Stemningsbilleder fra Europas falmede turistmål

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Stemningsbilleder fra Europas falmede turistmål

Norske Tonje Thilesens billeder fra Gran Canaria og de schweiziske alper skildrer nogle af Europas glemte rejsemål.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Da min bror og jeg var børn plejede vores forældre at tage os med på ferie til Gran Canaria, en af de Canariske Øer i den spanske øgruppe ud for Marokkos kyst. Øen har været hyppigt besøgt og beboet af skandinaver siden 1960'erne, men havde sin storhedstid i 1990'erne, da arbejder- og middelklassen begyndte at få råd til "charterferier", eller billige resortferier.

Advertisement

Jeg har mange lykkelige barndomsminder fra vores tid på Gran Canaria: lange dage på stranden, prikken til vandmænd med pinde i vandkanten, flere timer tilbragt med at stirre ind i akvariet på vores favoritrestaurant; alle sammen fremragende alternativer til de mørkeste måneder af den norske vinter derhjemme.

I sidste måned vendte jeg tilbage til Gran Canaria med mine forældre for første gang i næsten 15 år, og var nysgerrig efter at se, hvad der var sket med stedet. Mens vi kørte langs kysten, så jeg så flere salgsskilte foran gamle hoteller og byggegrunde, end jeg kunne tælle. Det var, som om hele byen var ved at falde sammen. Arkitekturen, der i høj grad består af billige materialer i falmede pinke, lysegule og babyblå 60'er-farver, virkede endnu mere forældet på grund af manglen på turister, som jeg fik at vide foretrak AirBnB frem for resorter og hoteller nu til dags.

Besøget på Gran Canaria efterlod mig med en mærkelig følelse. Efter at have forladt stedet, der engang havde virket bekendt, fløj jeg direkte til en fotoopgave i Schweiz. Jeg besluttede mig for at besøge det første schweiziske skiresort, jeg fandt på Google Maps, mens jeg var der - landsbyen Andermatt. Som jeg kørte gennem den lille bjergby, slog det mig, hvor meget den affolkede stemning og atmosfære mindede mig om min foregående destination, på trods af, at det var mit første besøg i Alperne (og et helt andet klima): tomme luksuslejligheder og hoteller, skihytter og lokale spisesteder…selv pisterne lå øde trods de ideelle skiforhold.

Advertisement

Jeg opfatter både Andermatt og Gran Canaria som smuldrende levn fra en døende alder af turisme - den type ferier, som rejsende stadig bestiller gennem et rejsebureau nu til dags. Jeg fotograferede begge steder og prøvede på at skildre de objekter og øjeblikke, der havde bidraget til den trøstesløse stemning, som jeg følte gik igen på de to ellers vidt forskellige destinationer.

Se mere af Tonjes arbejde på hendes hjemmeside og Instagram.