Den her gruppe har brugt 30 år på at rende rundt i afløb og kloakker

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Den her gruppe har brugt 30 år på at rende rundt i afløb og kloakker

Cave Clans grundlæggere (fra venstre) Doug, Sloth og Woody i Melbourne, 1988

Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Doug købte et polaroidkamera i 1987 – omkring et år efter han sammen med Woody og Sloth grundlagde gruppen Cave Clan den 26. januar 1986. Og det, der begyndte med tre teenagere i Melbourne, som sneg sig ned i kloakkerne, endte med at blive Australiens største gruppe urban explorers. Dougs billeder indfanger det hele – fester, jokes og undergrundseventyr – gennem gruppens 30-år lange historie.

Advertisement

I takt med den voksede sig større, florerede rygterne om Cave Clan. "Folk troede, vi boede dernede og forberedte atomkrigen og samlede forråd," fortæller Doug. "Folk troede, vi gravede os ned under deres huse og kom op gennem deres toilet. Men det var et rygte, vi selv startede…"

De første Clannies, Mosh og Gilligan, 1989

I dag, 30 år efter Cave Clan blev grundlagt, viser Doug sit billedarkiv frem. Billederne viser dem ikke som den gruppe "skumle typer," som de ofte er blevet omtalt som i medierne. De ligner egentlig bare en gruppe unge mennesker, der er på eventyr. "Jeg havde mange kasser fulde af Cave Clan-billeder, der bare stod og samlede støv i min garage," forklarer Doug. "Så jeg tænkte at i stedet for at lade dem blive glemt eller smidt ud, så ville jeg få dem ud til alle, der kunne have lyst til at se dem."

Billederne kortlægger gruppens udforskning af undergrundens afløb og kloakker i Australien og andre steder – blandt andet katakomberne under Paris. Der er også billeder fra de berygtede 'Clannies' – Cave Clans årlige prisuddeling. "Det første år var vi 17 mennesker, men til vores 30-års jubilæum i år kom der over 300 mennesker," fortæller Doug. "10-12 oversøiske, omkring 35 fra andre australske stater og 150-200 medlemmer og venner."

Men der er også mørke kapitler i historien. Doug nævner en 15-årig Cave Clan-fan, som døde i en kloak tæt på Northcote-golfbanen under et kraftigt skybrud. "Vi vidste, at de var der. Brian fik endda mit telefonnummer, hvilket er en meget sjælden ting. Han er den eneste, der nogensinde har fået mit telefonnummer," fortæller Doug. "Han ringede til mig den dag og sagde, han gerne ville være med i Cave Clan. Jeg spurgte, hvor gammel han var. Han svarede 15, og så måtte jeg sige, at han var for ung. Samme dag døde Brian i skybruddet."

Advertisement

Big Bastard Drain, Melbourne

Brians mor ringede til Doug efter skybruddet. "Hun tryglede og klagede, men græd ikke. Hun havde en stærk skotsk accent. Hun spurgte, om han på nogen måde kunne være sluppet ud eller have fundet et sikkert sted – men det vidste jeg, han ikke kunne," husker han. Brians mor sagde, at han var kæmpe Cave Clan-fan og ville være en del af gruppen, så snart han blev 18. Han havde endda lavet falske t-shirts med Cave Clan.

Den ærefrygt over for Cave Clan er ikke usædvanlig. Med måneders mellemrum tager en journalist Cave Clans historie op, og et nyt medie "breaker" historien endnu en gang. Doug ved, er gruppen fascinerende for folk. "Da jeg var 16, havde jeg ingen idé om, at Cave Clan skulle ende med at blive noget i nærheden af, hvad det endte med at blive," fortæller Doug. "Jeg synes virkelig, Cave Clan er noget særligt – det er større end bare mig, Woody og Sloth, for det var ikke bare én person, der skabte det."

"Det er første gang, jeg siger det, men jeg er stolt af det. Forhåbentlig vil jeg være stolt af det resten af mit liv."

Tysk bunker under Paris, 2001

New Explorers Expo, 1992

Myth in Canberra, 1998

Doug i katakomberne i Paris, 2001

Afløbsromance, 1995

Pressebilleder til People Magazine, 1989

Fil og Bob i Canberra

Skelet i katakomberne under 14. distrikt i Paris, 2001

Maskefest i 1996 i Melbourne

Bob i Hobart, 1993

New Explorers Expo i Melbourne, 1992

Gilligan, Prowler og Cro i Paris, 2001

Vandal, Woody og Sloth i Melbourne

Sloth i Third Man Tunnels i Wien, 2001

Sloth, Woody, Doug og Cobra i Melbourne

Melbourne, 1993

Paris, 2001

Misfit, Doug, Prowler, Alien og Seanile i Melbourne, 1991

Bob, Amik, Hatchet, Maddog og Bathory i Adelaide, 2001

Doug, Myth og Bathory i Canberra, 1998

Canberra, 1997

Melbourne, 2002

Melbourne Dog Expo, 1996

New Explorers Expo, 1997

GOD, Melbourne, 1996

Melbourne, 1993

Swipe i the Falls, Melbourne, 1997

Amik i Melbourne, 2002