Mørkeræd: En fotograf konfronterer sin frygt

Denne artikel er oprindeligt udgivet i VICE Magazine – The Sick Day Issue

Jeg har altid været bange for mørke, men rationelt ved jeg, at der ikke er nogen fare ved det. For at overvinde min frygt ville jeg se den i øjnene.

Videos by VICE

Sidste år tog jeg tre uger til Småland i Sverige og boede i en afsides hytte i skoven. Herfra drog jeg ud i mørket.

Frygt
Jeg ankommer til den lille hytte og går som det første en kilometer til den nærmeste nabo. Solen går ned, uden jeg opdager det, og jeg må gå hjem i kulsort mørke. Mit hjerte hamrer, mine knæ bliver bløde, et sug går gennem min mave. De næste dage kan jeg ikke åbne døren ud til mørket. Jeg lukker mig inde i huset. Jeg ligger i sengen og hader mig selv for at være taget herop.

Eksponering
Jeg begynder at gå ud tidligt om morgenen i stedet for om aftenen. Det føles anderledes at møde lyset end at se det dø. Jeg er nødt til at presse mig selv. To dage senere går jeg ud i natten for første gang. Jeg tænder et bål i skumringen og sidder der, til mørket er faldet helt på. Flammerne dør hurtigt, kun gløderne er tilbage, jeg sidder der, selvom jeg er bange. I døgnets lyse timer har jeg læst, og i mørket forsøger jeg at genkalde Hemingways Paris og Fitzgeralds fester.

Overvindelse
Jeg går mod skoven uden lommelygte. Hvis jeg har den tændt, kan jeg kun se lyskeglen. Hvis jeg går uden lys, kan jeg se vejen foran mig. Jeg bliver bedre til at kontrollere min frygt. Jeg bader i en lille sø med månen som eneste lyskilde. Jeg bevæger mig ud, hvor jeg ikke kan bunde. Jeg styrer min frygt.

Læs mere fra VICE Magazine – The Sick Day Issue:

Hvis der er nogen, der kan få dig til at gå op i ballet, så er det ham her

Kan man være muslim og dansker samtidig? Vi spurgte Pernille Vermund, hvad hun egentlig mener

Bag om forsiden på VICE Magazine, oktober 2016