med til at gøre det kunstige normalt.
“Jeg går ikke ud i offentligheden og siger, at man skal se ud på en bestemt måde eller hænger plakater af bryster på busserne. Det er rigtig vigtigt at se på den enkelte patients ønske og udgangspunkt. Det handler om at se ind under huden på folk og ikke bare tilbyde dem en operation, men i stedet foreslå, at de spiser sundere eller stopper med at ryge.”
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at det hjælper på patienternes selvværd at få en kosmetisk operation.
“Men bare fordi du får en ny næse, betyder det ikke, at du får en ny mand og et bedre liv,” siger hun.
Og hvad så med mig, nu hvor jeg har fået ekspertens vurdering? Jeg springer sgu over. Et SU-lån kombineret med kassekredit kunne måske give mig en krop, der ville være mere lækker at leve i, men jeg har fundet en lettere løsning: I stedet for at lægge mig under kniven går jeg glad i bad med andre, for i svømmehallens fællesbade, under de lunkne brusere, der stopper hvert 30. sekund, udspiller sig en live-version af ‘Kvinde kend din krop’. Her findes et helle, hvor alle ser forskellige ud, men ingen af os ligner dem i magasinerne. Og det er fint.
