FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Folk i tyverne fortæller om deres bedste og værste oplevelser som swingere

Vi talte med unge swingere om deres mest mindeværdige sexfest-oplevelser.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Sex er godt. Hvis man tilføjer flere mennesker til akten, så burde det på papiret blive endnu bedre. Jeg har længe dyrket fetichverdenen, og jeg har set Tinder-dating-"apokalypsen" og "50 Shades of Grey-effekten" kollidere, hvilket har fået flere yngre mennesker til at prøve kinks og swingerklubber, i stedet for de midaldrende mennesker, man oftest forbinder med det. I dag kan enhver, der har lyst, downloade en fetich-app og præsentere sig under navnet "Dom4you" uden overhovedet at kende forskellen på et spanskrør og en ridepisk.

Advertisement

Historien om en mand, der blev afvist fra en sexfest mindede mig om, hvad der sker, når nybegyndere kaster sig hovedkuls ud i swinging uden at læse det med småt først. Derfor besluttede jeg at tale med nogle swingere i tyverne for at finde ud af, hvordan de begyndte, hvilke aftener der er de bedste og hvorfor to, tre eller fire deltagere kan være bedre end en.

"Alle de andre gange har været et forsøg på at genskabe magien fra den første gang."

VICE: Hvornår begyndte du at swinge?
Roisin, 22: Jeg har altid været interesseret i det og ville gerne prøve det. Mit sidste forhold faldt fra hinanden, fordi jeg havde alle de her kinks, jeg gerne ville prøve af, men som han ikke ville være med til. Jeg så en dokumentar om sexfester og spurgte, om han havde lyst til at prøve det – det havde han ikke. Da vi slog op for cirka to år siden, googlede jeg "London elite sex parties" og så kørte det derfra.

Hvordan var din første fest?
Det var helt anderledes, end jeg havde forventet. Det var en virkelig glamourøs privatfest med alle de her folk i trediverne iført blondemasker og jakkesæt og alt muligt. Jeg tog derhen med en mand, jeg havde mødt på nettet, og tilbragte meget af aftenen med at se ham sammen med andre. Da jeg selv hoppede med, var det fuldstændig fantastisk. Jeg lå og slikkede den her pige, da en fyr trængte op i mig bagfra, uden jeg anede, hvem det var. Det var virkelig et rum, hvor man kunne eksperimentere og bare give slip.

Advertisement

Hvad med de mindre fede fester?
Min første gang var helt sikkert den bedste. Alle de andre gange har været et forsøg på at genskabe magien fra den første gang. Jeg har været i situationer, hvor folk føler, de bare kan røre ved dig og gøre hvad som helst. Der skal man være virkelig tydelig og sige nej. Fordi jeg er ung og ikke ligner bagsiden af en hest, er jeg tit ret eftertragtet til de her fester. Der er også mange, der tager stoffer til de lidt mere kinky fester, og det er jeg heller ikke til.

Hvad med de bedste oplevelser?
De bedste oplevelser er som regel med få par eller venner i nogens private hjem. Dem, jeg fester med, er allesammen i tyverne og er folk, jeg også ville have lyst til at hænge ud med, for så er det nemmere at slappe af i det.

Hvorfor kan du godt lide at swinge?
Det er bare virkelig sjovt. Jeg tager ikke stoffer eller noget andet vildt udover at swinge. Det er nok bare min ting.

"Den bedste var en privat hotelfest, hvor alle var veltrænede"

VICE: Hvornår begyndte du at swinge og hvordan?
Jay, 24: Jeg datede en ældre kvinde, som gerne ville prøve at swinge, men som ikke kunne udforske det i sit tidligere forhold. Hun var biseksuel og ville gerne prøve mere med piger og meget veludrustede mænd. Min første oplevelse på swingerklub var sammen med hende.

Hvad ved swinging appellerer til dig?
Det giver dig mulighed for at udleve nogle dybe drifter og instinkter, men ikke på en uforsvarlig måde. Som par kan man være virkelig ærlige over for hinanden og acceptere, at ens partner kan være tiltrukket af andre mennesker, samtidig med at man bevarer integriteten i forholdet. Det skaber et dybere bånd, især når man stoler på sin partner og tillader dem at være sammen med andre.

Advertisement

Hvad har været dine bedste og værste oplevelser?
Den bedste var en privatfest på et hotel med syv par og nogle få singlepiger - og fyre, som blev udvalgt på baggrund af deres alder og udseende. Det er essentielt, når man swinger. Gensidig tiltrækning er nøglefaktoren til at gøre det til en succes. Det var meget afslappet, og der var ingen forventning om, at man skulle være med – selvom de fleste endte med at deltage alligevel.

Den værste fest var hjemme hos et par. De fleste kendte hinanden i forvejen. Swingermiljøet er forholdsvis lille, så det sker ret tit. Nogle af gæsterne havde tidligere datet eller haft et dominant/underdanigt forhold, hvilket skabte en del anspændthed. Det gjorde hele stemningen virkelig ubehagelig, så der gik ikke ret lang tid, før jeg gik.

Hvordan påvirker din forkærlighed for swinging dine forhold?
Jeg tror, alle har nogle kinks, og for dem som ikke kan lide gruppesex har det meget at gøre med jalousi. Hvis partneren er jaloux, vil man aldrig kunne swinge eller have en trekant.

Illustrationer af George Heaven

"Den værste? Dengang en fyr slikkede mig uden at spørge først."

VICE: Hej piger. I går ofte til sexfester sammen. Hvordan mødte I hinanden?
Jenny, 25: For et år siden var jeg på Torture Garden med den her fyr, jeg datede lidt, og så spottede jeg Fatima. Hun så virkelig godt ud, men jeg sagde til ham, at hun var over mit niveau. Men så gik han hen til hende.
Fatima, 25: Han vinkede mig hen til dem, og det førte så til en trekant i en af kabinerne. Senere mødtes vi alle tre igen og havde en trekant, og bagefter tog Jen og jeg en Uber hjem med et pizzaslice hver og faldt i snak i bilen. Det er åbenbart vores ting – post-sex pizza.

Har I kærester?
F: Jeg er i et åbent forhold. Jeg er lidt mere inde i fetichmiljøet end ham. Han har været med på Torture Garden, men er stadig lidt en outsider. Det åbne forhold er nyt for mig, og kinks og at være sammen med en som mig er nyt for ham.
J: Jeg er i et dominant/submissivt forhold. Det er ikke nødvendigvis romantisk. Det er ligesom total magtovergivelse, men ikke helt. Der har man en "ejer", som dikterer, hvordan man lever sit liv.

Advertisement

Vil I fortælle om jeres seneste sexfest?
J: Fatima og jeg var i Berlin for nylig og tog til swinger/fetich-festen Insomnia. Det var lidt tammere, end vi havde regnet med.
F: Jeg blev kneppet i en sexgynge. Vi gik rundt og håbede på at få smæk, selvom vi var totalt smadrede efter weekenden før. Vi lå henover den her seng, mens nogle fyre spankede os med deres bælter, og så var Jen sådan, "jeg keder mig." Alle til festen havde gruppesex, og hele temaet var bare almindelig, standard sex. Der var en kurv med legetøj, man kunne bruge, for eksempel dobbelte dildoer og den slags, men det var egentlig bare en ret generisk swingerfest.

Har I haft dårlige oplevelser til swingerfester?
F: Jeg tror, Jen's værste var den fest, hvor vi mødte hinanden
J: Jeg var virkelig oprevet, fordi den her fyr var begyndt at slikke mig uden at spørge mig først. Udover det kan jeg ikke komme i tanke om nogen dårlige oplevelser. Jeg kunne virkelig godt lide Killing Kittens.
F: Ja! Killing Kittens er egentlig bare en normal swingerfest. En masse par der knalder med andre par. Orgier er egentlig ikke det mest sexede i verden. Normalt er det bare en gruppe mennesker, som alle sammen er lidt fulde, som piller ved hinanden. Der er skedeprutter, folk snakker om hverdagsting, mens folk har sex lige ved siden af, der er sprøjteorgasmer – som er et kæmpe svineri – og man prøver at tørre det op, så andre ikke skal ligge i ens sprøjt.

Advertisement

Tror I, swingerfester bliver mere og mere populære blandt unge mennesker, eller er det bare nemmere og mere tilgængeligt, end det har været tidligere?
J: Det er helt sikkert blevet mere populært blandt yngre mennesker på det seneste. Internettet har meget at gøre med det – det plejede at være mere undergrund. Nu kan alle gøre hvad som helst.
F: Jeg tror, mange har haft trekanter og den slags. Min roomie er totalt vanilla, men hun har haft en trekant med to fyre, som om det var ingenting.

Mere fra VICE:

Jeg var på en 10 dages sexfestival i Berlin

Billeder fra hemmelige sexorgier på billige hoteller i Manchester

Guiden til hvordan du skal opføre dig på swingerklubben