Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic
Snuse-testen har en lang historie inden for medicin. I det antikke Grækenland diagnosticerede læger sygdomme ved at lugte til patienternes ånde. Men selvom næsen er stærk nok til at vurdere generel dårligdom, så er det usandsynligt, at den kan opspore specifikke sygdomme.
Videos by VICE
Det er dér, maskinerne kommer ind i billedet. En ny undersøgelse udgivet af The American Chemical Society indeholder beviser for en teknologi, de bruger sensorer til at identificere tilstedeværelsen af sygdomme som Parkinsons, multipel sklerose og forskellige typer kræft. Apparatet fungerer ved at måle såkaldte flygtige organiske forbindelser (volatile organic compounds – VOC) i patientens ånde. VOC’erne opstår af de metabolske funktioner, og forskerne identificerede 13, der indgår forbindelser og giver hver sygdom dens eget unikke “åndeaftryk.”
Forskerholdet – ledet af kemisk ingeniør og professor i nanoteknologi ved Technion-Israel Institute of Technology, Hossam Haick – indsamlede til undersøgelsen åndedragsprøver fra 1.404 personer. Nogle havde ingen sygdomme, mens andre havde én ud af 17 – blandt andre kræftformer og inflammatoriske og neurologiske lidelser. Personerne skulle ånde ind i en kemisk inaktiv pose, hvorefter luften blev overført til en beholder med nanopartikel-sensorer, som var indstillet til at opspore kemiske forbindelser. Efter at have registreret de forskellige VOC’er i ånden, kunne forskerne bestemme sygdommene med 87 procent sikkerhed. Det efterlader en rimelig stor fejlmargin, men succesraten er muligvis stor nok til, at en åndetest bliver en del af dit årlige lægetjek i fremtiden.
Forskere har i årevis været optaget af tanken om at kunne snuse sig frem til sygdomme, og de mest lovende resultater kommer fra hunde. Pine Street Foundation i Californien trænede i 2006 hunde til at registrere bryst- og lungekræft ved at snuse til ånde. Hundene havde henholdsvis 88 procent og 97 procent nøjagtighed.
Men hunde giver udfordringer: De er svære at transportere, og optræningen er dyr. Derudover trænes de typisk kun til at opspore én sygdom ad gangen og ignorere alle andre. En maskine, derimod, kan målrettes til mange sygdomme på én gang – hvilket gør den til en mere funktionsdygtig løsning som et billigt, ikke-invasivt første skridt mod at opdage livstruende sygdomme.
