Dansk dokumentarist udstiller Facebooks 'skødesløse' censurpolitik

Facebook er i dag nået op på halvanden milliarder brugere, og det gør netværket til verdens største offentlige rum. Men selv om vi ukritisk videregiver private oplysninger til Facebook, som derved tjener styrtende med penge på at sælge vores data til annoncører, så ved vi forbavsende lidt om den mediegigant, som spiller hovedrollen i vores digitale liv.

Facebook er med andre ord lukket land, og ganske få mennesker har indsigt i de mekanismer, der fører til, at en bruger bliver smidt ud - som det for eksempel skete med forfatteren Peter Øvig Knudsen, der i 2013 oplevede at få sin profil lukket, fordi han havde lagt nøgenbilleder fra sin bog "Hippie" op på sin væg.

Det var blandt andet den sag, der fik dokumentaristen Jakob Gottschau til at undersøge, hvordan verdens største offentlige fællesskab bliver kontrolleret og overvåget i sin dokumentar Facebookistan. I filmen løber Jakob Gottschau panden mod Facebooks mur af lukkethed, men gennem interviews med en tidligere "content moderator" og den østrigske aktivist Max Shrems, som er spydspids i en storstilet retssag mod Facebook, tegner der sig et billede af en dybt uansvarlig virksomhed - både når det kommer til omgangen med brugernes privatoplysniger og håndteringen af mediegigantens egen censurpolitik. Vi talte med Jakob Gottschau om, hvorfor vi bør kræve en bedre opførsel af Facebook.

VICE: Hvad var det, der ansporede dig til at lave denne dokumentar?
Jakob Gottschau: Jeg havde i forvejen beskæftiget mig med sociale medier i Egypten og Kina, hvor jeg havde fået øjnene op for den betydning, sociale medier har i lande, hvor ytringsfriheden ikke er en selvfølge. Samtidig kommer så sagen om Peter Øvig Knudsen, der blev offer for Facebooks censurpolitik i forbindelse med, at han bragte nogle nøgenbilleder fra sin bog. Jeg begyndte at interessere mig for, hvad det er for nogle ting, der bliver censureret fra Facebook, hvem der udøver censuren, og hvad der egentlig sker med de sager, hvor folk har følt sig uretfærdigt behandlet. Det blev meget hurtigt tydeligt, at Facebook er stort set umulig at komme i dialog med.

Hvad vil du gerne opnå med dokumentaren?
Starte en debat. Facebook er ikke længere bare en digital serviceydelse. Facebook er blevet administrator af verdens største offentlige rum - det er en fuldstændig integreret del af det moderne liv, og derfor er det også på tide, at vi begynder at stille nogle krav til, at de skal opføre sig ansvarligt og gennemsigtigt. Mit ærinde har derfor været at gøre opmærksom på, at Facebook som virksomhed er meget umoderne og lukket.

Men i forhold til censuren, er det ikke så forståeligt nok, at Facebook, som global virksomhed bliver nødt til at være konsekvente i deres retningslinjer for eksempelvis nøgenhed?
Jo, det er rigtigt nok, men det er netop ikke bare nøgenhed, der bliver censureret. Det er også politiske organisationer. Det er to mænd, der kysser. Og det er tilfældigheden, hvormed censuren bliver udført. Det er beslutninger truffet på få sekunder, som kan føre til krænkelse af ytringsfriheden.

I filmen interviewer du en person, som har arbejdet for Facebook som såkaldt content moderator - altså en af dem, der har til opgave at kigge billeder og posts igennem for anstødeligt indhold. Var det svært at få en moderator i tale?
Det kan du roligt sige. Jeg tror, jeg har sendt over 500 emails ud, og ud af alle de kontaktforsøg har der kun været én tidligere moderator, som ville tale med mig, og kun under forudsætning af at være anonym. De her mennesker har skrevet under på en kontrakt, hvor der udtrykkeligt står, at de under ingen omstændigheder må diskutere deres arbejde med nogen - og da slet ikke pressen. Jeg forsøgte også at tage kontakt til Facebook via de officielle kanaler for at forstå, hvordan censursystemet virker, men her lød svaret, at det "af integritetsgrunde" ikke var muligt.

Ved du, hvordan man bliver moderator for Facebook?
Jeg ved, at de benytter sig af et globalt freelancenetværk bestående af folk, der tilbyder en række forskellige digitale ydelser. Der er primært tale om mennesker fra lande som Indien og Filippinerne, og for at tjene fire dollars i timen skal de gennemse 4000 billeder i timen.

Hvad var det mest overraskende, du fandt ud af i løbet af din research?
Jamen det er den skødesløshed, som kendetegner måden, Facebook administrerer sin censur-politik på. At en enkelt person, der sidder i et fjernt land, skal tage stilling til tusind og atter tusindvis af billeder på så kort tid og uden den fjerneste indsigt i lokale forhold eller den kontekst, billederne indgår i.

Derudover er der hele spørgsmålet om Facebooks håndtering af brugerdata. Det er nedskrevet i FN's menneskerettighedserklæring, at enhver har retten til et privatliv - men spørgsmålet er, om den ret er ved at glide os af hænde. Som borgere bliver vi mere og mere transparente, mens stater og virksomheder bliver mere og mere lukkede. Det burde jo være lige omvendt i et sundt og demokratisk samfund.

Men det er jo helt op til en selv, om man vil åbne en profil på Facebook. Kan man ikke bare lade være, hvis man er bekymret for, hvad der sker med ens personlige oplysninger?
Jo, det kan man da, men Facebook som fænomen er blevet så omsiggribende, at man derved udelukker sig selv fra et meget vigtigt fællesskab. En stor del af den offentlige debat føres i dag på Facebook, ligesom det for rigtig mange er den primære platform, man bruger til at kommunikere med venner, bekendte og familie. Det er meget at vinke farvel til. Når en virksomhed får så stor betydning i et samfund, er det kun rimeligt at forvente gennemsigtighed fra deres side.

Tror du, at Facebook vil tage notits af din dokumentarfilm?
Nej, det tør jeg ikke håbe på. Man skal op i CNN eller BBC-niveau, før de overhovedet gider at tage mediehenvendelser alvorligt. Men hvis filmen får lidt momentum, i takt med at den vises på internationale festivaler og tv-stationer, kan det da være, at der kommer en reaktion. Vi må se.

Facebookistan har tv-premiere på DR2 i aften kl. 21.

MERE FRA VICE:

Vi snakkede med en af bombemændene bag angrebene på World Trade Center om IS og masseskyderier

Vi fik en antropolog til at forklare, hvorfor rusture kan ende i fornedrelse og sexisme

Kampen mod olieledninger i Canadas vildmark