Alle billeder af Kiril Stepanets
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Grækenland
Hvert år besøger tusindvis af turister den forbudte zone omkring Tjernobyl, hvor den værste atomulykke i historien fandt sted den 26. april i 1986. Efter ulykken blev et område på en radius af næsten 30 kilometer fra reaktor 4 evakueret. Det område omfatter byen Pripyat, selve Tjernobyl by og et utal af mindre landsbyer. I nyere tid har det kun været muligt at besøge området med særlig tilladelse og i selskab med en officiel guide.
Videos by VICE
Selvfølgelig holder et forbud ikke alle ude. Der er flere guides, som kan tage dig med ind i området på ulovlig vis og følge dig hvorhen, du vil. Disse guides bliver kaldt “Stalkers”, og 27-årige Kiril Stepanets er én af dem. For få år siden var der måske 10-15 mennesker, der trængte ind på området uden tilladelse, men ifølge Kiril er der nu hundredevis, der gør brug af guides som ham.
Jeg tog en snak med Kiril om risici, romance og at miste sine tæer i det forbudte område.
Kiril Stepanets
VICE: Hvornår begyndte du at give guidede ture?
Kiril Stepanets: Jeg tog på en officiel guidet tour gennem området i 2009. Det var første gang, jeg var der. Men det blev med det samme tydeligt, at de organiserede ture er ikke rigtigt noget værd – de tager dine penge, og du ved ikke, hvor du er. Jeg tog ind uden tilladelse for første gang i 2011 med en gruppe venner og er kommet tilbage ligesiden.
Hvorfor kommer du her?
Jeg bor lige ved siden af. Køreturen fra Kiev tager omkring halvanden time. Andre mennesker tager til Karpaterne eller Alperne for at slappe af; jeg tager til Tjernobyl. Jeg arbejdede som officiel guide i en periode, indtil de ikke længere var interesserede i min arbejdskraft. Der var så mange kliker, og folk virkede så forelskede i området, at de ikke rigtig ville dele det med nogen andre. Det var et underligt sted at arbejde. Derfor besluttede jeg mig for at tage folk dertil på ulovlig vis.
Hvordan kommer man ind?
Vi tager til et checkpoint med bus eller bil, og så kommer vi ind gennem én af de ulovlige indgange. Når først vi er inde, kan vi tage hvorhen, vi vil. Man skal vandre et par dage for at komme til Pripyat – den store by i området. Det tager kortere tid at komme til de nærliggende landsbyer. Når jeg tager dertil alene, elsker jeg at gå rundt på steder, hvor ingen andre har været i 30 år. Der er en del af den slags, men der er også meget turisme. Den anden dag, da jeg var på vej til Pripyat, gik jeg forbi omkring 40 mennesker på vejen.
Tager du udstyr med, så du kan måle radioaktivitetsniveauet?
Ikke længere, for hvis man bliver fanget, konfiskerer de udstyret, og det er virkelig dyrt. Men jeg ved også, hvor jeg går hen, så jeg har ikke brug for det længere.
Leder myndighederne aktivt efter illegale turister?
Ja, jeg er blevet snuppet et par gange. Der sker ikke det store: De tjekker dine ting, udfylder en rapport, sagen kommer for retten, og i sidste ende skal man betale en mindre bøde. Det er kun, hvis man bare går rundt og kigger. Det er noget andet, hvis man stjæler ting fra området, som jern eller tømmer. Efter sigende kan smuglere score kassen, men det blander jeg mig ikke i.
Hvilken slags mennesker kommer med på dine ture?
Hvem som helst, egentlig: Forretningsfolk, der er på jagt efter noget spænding, eller journalister, der er ude efter det helt rigtige billede. Eller bare folk som er nysgerrige efter at se det Tjernobyl, de har hørt om i så mange år. Men 90% kommer for at stå på en bygning i Pripyat og drikke sig stiv i solnedgangen med udsigt over den døde by.
Hvor bor du, når du er der?
Vi har nogle lejligheder i Pripyat og de mindre byer. Der er både forsyninger og nogle møbler, man kan falde om i efter at have vandret 40 kilometer.
Hvor mange stalkere findes der?
Jeg aner det ikke. Der plejede at være omkring 15. Alle kendte hinanden. Nu er der mange flere, og der er også en del rivalisering. Der er en fyr, som ved, hvor jeg bor, når jeg er der. Han smadrer vinduerne og pisser på min seng, når jeg ikke er der. Ellers udspionerer mig. Generelt tiltrækker zonen nogle ret ustabile eksistenser.
Har du også mødt gode mennesker?
Ja, masser. Jeg mødte en pige fra Moskva i Pripyat, som også havde trængt ulovligt ind på området, og hende blev jeg kærester med. Vi plejede at tage dertil sammen. Jeg kaldte det for et radioaktivt forhold. Vi er dog ikke længere sammen.
Er der nogensinde gået noget galt?
Én af mine bedste venner fra Rusland tog dertil om vinteren, drak sig fuld og faldt i søvn på en bygning. Hans fødder var våde, og om morgenen havde han ingen følelse i dem. Han trak sig selv ud til hovedvejen, ringede til politiet og meldte sig selv. Han endte med at miste tæerne på begge fødder.
Han blev overmodig?
Ja, men han var meget erfaren i Tjernobylområdet. Det er nu ikke så overraskende: Det er som oftest de erfarne, der kommer i problemer.
Læs mere om verdens glemte afkroge her på VICE:
Smukke billeder af Palæstinas skjulte fortid og usikre fremtid
Mød den albanske tatovør, der har overtaget en forladt bunker
PÅ NOISEY: Sådan lyder Tjernobyl, Vestbredden og dine øregange
