'Chokere' er åbenbart ikke seje længere

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Jeg sidder her og skriver, mens jeg har en fin fløjls-choker om halsen. Den har lige den rette størrelse og klemmer ikke det mindste. Den er smal nok til, at jeg kan bruge med de fleste outfits, uden at den tager al opmærksomheden. Den seneste måneds tid har jeg haft den på, da jeg mødte min kærestes familie for første gang, som del af mit Glastonbury Festival-ensemble, som min kollega Zing kalder for mit "shotta texts"-look og til en prisoverrækkelse (jeg vandt ikke noget).

Af alle mine accessories er denne choker den mest alsidige. Desværre er den også passé. Men hvornår blev choker-trenden endegyldigt kvalt? Var det, da Lena Dunham tweetede, at hun havde købt seks chokere online? Var det, da Forever 21, en kæde, der er højt elsket blandt teenagepiger og deres mødre, begyndte at sælge en choker, der var så stor, at den lignede en turtleneck-krave? Var det, da samtlige realitystjerner i verden, fra The Bachelorette i USA til Love Island i Storbritannien, begyndte at gå med dem? Eller er samtlige eksempler medskyldige? Sandsynligvis. Choker-trenden har nået sit zenit – nu er det tid til at sende den på pension. Og det er til dels Broadlys skyld.

I september 2016 udgav vi en artikel med titlen "Why Every Single Person You Know Is Wearing Chokers Now." I artiklen forbinder skribenten chokerens popularitet med en generel nostalgi efter 90'er-trends som højtaljede jeans, overalls, designere som Alexander Wang og stjerner som Rihanna, Gigi Hadid og Kendall Jenner. Da vi kørte artiklen, var der også andre medier, der præsenterede deres take på historien.

Chokeren var engang en effektiv måde at kommunikere, at man har en lang hals og er klar på det meste, men er nu blevet en accessory, som alle – fra midaldrende møder til pigerne på klubben – elsker. Næsten alle mine venner synes nu, at chokere er lamme – bortset fra min kæreste, der anerkender at chokere er fjollede, men stadig godt kan lide det, når jeg har min på.

Blandt mine kollegaer og venner er der en generel konsensus: Chokere er usmarte, men vi går med dem alligevel. "Der er mange slags chokere, som jeg overhovedet ikke vil i nærheden af," siger Zing. Jeg peger på en almindelig, sort choker, der har ligget til tørre på mit skrivebord, efter jeg ved et uheld tabte den i kaffen. Hun kigger på den med et udtryk af smerte i øjnene. "Den er uskyldig nok til at være en normal accessory," uddyber hun.

"Chokere med blonder, for eksempel," fortsætter hun, "det er sådan noget, Coachella-piger har på sammen med en frynset top, denim hotpants og en bindi i panden." Min kollega Claudia er enig – men ligesom mig har hun heller ikke tænkt sig at skille sig af med sin choker foreløbigt. "Jeg kan udpege det præcise øjeblik, hvor det gik op for mig, at chokere ikke længere var seje: Det var da, jeg så samtlige Pinot Grigio-drikkende, midaldrende mødre iført dem på bytur. Men selvom den ikke er fed længere, beholder jeg den nu alligevel."

Mange af dem, jeg har spurgt, mener, at choker-hadet er baseret på deres tvetydige natur: Det er en accessory til kvinden, der gerne vil se ud, som om hun hænger ud på en sexklub i weekenden, men i virkeligheden bare drikker mimosaer sammen med sine CrossFit-venner til søndagsbrunch.

"Chokere er til piger, som tror, de er edgy, men ikke har snert af edginess i deres personlighed," skriver min kollega Mitchell. "Det er den letteste måde at dyrke et badgirl-look."

"Hvis du ikke vil have en choker på i soveværelset, så skal du slet ikke gå med den," fortsætter Zing, der tit rocker et BDSM-halsbånd. "En choker skal i princippet se ud, som om den kan kværke én fuldstændigt. Jeg har intet til overs for de der tynde, blonde-chokere. Go hard or go home."

Det er ikke alle, der er lige så afvisende. "Jeg har en choker i flettet læder med en lås formet som en sølvdrage," fortæller min kollega Diana. "Jeg ville faktisk ønske, jeg havde den på lige nu." Da jeg rækker ud til mine kollegaer på i-D, svarer featureredaktør Tish Weinstock, at "hun ser godt ud med en choker," og det tvivler jeg ikke på.

I juli 2016 udgav queer-modemagasinet Polyester en leder, der indeholdt et billede af en model iført et BDSM-halsbånd med påskriften "NOT A SUB." I lederen gjorde man grin med det faktum, at BDSM-æstetikken – ligesom alle andre subkulturer – er blevet approprieret af mainstreamkulturen til stor ærgrelse for dens oprindelige tilhængere.

"Chokere har traditionelt, i hvert fald indenfor en modekontekst, undergravet sociale konventioner og haft en subkulturel vibe," siger Polyesters chefredaktør lone Gamble. "Men nu hvor chokeren er blevet en udbredt trend, så har den mistet den oprindelige kontekst og dermed rødderne i fetish-kredse. Chokere er nærmest blevet en parodi på sidstnævnte."

Jeg købte selv en læder-BDSM-choker på Etsy den måned, hvor Polyester lederen kom ud, så jeg kan ikke påstå, at jeg er på forkant med udviklingen. Så for at prøve at forstå, hvorfor chokere nu er usmarte, gjorde jeg det, jeg gør bedst: Bad folk, der er meget sejere, end jeg er, forklare mig, hvordan landet ligger.

"Chokeren har fået sine femten minutters berømmelse. Da den først var ude af BDSM-cirkler, hvor den havde et ret eksplicit formål, blev den adopteret af trendsættere og gjort populær blandt helt unge piger," siger Emily Gordon-Smith fra Stylus, et firma, der forsker i trends. "Det interessante er, at den nye målgruppe ikke nødvendigvis er klar over, hvor det look oprindeligt kommer fra. Det viser meget godt, hvordan en trend kan fjernes fuldstændigt fra sin oprindelige kontekst og nå et bredt publikum. I modeverden er det et præmieeksempel på en korttidstrend – og en trend, der sandsynligvis dukker op igen engang i fremtiden."

Som med de fleste trends gælder det, at hvis man venter længe nok, bliver den før eller siden populær igen. Aida Manduley (der gerne vil identificeres ved kønsneutralt pronomen) tog første gang en choker på i Puerto Rico i 90'erne, før de genopdagede deres kærlighed for den i starten af 00'erne. "I begyndelsen af 2003 eller deromkring begyndte jeg at gå med en sort choker, der lidt lignede en halstatovering og så… tog jeg den bare aldrig af igen. Jeg kunne lide den dengang, og jeg kan lide den i dag," siger Aida Manduley. "Nu føler jeg mig helt nøgen uden den choker, og det er sjældent, jeg tager den af. Jeg har faktisk kun taget den af et par gange siden 2003!"

Manduley fortæller mig, at før chokere kom på mode igen, fik de tit nysgerrige spørgsmål fra de skoleelever, de underviste. "Det var en ret sjov måde at starte en samtale på, og da chokere blev populære igen, var det en fin ting at bonde over med mine elever, som begyndte at gå med dem," fortæller de. "Chokergenkomsten var lidt besynderlig i begyndelsen, fordi folk gik ud fra, at jeg gik med den for at være modekorrekt, men i sidste ende er det jo egentlig ligegyldigt. Det vigtige er, at jeg har en accessory, som jeg kan lide at gå med. Nogle gange kan andre også lide den, andre gange kan de ikke."

Ligesom Katy Perry har chokeren også evnen til at komme sig ovenpå en periode med overeksponering og på en eller anden måde blive cool igen, men det er kun, hvis looket gentænkes. "Jeg tror ikke, den grundlæggende form forsvinder, men chokere får brug for en seriøs opdatering," siger modedesigner og trendforsker Geraldine Wharry. "Den bliver nødt til at være mere raffineret – måske skal man faktisk eksperimentere lidt med formen."

Indtil videre holder vi fast i vores chokere af samme grund, som vi bliver ved med at udgive biografier af kendisbørn – fordi vi er vant til det, og vi ved ikke helt, hvad vi ellers skal gøre. For mit eget vedkommende tror jeg, jeg vil eksperimentere med en lidt tyndere, guldhalskæde-choker i stedet for den brede sorte. Men hvad ved jeg? Chokeren forsvinder ikke foreløbigt, selvom looket er mere dødt end Rob Kardashians strømpedesign.

Chokeren er død. Længe leve chokeren.