Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly
I et dyrt indkøbscenter i Kabul er en stille kønsrevolution på vej. Sammenlignet med andre biografer i Kabul er Galaxy Family Miniplex i centret nydelig og moderne. Men den største forskel er publikummet.
Videos by VICE
“Her ser man ofte kvinder, der kommer uden en en mahram (et ugift familiemedlem, som også fungerer som en ledsager, red.), og man føler sig fri,” siger 29-årige Rohina Haroon. Galaxy Family Miniplex er Afghanistans første biograf for kvinder, og Rohina Haroon har været her fire gange før.
I de forgangne 15 år har biograferne næsten udelukkende været mændenes territorium i Afghanistan. Kvinderne er blevet betragtet som upassende og har haft adgang forbudt. Under et nyligt besøg til Pamir Cinema – en af Kabuls ældste biografer – blev luften tyk af marihuanarøg, og salen var fyldt med drenge og mænd, der piftede og klappede, da en kvindelig karakter optrådte på lærredet. “Det er meget radikalt i Afghanistan at bygge en biograf for kvinder,” siger 34-årige Abu Bakar Gharzai, som åbnede Galaxy Family Miniplex i marts sidste år.
Abu Bakar Gharzai voksede op som flygtning i Pakistan og studerede senere i Indien. Da han flyttede tilbage til Afghanistan i 2008, lagde han hurtigt mærke til, at der ikke var mange steder at gå ud som familie. Det at gå i biografen, som han ofte havde gjort i Indien, var pludseligt utilgængeligt for hans kone. Han besluttede derfor at åbne en biograf, hvor kvinder kunne komme.
Biografer i Afghanistan har ikke altid været mandsdominerede. Under Kong Mohammad Zahir Shahs styre fra 1933 til 1973 og under det kommunistiske regime fra 1978 til 1989 så Kabul meget anderledes ud, end den gør i dag. Det var ikke usædvanligt at se kvinder i korte nederdele og uden tørklæder, der studerede eller arbejdede, og biograferne underholdt både mænd og kvinder. “Min onkels døtre plejede endda at spise frokost i biografen – det var ikke noget problem dengang,” siger Rohina Haroon.
Men da borgerkrigen brød ud, og mujahiderne – islamiske modstandskæmpere – tog over i begyndelsen af 1990’erne, blev biograferne glemt. Selvom biograferne fortsat opererede, blev sangene, som især var populære i indiske film, censureret ud. Da Taleban tog magten i 1996, blev film, tv og de fleste typer musik forbudt, og biograferne blev tvunget til at lukke.
Foto: Ivan Flores
Efter Talebans fald i 2001 åbnede biograferne igen dørene efter en lang pause, men følgevirkningerne af den religiøse fundamentalisme har været lang tid om at fortage sig. For de mere religiøse dele af samfundet har film fortsat været en næsten forbudt form for underholdning. Mange mænd er også flove over at indrømme, at de går i biografen. Gharzai siger, at han har modtaget trusler på nettet fra religiøse fundamentalister, fordi han driver en biograf. Og mens der ikke findes en specifik lov, der forhindrer kvinder i at tilbringe en eftermiddag i biografen i dag, så bliver de fleste kvinder væk af frygt for chikane, eller fordi deres familie ikke lader dem tage afsted.
“Jeg tror, det er, fordi deres mænd og familie ikke vil kunne lide det,” siger 28-årige Sevita Durrani, som for nylig besøgte Galaxy Family Miniplex for første gang. “Måske tænker de, at der vil være for mange drenge, og så får de ikke lov at tage derhen. Måske sammen med deres familie, men ikke alene – mændene kunne jo forsøge at tale med dem og så videre.”
Rohina Haroon har aldrig været i en anden biograf i Kabul. Hun fortæller, at det er, fordi der er for mange singlemænd, hvilket gør hende utilpas.
En mand sidder foran Pamir Cinema i Kabul
De fleste af byens biografer tiltrækker et publikum bestående af dagarbejdere, butiksejere, slagtere og arbejdsløse på jagt efter et par timers underholdning – billetterne i Pamir koster under en dollar. Mændene bliver ofte ret højrøstede og rejser sig fra deres sæder og bryder ud i sang og dans midt i filmen.
“Hvis der var kvinder tilstede, ville det mandlige publikum helt sikkert chikanere dem,” siger Rohid, en 20-årig gæst i Pamir Cinema. “Man ser, hvordan kvinderne bliver chikaneret på gaden. Da mændene fandt ud af, at kvinderne kom her, skyndte de sig herned og chikanerede dem her. Samfundet har ikke udviklet sig nok til, at kvinderne kan komme her.”
I Galaxy Family Miniplex er billetterne næsten fem gange så dyre, og mændene er stadig med til visningerne – selvom de kun kan deltage som familie, eller hvis der ingen kvinder er. Selvom enkelte visninger stadig er for flere mænd end kvinder, så er familiebiografen allerede blevet til meget mere end en biograf for nogle af kvinderne: Det er et sted, hvor kvinderne kan gå hen for at slappe af. En 16-årige kvinde, som bad om at forblive anonym, tager ofte i biografen “bare for at hænge ud og ikke for filmen”. Da jeg besøgte stedet, sad hun ved billetlugen sammen med en veninde og spiste popcorn. Selvom der næsten ikke er plads til, at pigerne kan sidde og tale, foretrækker de stadig biograflobbyen frem for de mange caféer og restauranter i shoppingcentret. “Det her er et meget bedre sted at hænge ud – det er langt sikrere for kvinder,” siger hun.
“Det er godt, at der findes sådan et sted her i Kabul. Kvinderne har brug for underholdning,” siger Sevita Durrani.
Abu Bakar Gharzai er enig. “Nogle gange glemmer folk, at kvinder også er mennesker.”
