Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly
“Vi elsker Kylie Jenner!”
Videos by VICE
Jeg står i hovedkvarteret for legetøjsfirmaet MGA Entertainments, hvor en mandlig Bratz-designer, hvis navn PR-chefen for firmaet ikke vil ud med af juridiske grunde, brager løs om Kylie Jenner.
Siden dukkerne kom på markedet i 2001, er de ‘etnisk tvetydige dukker’ (som firmaets repræsentanter betegner dem) blevet berømte for deres rå gaderobe, kæmpe hovede og trutmunde. På internettet bliver Kylie Jenner ofte refereret til som en menneskelig Bratz-dukke på grund af hendes fyldige læber og tøjstil, og det tager designeren tydeligvis som et kompliment.
“[Kylie] ligner en Bratz-dukke. Hun er legmeliggørelsen af dukkerne,” forklarer han. “Kylie er essensen af at være populær på sociale medier og være, du ved, unik.”
Ligesom Kylie Jenner har Bratz skabt kontroverser siden deres første dag på markedet. I 2007, kritiserede American Psychological Association dukkerne for at seksualisere unge piger. Forældre over hele USA er hastet til tasterne på Yahoo, hvor de ivrigt har diskuteret dukkernes negative indflydelse på unge piger. Der er endda blevet oprettet Facebook-gruppe med navnet “Bratz dolls are the sluts in every Barbie dream house.” USA’s “moderlige bloggere” har heller ikke været i stand til at se det positive ved Bratz-dukkerne etniske diversitet, men har i stedet fokuseret på kritikken omkring, at dukkerne er skulle være hyper-seksualiserede.
Sidste år relancerede Bratz deres dukker med mindre makeup og nyt tøj. Tophuerne var ude og trøjer med catchy ordsom ‘Selfie’ var det nye sort. For nyligt lancerede firmaet endda en “music vibes” Bratz kollektion, som bedst kan beskrives som Kate Hudson klædt ud som boheme hippie på Coachella. Dukkerne er iført bukser med svaj og trøjer med drømmefangere på.
“Vi brainstormede omkring temaer, og så var vi alle sammen sådan, ‘Åh! Musikfestivaler. De er så hotte lige nu!’” fortæller den mandlige designer. “De har helt klart ændret sig, men i bund og grund er deres personlighed den samme. Jeg går heller ikke i de samme sportsbukser [som jeg gjorde i 2000].” Dukkerne elsker dog stadig glitter. “Regel nummer et: Der kan aldrig være for meget glitter,” siger han.
Kollektionen består fortsat af de fire originale venner (Jade, Cloe, Sasha, and Yasmin) og deres nye veninde Raya, og hver dukke har stadig hver deres eget kæledyr (Chloe har for eksempel en gris med vinger). Men disse dage skal dukkerne dog markedsføres til en generation, der er vokset op med iPhones. Firmaet har en Bratz app, udgiver musikvideoer på Youtube, producerer små ‘webisodes’ og opfordrer fans til at sende fan-art til deres Instagram. Ifølge MGA er den bedst sælgende dukke lige nu deres ‘selfie’-dukke.
På trods af, at MGA lod mig tale med flere af deres medarbejdere til citat, nægtede de, på grund af ikke nærmere definerede juridiske omstændigheder, at give mig en række af de ansattes navne. MGA har ligeså mange regler som et atomkraftværk. Deres hovedkvarter ligger mellem et Budweiser-bryggeri og lufthavnen i Van Nuys, Californien og består af en række stærk bevogtede bygninger.
For at komme ind i det rum, hvor Bratz-dukkerne bliver designet, skal man igennem en række sikkerheds-checkpoints. Da fotografen og jeg først ankommer til receptionen, hvor der hænger billeder af Nick Lachey med en Bratz-dukke og Joey Fatone med et Bratz-spil til Game Boy, forbyder receptionisten fotografen at tage billeder og kræver at vi begge underskriver en konfidentialitetsaftale. Først da firmaets kommunikationschef Jennifer Campana kommer og taler med receptionisten, bliver vi lukket ind.
Derefter bliver vi ført igennem et kontorlandsskab, ned ad en trappe og over en parkeringsplads til en anden bygning. Det er her Bratz-dukkerne bliver lavet under opsyn af endnu flere sikkerhedsvagter. For at komme ind måtte vi tale med en vagt, dennes overordnede og til sidst med en chef, der over telefonen kunne give os den fornødne tilladelse. Selvom MGA, ifølge Forbes, tjente 820 millioner dollar i 2012, ser firmaets ansatte sig selv som rebeller. “Fra et forretningsmæssigt synspunkt, så er vi et mindre, sjusket firma,” siger Campana. “[Firmaet] elsker at lave fantastiske dukker med fantastisk tøjstil.” MGA’s mindreværdskompleks og paranoia stammer fra en mere end ti år lang juridisk kamp med legetøjsgiganten Mattel.
I starten af nullerne begyndte Bratz at sælge bedre end Mattels Barbie-kollektion. I 2004 førte det til, at Mattel sagsøgte MGA, da de mente, at ophavsmanden til dukkerne, Carter Bryant, fik idéen til Bratz, da han stadig arbejdede for Mattel. Året efter solgte Mattel Barbie-dukker for 445 millioner dollar, mens MGA solgte Bratz-dukker for omkring 800 millioner dollar. I 2008 dømte en dommer til fordel for Mattel og krævede at MGA tilbagekaldte deres dukker fra forhandlerne. MGA appelerede sagen, vandt og fik samtidig tilkendt 309 millioner dollar i erstatning fra Mattel.
I 2014 sagsøgte MGA så Mattel for en milliard dollar. Ifølge The Wall Street Journal mente MGA, at Mattel havde udført industrispionage og sendt spioner til Bratz’s showroom for at stjæle deres idéer. Den sag er fortsat ikke afgjort.
På trods at den dramatiske udveksling af søgsmål, så ligner MGA’s Bratz-rum mere en tøjbutik end et åbent kontorlandskab. Der er kun to designere ansat. Den ene, en mand iført et miniskørt og en hue, hvorpå der står “MEOW,” og en kvinde ved navn Danna Darma. Hun er iført en pink og blå cardigan, der matcher hendes lyserøde candyfloss hår. Begge er uddannede i modedesign fra the Otis Culture Institute in Los Angeles.
“Da jeg voksede op, kunne jeg godt lide dukkerne,” siger Darma. “De havde en konkurrence i Walmart, hvor man kunne designe sin egen Bratz-dukke. Jeg kan huske, at jeg deltog i konkurrencen, og jeg vandt selvfølgelig ikke, men se hvor jeg er nu!”
Darmas kontor er dekoreret med et skateboard, en masse små spyd med dukkehoveder på og billeder af knogler. På den mandlige designers bord hænger billeder af lækre fyre, tegnet som skeletter. De to deler en inspirationstavle på væggen. Omkring et stort neonskilt, hvor der står “BRATZ”, hænger der magasinudklip og tegninger lavet af Bratz-fans, som har sendt dem til den officielle Bratz Instagram-konto. I midten af rummet står et stort, hvidt bord, som parret kalder deres produktionsbord.
Bordet er dækket af magasiner som Nylon Japan og modeltegninger. Det er her, de udvikler dukkerne og afprøver forskellige materialer. “Hver sæson arbejder Danna og jeg her,” siger den mandlige designer. “Vi sætter os ned og brainstormer om, hvad der er fedt. Lad os sige, at et-hjulede cykler er fede. Så laver vi en kollektion med et-hjulede cykler. Vi kigger på modetendenser og går ud for at købe materialer.” På en hylde står en række æsker fyldt med dukker i forskellige farver. Æskerne er markeret efter hudfarver som “medium black”, “light pink” og “Asian light”.
Designerne arbejder sammen med Campana om stort opsatte pr-stunts. Efter Emmy prisuddelingen producerede Bratz dukker, der lignede Amy Schumer og Taraji P. Henson. Da nomineringerne blev offentliggjort, fremstillede de desuden Meghan Trainor og Taylor Swift dukker.
De to designeres yndlingsstunt var dog, da de fremstillede en dukke af Frida Kahlo. Den mandlige designer ser Kahlo som en uafhængig, fri sjæl, der ikke var bange for kontroverser, men samtidig var sød og ægte. “Frida er meget ligesom Bratz. Hun var ligesom en OG Brat i hendes samtid,” forklarer han. “Hun var sig selv og levede ikke efter samfundets regler. Hun var ikke bange for at udtrykke sig selv gennem hendes kunst og hendes øjenbryn.”
“[Når vi har designet dukkerne,] gennemgår vi dem sammen med marketing og Jasmin,” fortæller han. Jasmin Larian har været med til at udvikle produktet og er datter af firmaets iranske milliardær-ejer Isaac Larian. (Hun ejer også firmaet Cult Gaia, en e-handelsside, der sælger blomsterkroner.) Jasmin ligner meget passende en Bratz-dukke. Hun fortæller, at hun ikke ved om hendes far opkaldte dukken Yasmin efter hende, men siger, at hun hjalp med at starte firmaet.
“Jeg var 12 år gammel og [MGA] ledte efter et produkt, som kunne give dem et gennembrud. Barbie var det eneste på hylderne og havde omkring 90 procent af markedet dengang – så MGA ledte efter noget, der kunne konkurrere med det,” siger Jasmin. “Der var ingen diversitet på markedet dengang. Det var kun blonde, blå-øjede piger. En designer kom til min far med nogle tegninger [af Bratz dukker]. Jeg var med til mødet og blev besat af tegningerne. Min far syntes, de lignede rumvæsener. Han sagde ‘Hvorfor har de så store hoveder, og hvorfor kan man tage fødderne af?’ men jeg sagde ‘De er for fede! Jeg vil have dem.’ Og det var så det – han var solgt og begyndte at producere dem.”
Selvom dukkerne lignede Jasmin, så var hun mest vild med deres tøj. Jasmin og hendes veninder shoppede i “hippe” butikker som Rampage, mens Barbie havde en anden stil. “Barbie er mere Rodeo Drive,” siger Jasmin og referer til shoppinggaden, der blandt andet er kendt fra Pretty Woman. “Vi er mere street wear: mix og match, skab din egen stil.”
For Jasmin er det moderigtige dukketøj essentielt for Bratz. “Jeg synes, det er fedt at tænke på, at vores team består af rigtige modedesignere,” siger hun. “De plejede at designe tøj til rigtige piger.” Designeren Darma havde i sin tid Bob Mackie, der har designet tøj til blandt andre Joan Rivers og Cher, som mentor. Den kreative direktør, som sidder med krydsede ben på et bord ved siden af Jasmin, fortæller, at hun plejede at arbejde som indkøber for en smart modebutik. De virker alle sammen enige om og stolte af dukkernes moderigtige ry. “Andre dukker bruger ikke rigtigt stof,” siger den mandlige designer. “De bruger kun grimme prints, men vi bruger rigtige materialer.”
Da jeg spørger gruppen om, hvad den største misforståelse omkring Bratz er, giver de alle sammen det samme svar. [Den største misforståelse er], at de er løse på tråden,” siger den mandlige designer. “Jeg har det sådan, det er ligegyldigt hvordan du klæder dig. Det betyder ikke at folk ved, hvordan du er indeni.” Jasmin er enig: “Selv dengang jeg var barn, og de blev kaldt ‘tøjter,’ så syntes jeg bare de var mega søde og seje, og jeg ville da gerne hænge ud med dem,” siger hun.
PR-medarbejderen Campana er mere bramfri. “Dukkerne har altid været baseret på tegnefilm, så det er ikke meningen, at de skal ligne rigtige menneskekroppe,” siger hun. “Det er også derfor, de har så store hoveder. De er inspireret af tegnefilm og anime.”
Campana siger, at firmaets unge fans forstår, hvorfor dukkerne ser ud som de gør, men at forældrene misser pointen. “Hvis en morsiger noget negativt, så forsvarer vores fans os indædt,” siger hun. “Jeg er sikker på, at du så hende kvinden, der tog makeupen af en Bratz-dukke for at får den til at se ‘naturlig ud.’ Vores fans reagerede ved at spørge, hvorfor hun gjorde det,” griner hun. “Fansene er virkelig gode til at forsvare os.”
Modsat Campana hæver Jasmin stemmen af bare begejstring, når hun taler om Bratz:
“[De amerikanske Bratz fans] har aldrig kendt til andet end en sort præsident,” siger Jasmin. “De her børn er totalt farveblinde. Jeg var til et lanceringsevent i Toys’R’Us, og der så jeg de små piger tage præcis den dukke, de ville have. Jeg så en blond pige vælge dukken Sasha – men ikke på grund af hendes hudfarve. Det er ikke det, de vælger ud fra. Hun valgte dukken, fordi hun kunne identificere sig selv med hendes stil.”
Jasmin er ikke ligefrem upartisk. Hun vil sandsynligvis arve en del af hendes fars formue, men hun har en pointe. Selvom Bratz’s skabere og designere af og til lyder latterlige, så lavede MGA dukker med en selvstændig stil og af forskellige hudfarver mange år før, debatten om kvinders rettigheder og etnisk diversitet blev taget op bredt i USA. “Før det her mærke fandtes, så var der ingen, der ville have turde lave en kollektion, hvor fire ud af fem piger havde en etnisk baggrund,” siger Jasmin.
Men er Bratz-dukkerne så feminister? Den kreative direktør undviger mit spørgsmål. “Jeg synes, der er en negativ stigmatisering omkring feminisme. Det er ved at forsvinde, men det er ikke helt sket endnu,” siger hun. “Men jeg synes helt sikkert, at Bratz-pigerne er stærke, uafhængige, kreative og progressive tænkere.” Den mandlige designer siger det måske bedst. “Demi Lovato har en sang ude, hvor de synger What’s wrong with being confident?Det er lidt sådan, jeg ser Bratz. Hvad er der galt med at være selvsikker? Hvad er der galt med at være sig selv?”
Mere fra VICE:
Sådan laver du en prisvindende pornofilm
